Første runde af 2022-draften udviklede sig i en helt anden retning, end man kunne forestille sig. Blandt andet skiftede to etablerede spillere græsgange – de hedder i øvrigt begge Brown.

Vi fik en helt igennem fantastisk første runde i NFL draften med et par gedigne overraskelse, flere store handler, der både involverede picks og spillere, og så overraskede første runde også ved, at der kun blev valgt én quarterback.

Der blev i alt indgået ni handler, hvor Baltimore Ravens var de mest aktive med to separate handler, der gav dem en stak ekstra picks og den spiller, de gerne ville have.

Her er alle handler der blev indgået i første runde af NFL draften 2022

Washington Commanders trader pick 11 til New Orleans Saints for pick 16

Efter 10 picks uden handler åbner Commanders ballet, da de sender pick 11 til Saints for pick 16) og tredje-runde og fjerde-runde pick (98 og 120). Saints væler Ohio State wide receiver Chris Olave med pick 11 pick, mens Commanders bruger pick 16 pick på receiver Jahan Dotson.

Minnesota Vikings trader pick 12 til Detroit Lions for pick 32

Med de to bedste cornerbacks taget allerede i top 10, vælger Vikings at lave en usædvanlig handel med en divisionsrival. Detroit Lions får pick 12 og pick 14 i anden runde for pick 2 i både anden og tredje runde. Lions vælger wide receiver Jameson Williams med pick 12, mens Vikings med det sidste pick i første runde vælger safety Lewis Cine.

Houston Texans trader pick 13 til Philadelphia Eagles for pick 15

Texans har allerede valgt cornerback Derek Stingley med pick 3 og trader deres andet pick i første et par pladser ned til Eagles og får et fjernde-runde og to femte-runde picks oveni (pick 124, 162 og 166). Eagles vælger kæmpemanden defensive tackle Jordan Davis, mens Texans to picks senere tager offensive guard Kenyon Green.

Philadelphia Eagles trader pick 18 til Tennessee Titans for WR A.J. Brown

Wauw. Sikke en handel. Eagles havde oprindeligt tre valg i første runde. Nu ender med de med ét pick og en ny (gammel) receiver, da de henter Titans receiver A.J. Brown for pick 18 og et pick i fjerde runde. Titans bruger pick 18 pick på at erstatte Brown med hans klon receiver Treylon Burks.

New England Patriots trader pick 21 til Kansas City Chiefs for pick 29

Kansas City Chiefs gik fra pick 29 til pick med ét formål. De skulle have en cornerback. Patriots får oveni i første-runde byttet også et tredje-runde og fjerde-runde pick (pick 94 og 121). Chiefs vælger cornerback Trent McDuffie, mens Patriots noget overraskende bruger pick 29 på offensive guard Cole Strange.

Arizona Cardinals trader pick 23 til Baltiimore Ravens for WR Marquise Brown

Hold da op. Endnu en receiver-byttehandel i første runde. Ravens sender deres tidligere første-runde pick Marquise Brown til Cardinals for pick 23 og får endda et fjerde-runde pick oveni (pick 100).

Baltimore Ravens trader pick 23 til Buffalo Bills for pick 25

Knapt har Ravens fået pick 23 fra Cardinals før de trader det til Bills. Ravens får pick 25 og et valg i fjerde runde (nr 130) fra Bills. Sjovt nok valgte Ravens Marquise Brown med pick 25 i 2019. Nu får de samlet pick 25 og to fjerde-runde picks for ham fra Cardinals og Bills. Ravens vælger center Tyler Linderbaum, mens Bills napper cornerback Kaiir Elam.

Tennessee Titans trader pick 26 til New York Jets

Efter at have valgt to spillere i top 10, er Jets slet ikke færdige. De trader tilbage ind i første runde og vælger deres tredje spiller. Jets får pick og et pick i tredje runde for Jets tredje pick i anden runde (pick 35), et tredje-runde pick (69) og et femte-runde pick (163). Jets vælger defensive end Jermaine Johnson.

Tampa Bay Buccaneers trader pick 27 til Jacksonville Jaguars

Jacksonville Jaguars valgte som de allerførste i draften (for andet år i træk), men de er ikke færdige. De trader tilbage ind i første runde, da de giver fredagens førstevalg, et fjerde-runde og sjette-runde pick (106 og 180) til Buccaneers for Bucs første-runde pick (27). Jaguars vælger linebacker Devin Lloyd, mens Bucs nu har førstevalget i anden runde, hvor de skal vælge deres første spiller i årets draft.

Læs også: Karakterer for alle picks og handler i første runde
Læs også: Elming: Vindere og tabere i første runde