Vikings skal forstærkes på nøglepositioner
Vikings har gjort meget i free agency, men de har stadigvæk afgørende mangler på nøglepositioner. Deres succes den kommende sæson kommer til at afhænge af, om de rammer en guldåre i draften på specielt den offensive linje. Gør de det, så er er holdet ikke langt fra at være spændende igen, men det kræver, at Rick Spielman tør satse på bestemte positioner tidligt i draften.

Holdmangler: LT, G, Edge, WR, CB.

Det bør være indlysende, at Vikings bør kigge mod den offensive linje i draften. De mangler en startende venstre tackle og en guard med starter kvalitet. Holdet har igen i år fulgt Spielmans mantra, og samlet en god portion draft picks ind, men de har i skrivende stund ikke noget valg i anden runde. Det gør Vikings til en kandidat, der muligvis ønsker at handle sig tilbage i første runde og forsøge at samle et op. Vikings’ free agency kan være et udtryk for at de har kalkuleret med en historisk dyb tackle draft, og derfor er de et hold, man må forvente vil prøve at finde en tackle i de første runder af draften. En ideel plan for holdet kunne være, at forsøge handle sig et par pladser tilbage i første runde, samle et valg i anden runde op, og derefter gå efter en guard i første runde. Guard-klassen repræsenterer ikke samme dybde som tackle-klassen i år, og derfor vil en handel som denne, efterlade dem rum til at adressere deres mangel på både guard og tackle.

Der er også den mulighed, at Vikings vælger at holde fast i deres valg ved nr. 14 for at kigge på en af draftens top forsvarsspillere. For med den fokus der forventes at komme på de mange quarterbacks, og andre topprofiler på angrebet, kan de stadigvæk være tilgængelige her. De mangler blandt andet en edge spiller til at spille modsat Danielle Hunter. Siden Everson Griffen forlod klubben, har de manglet kvalitet på den position, og selvom sidste års rookie D.J Wonnum kan udvikle sig i en positiv retning, så mangler de lige nu en reel starter. 

Derudover mangler de stadigvæk en reel wide 3. receiver efter Adam Thielen og Justin Jefferson.

Til sidst bør det også nævnes, at den igangværende, og i skrivende stund, uafklarede situation, der omhandler cornerback Jeff Gladney, har sat dem i noget uventet position, der endnu engang kunne friste Zimmer til at kigge på årets cornerback-klasse tidligt i draften. 

Læs også: Det mangler dit hold inden draften

Næste side: Disse spillere kan Vikings gå efter i draften