Jacksonville Jaguars opruster på forsvaret, hvor Barry Church fremover vil være at finde.


Selvom intet endnu kan offentliggøres, er det så godt som sikkert, at Jacksonville Jaguars skriver kontrakt med safety Barry Church, når free agency begynder sent torsdag aften dansk tid. Det rapporterer Ian Rapoport fra NFL.com onsdag aften.
Igennem sine syv sæsoner for Cowboys har Barry Church lavet 488 taklinger og fem interceptions, ligesom han har forceret syv fumbles. Derudover har han forsvaret 16 kast. Han var en vigtig brik på et meget forbedret Cowboys-forsvar sidste sæson, men sad ude fire kampe pga. skader.
Ifølge forlydenderne vil Church få en 4-årig kontrakt, der i gennemsnit vil indbringe ham mere end seks millioner dollars om året.Selvom skiftet endnu ikke er officielt, har dele af Jaguars-pressen allerede været i gang med at byde Barry Church velkommen:


Barry Church har spillet hele sine karriere for Dallas Cowboys, men på grund af holdets problematiske lønloftssituation var det aldrig forventet, at Church ville forblive i Dallas.