Washington Redskins sløve start på sæsonen kan få konsekvenser for cheftræner Jay Gruden, der risikerer fyring, hvis Redskins taber endnu en kamp

Søndag aften kan blive sidste gang Jay Gruden står på Redskins sidelinje.

Ifølge to forskellige kilder, som Washington Posts journalist Lee Carpenter har talt med, kan Gruden miste sit job, hvis ikke Redskins besejrer New York Giants søndag aften.

Skulle Redskins tabe kampe vil de være 0-4, og deres chance for at nå slutspillet vil være endnu mere minimale, end de er i forvejen. Blot ét hold i NFLs historie er nået slutspillet efter at have tabt sæsonens første fire kampe (San Diego Chargers i 1992).

Ifølge NFL Networks Ian Rapoport planlægger Redskins at starte Case Keenum i aftenens kamp, og derfor kan Gruden altså risikere at miste jobbet uden overhovedet at have set førsterundevalget Dwayne Haskins spille i en NFL-kamp.

Et dysfunktionelt hold

Hvis Jay Gruden vitterligt bliver fyret efter aftenens kamp, vil han være den ottende træner Redskins’ ejer Dan Snyder fyrer, siden han overtog holdet i 1999. Snyder beskyldes af mange for at være hovedårsagen bag Redskins forfærdelige resultater i det 21. århundrede. Redskins er 139-183-1 under Snyder.