Elmings karakterer for transfervinduet

0

Karakter: 7

Las Vegas Raiders: Draften er aflyst i Las Vegas, og dermed bliver første rigtige NFL-action i byen, når Raiders åbner deres nye stadion. Og det kan de gøre med en stribe nye ansigter, som jeg synes opgraderer dem omgående. Linebackers Cory Littleton og Nick Kwiatkoski plus DE Carl Nassib og cornerback Eli Apple gør forsvaret stærkere. Receiver Nelson Agholor giver Derek Darr et nyt hurtigt våben og med to picks i første runde af draften kommer Raiders til at få en god start i syndens hule.

Miami Dolphins: Genopbygningen er i gang og er startet med fuld skrue. Headcoach Brian Flores gik på indkøb hos sin tidligere arbejdsgiver og hentede linebackers Kyle Van Noy og Elandon Roberts samt center Ted Karras i New England. Læg dertil cornerback Byron Jones, der fik en rekordkontrakt, og så har Dolphins pludselig en meget skarp duo på corner med ham og Xavien Howard. Dolphins har tre picks i første runde af draften, og mon ikke de går efter quarterback Tua Tan…ga…something som den første.

Læs også: Teis Jorangers tre-runders mock draft

Atlanta Falcons: Wauw. Det her kan være hit eller miss. De har hentet runningback Todd Gurley ind fra Rams og sagt farvel til Devonta Freeman. De gjorde det samme på tight end med Austin Hooper for Ravens Hayden Hurst, og på edge sagde de farvel til Vic Beasley og tilføjede Dante Fowler. Den endelige karakter ved vi først næste år, men lige nu kan det gå i alle retninger.

Philadelphia Eagles: De havde desperat brug for hjælp på cornerback, og vupti så hentede de to store profiler. Pro Bowler Darius Slay kommer til fra Lions, og så hentede de også Nickell Robey-Coleman (der mest er kendt for ikke-straffen i NFC-finalen for to år siden). Og så er jeg vild med, at de hentede Javon Hargrave til den defensive linje.

Denver Broncos: De lavede tre meget solide handler. De hentede DL Jurrell Casey ind fra Titans for peanuts, fik fat i cornerback A.J. Bouye fra Jaguars, og så beholdt de safety Justin Simmons i egen rækker. Læg dertil at de skrev under med runningback Melvin Gordon, så synes jeg faktisk der er sket meget godt hos Broncos. De mistede DL Derek Wolfe, og den gør nas.

Næste side: De to Super Bowl mandskaber holder sammen på stumperne