Da Morten Andersen tog til USA som udvekslingsstudent i 1977, var der ingen, der havde forestillet sig, at han skulle ende i NFLs Hall of Fame.

Morten Andersen på scenen fredag aften sammen med de andre seks fra Hall of Fame-årgang 2017

Den 17-årige knægt fra Struer var fodboldspiller, altså den der slags, hvor bolden er rund.
Ifølge hans tidligere træner i Struer, havde han en uforlignelig evne til at sparke bolden over overliggeren – et talent den store dansker forfinede gennem de næste 30 år.
Han begyndte sin utrolige vej til NFLs fineste gemakker på en lille high school i Indiana.
– Hvis de havde haft et soccerhold på Ben Davis high school, så sad vi ikke her i dag. Så havde jeg spillet soccer., siger Morten Andersen til Gul Kluds Jesper Elming.
Soccer er den amerikanske betegnelse for europæisk fodbold. Et ord de var nødt til at opfinde, da football jo allerede var optaget.
Og uden et soccerhold på skolen var det helt naturligt for footballholdets coach, at spørge ham danskeren om han kunne sparke til en bold.
BUM sagde det. Og så gjorde han lige som hjemme i Struer. Op over overliggeren med den. Først fra 20 yards. Så 25. Så 30. Så 40.
Morten Andersens billede fra Ben Davis high school i Indiana i 1977

Talentet var åbenlyst. Et stærkt ben og præcision. De havde aldrig set noget lignede i den lille by Wayne i Indiana.
Det havde træneren heller ikke. Indtil da var det hans egen søn, der var kicker på holdet, men det sluttede lige der: “Sønneke, du har lige mistet dit job” sagde han til knægten, og fra det punkt gik det stærkt for Morten.
Han kom videre til universitetet Michigan State, og derfra til NFL og New Orleans Saints
Karrieren sendte ham videre til Atlanta Falcons, New York Giants, Kansas City Chiefs, Minnesota Vikings og tilbage til Falcons.
Han holder NFL-rekorden for point (2.544), field goals (565), kampe (382) og mange andre. Han blev udvalgt til seks Pro Bowls, og var på årtiets hold i både 1980erne og 1990erne. Og nå ja, så var der det berømte spark i overtime, der sendte Falcons i Super Bowl i 1998.
Alt sammen fordi de ikke havde et fodboldhold på Ben Davis high school.