Køb NFL GamePass
Forside Hall of Fame Se Morten Andersen overraske Vinatieri om Hall of Fame

Se Morten Andersen overraske Vinatieri om Hall of Fame

0

Det var den danske Hall of Fame-kicker Morten Andersen, som overraskede og fortalte Adam Vinatieri, at han bliver indlemmet i Pro Football Hall of Fame.

Natten til fredag (dansk tid) offentliggjorde Pro Football Hall of Fame de tidligere spillere, som opnår football-udødelighed og bliver indlemmet i Hall of Fame til august.

Én af de spillere er den tidligere kicker for New England Patriots og Indianapolis Colts, Adam Vinatieri.

Få NFL GamePass til 999,-

Adam Vinatieri bliver den bare tredje rendyrkede kicker, som bliver indlemmet i Pro Football Hall of Fame. De to andre er norsk-amerikanske Jan Stenerud og danske Morten Andersen.

Det var netop danske Morten Anderson, som overraskede Adam Vinatieri, og fortalte, at han bliver indlemmet i Pro Football Hall of Fame. Du kan se det specielle øjeblik i klippet neden for:

I løbet af sin karriere i NFL, der strakte sig fra 1996 til og med 2019, satte Adam Vinatieri et væld af rekorder, som stadigvæk står i dag.

Adam Vinatieri står bl.a. noteret for flest scorede point (2.673) og flest succesfulde field goals (599) i ligaens historie.

Læs også: Her er de nye medlemmer af Pro Football Hall of Fame