Drew Brees og resten af New Orleans Saints smadrede Cincinnati Bengals med 51-14 efter fem touchdown-drives i træk i første halvleg.

New Orleans dominerede denne kamp fra første fløjt og kørte over et Bengals-mandskab, der leverede en direkte pinlig indsats hjemme på Paul Brown Stadium.

Michael Thomas åbnede med kampens første scoring med et fantastisk catch. Thomas blev efter sit første catch i denne kamp den spiller, der har opnået flest grebne bolde i sine første 40 kampe.

Resten af første halvleg var en vaskeægte offensiv magtdemonstration fra Saints side. Specielt deres fantastisk runningback-duo med Kamara og Ingram, havde en fest. Kamara løb to touchdowns ind, mens Ingram greb denne flotte scoring:

Med sit tredje touchdown i denne kamp overhalede Drew Brees også Brett Favre, og er dermed nummer to på listen over flest kastede touchdowns nogensinde.

New Orleans Saints har nu vundet otte kampe i træk og er dermed 8-1,Cincinnati Bengals har tabt tre ud af de sidste fire og er nu 5-4.

Nævneværdige stats

New Orleans Saints

Drew Brees: QB, 22/25 for 265 yards og 3 touchdowns, 1 toucdown løb

Mark Ingram: RB, 13 løb for 104 yards, 3 grebne bolde for 58 yards og 1 touchdown.

Michael Thomas: WR, 8 grebne bolde for 70 yards og 2 touchdowns

Cincinnati Bengals

Andy Dalton: QB, 12/20 for 153 yards 1 touchdown og 2 interceptions

Joe Mixon: RB, 11 løb for 61 yards, 2 grebne bolde for 24 yards

John Ross: WR, 2 grebne bolde for 39 yards og 1 touchdown