Sådan ser draften ud for Bengals

Hvis Bengals trader førstevalget, kan de havne med en hel del draftvalg. Lige nu står de imidlertid blot med deres egne syv valg – ét i hver runde – og her skal der især sikres en dygtig spiller med førstevalget samt deres første valg i anden runde. 

Herunder er tre bud på, hvem Bengals kan vælge med førstevalget i draften.

1) Joe Burrow, QB, LSU

Alt tyder på, at Bengals vælger Joe Burrow, og det virker mere eller mindre som en offentlig hemmelighed. Bengals har brug for en quarterback, og Burrow betragtes som den bedste i årets draft, efter at han kastede 60 touchdowns, blot seks interceptions og førte LSU til mesterskabet i 2019-sæsonen. Det ville chokere NFL-verdenen, hvis Bengals bruger førstevalget på en anden end Burrow. Du kan læse mere om Burrow her.

2) Justin Herbert, QB, Oregon
Det giver næsten ikke mening at komme med andre bud end Joe Burrow, men hvis (og det er et meget stort hvis) de trader lidt ned i draften, kan de i stedet vælge quarterback Justin Herbert. Der har været lidt rygter om, at Bengals kan lide Herbert, som af mange betragtes som den tredjebedste quarterback i årets draft – efter Joe Burrow og Tua Tagovailoa. Desuden imponerede Justin Herbert ved den såkaldte Senior Bowl, hvor han blev trænet af Bengals’ trænerstab. Du kan læse mere om Herbert her.

3) Jedrick Wills Jr., OT, Alabama
Igen: Joe Burrow er efter alt at dømme Bengals’ valg. Men skulle de trade ned og fravælge en quarterback, kan de i stedet sikre en talentfuld offensiv tackle, som der er mange af i årets draft. En af dem er Jedrick Wills Jr., der spillede højre tackle for Alabama i de sidste par år. Det vil give Bengals en talentfuld tackleduo med Jonah Williams på venstre tackle og Jedrick Wills Jr. på højre tackle – begge har desuden gået på Alabama. 

Alle analyser: 
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC