Store checks er blevet uddelt

Bengals har ikke været bange for at bruge sine penge i år. Først brugte Bengals således deres franchise tag til at holde på stjernereceiveren A.J. Green, som nu står til at tjene næsten 18 millioner dollar på en etårig aftale i 2020. 

I free agency brugte de også flere penge, end de plejer, og den første prominente spiller, der blevet hentet til Cincinnati, var defensive tackle D.J. Reader på en stor fireårig aftale til hele 53 millioner. Og det ligner en yderst fornuftig handel fra Bengals’ side. D.J. Reader er stadig kun 25 år og ligner et perfekt match med Geno Atkins på indersiden af det, der nu ligner en god defensiv linje.

Cincinnati var imidlertid ikke færdige med at bruge penge. De hentede også cornerbacks Trae Waynes og Mackensie Alexander ind fra Minnesota Vikings, og det er fornuftigt, at Bengals forsøger at gøre noget ved deres secondary. Men mens Bengals får en fornuftig slotcornerback på en billig i Mackensie Alexander, har de gjort Trae Waynes til den femtebedst betalte cornerback i NFL, og det er meget dyrt. 

Til trods for shoppingturen er der dog stadig nogle pladser, Bengals kunne have forbedret sig på. De har brug for hjælp på linebacker, hvor kun Josh Bynes er blevet hentet ind, mens den nyerhvervede safety Von Bell måske også kan hjælpe.

Samtidig har den offensive linje kun fået Xavier Su’a-Filo ind som hjælp, og han egner sig egentlig bedst som reserve. Der var ellers adskillige gode linebackere og offensive linjemænd i free agency, men ingen af dem skal altså spille hjemmekampe i Cincinnati i de kommende år.

Når man var NFL’s dårligste hold i 2019, kan man ikke ordne alt i free agency på en gang, og det har Bengals altså heller ikke gjort. Bengals har stadig et par huller på holdet, men det har været en fin free agency-periode for mandskabet, der ellers tidligere har været notorisk inaktive i free agency. D.J. Reader er en rigtig dygtig spiller, og selvom Trae Waynes er dyr, er han – sammen med Mackensie Alexander – gode tilføjelse til secondaryen. Bengals er alt i alt blevet et bedre hold. Og den vigtigste forstærkning ser ud til at komme via draften. 

Karakter: 7/10

Næste side: Bengals kan skyde ny æra i gang i draften