De bedste picks i hver draft siden år 2000

    0

    2011
    Richard Sherman (DB, Stanford)
    Seattle Seahawks
    5. runde, pick 154

    Jeg vælger Sherman i 2011, fordi han faldt helt til 5. runde. Der var flere andre gode spillere i årgangen, men ingen med den succes han har haft, der blev valgt så sent. Og bortset fra Julian Edelman i 2009, er han nok den mest succesfulde spiller af alle, der er draftet så sent.

    Jeg ved ikke om, Richard Sherman er bedst til press coverage eller trash talk. Sidstnævnte har altid været en stor del af hans spil, og det gælder både inden kampen, under kampen og efter kampen, hvor han har leveret legendariske interviews. 

    Han blev en del af Seahawks’ legendariske Legion of Boom med de to safeties Earl Thomas og Kam Chancellor, der begge blev draftet i 2010, og så en tre, fire forskellige cornerbacks, som den sidste brik.

    Han vandt Super Bowl 48 med Seahawks (og tabte året efter til Patriots), og førte NFL i interceptions i 2013 med otte stk. Han blev valgt til årtiets hold for 2010erne og har været All-Pro fem gange.

    Special mention:
    Når man kigger tilbage på 2011-årgangen, så er det især top 15 i 1. første runde, der springer i øjnene med QB Cam Newton (1), OLB Von Miller (2), WR A.J. Green (4), CB Patrick Peterson (5), WR Julio Jones (6), OT Tyron Smith (9) og  JJ Watt (11). 

    Næste side: Draften er Dangeruss