Karakter: 2

Pittsburgh Steelers: Hvis du synes én Watt er god, så forestil dig at have to på samme hold. TJ Watt får følgeskab hos Steelers af fullback Derek Watt, der som den eneste i football-familien spiller angreb. De mistede Javon Hargrave på forsvaret, og han kan ikke erstattes, mens OLB Bud Dupree bliver i egne rækker, efter han blev franchise tagget. TE Eric Ebron og OL Stefen Wisniewski var fine tilføjelser, og så skal vi ikke glemme, at Big Ben kommer tilbage.

Carolina Panthers: Cam Newton er fortid. Teddy Bridgewater er nutid. Det er hovedoverskrifterne hos Panthers, hvor rookie headcoach Mtt Rhule har overtaget roret. Han hev en gammel kending ind i form af receiver Robby Anderson fra Jets (og også XFL og college stjernen quarterback P.J. Walker). Den offensive linje blev derimod nedgraderet med tilføjelsen af Russell Okung i stedet for Trai Turner.

New York Giants: Joe Judge er navnet. Ny headcoach i Giants. Og ny headcoach i NFL. Og han kender parolen: Defense wins championships. Så han gik omgående ud og opgraderede forsvaret med linebacker Blake Martinez fra Packers og cornerback James Bradberry fra Panthers. DL Leonard Williams blev franchise tagget, og ellers fulgte Judge trop med Brian Flores og Matt Patricia og hentede et par gamle kendinge fra Patriots i form af Dion Lewis og Nate Ebner.

Green Bay Packers: Old habits die hard… Efter en vild off season i 2019, hvor Packers meget ukarakteristisk sprang ud i free agency-søen med begge ben, så er de tilbage til deres gamle strategi: Vent og se. De har mistet RT Bryan Bulaga, som bliver svær at erstatte, selvom de har hentet Rick Wagner hos Lions. Og så har de sagt farvel til linebacker-duoen Blake Martinez og Kyler Fackrell, der begge er taget til Giants.

Næste side: Hvorfor har Bills ikke gjort mere?