2020 Draften er overstået, og det er blevet tid til at se nærmere på, hvilke spillere vi fremover skal lære at kende i NFL. NFC South er den næste division i fokus.

Vi kommer her med vores bud på, hvilke spillere, som blev draftet af NFC South-holdene, der udgør bedste og dårligste værdi.

Se alle gennemgangene:
NFC North NFC South | NFC East | NFC West  
AFC North | AFC South | AFC East | AFC West

Bedste værdi: Marlon Davidson, DT, Auburn

Jeg kan rigtigt godt lide valget af A.J. Terrell, men der er en særlig grund til, at jeg gerne vil fremhæve Marlon Davidson fra Auburn. Sidste sæson var Dan Quinns forsvar nemlig tredjedårligst i hele NFL, når det kom til at sacke modstanderens quarterback. Det går bare ikke, hvis man vil være et tophold. Så derfor er tilføjelsen af Davidson mere end tiltrængt. Udover, at han udfylder et stort hul hos Falcons, så synes jeg også, at han er god værdi ved valg nr. 47.

Davidson spillede mest som edge i college, men han er ved at omskole sig til at spille defensiv tackle. Han er stor, læser spillet godt, og har ry for at være en rigtig arbejdshest. Som defensiv tackle giver han Grady Jerret noget hjælp på midten af forsvaret, og det kan ende med at være rigtigt godt for dem begge to. Så må Fowler Jr. og Bailey sørge for resten på ydersiden.

Solidt valg af Falcons.

Dårligste værdi: Mykal Walker, LB,
Jeg kan egentlig godt lide valget af Mykal Walker, men det er mere valget om adressere positionen, fremfor den spiller de har taget, som jeg kan lide. Walker bør udfylde et hul efter De’Vondre Campbell, og hans spillestil gør ham interessant. Jeg synes dog ikke, at han er god nok i opdækningen til at være et fjerderundevalg. Han mangler i mine øjne også mere eksplosivtiet, for at kunne hjælpe i pass rush. Derfor ender han for mig, med at sidde mellem to stole. Walker er mere et usikkert projekt end en reel starter, og med tanke med Falcons’ huller på forsvaret, synes jeg bare, at han blev valgt for højt. Havde man i stedet valgt safety K’Von Wallace ved valg nr. 119, så havde Falcons heller ikke behøvet at række op efter Jaylinn Hawkins ved 134. Havde man så valgt Walker ved 134, kunne jeg leve med det, men fordi de gik med ham først, synes jeg, at de endte med ringere værdi på begge deres valg i fjerde runde.

Samlet vurdering
For mig er Falcons draft delt i to. En første halvdel som jeg elsker, og en anden halvdel, som jeg har det sværere med. Lad os starte med det gode. Falcons fik deres cornerback i A.J. Terrell. Super godt valg, også selvom det forlød at Falcons gerne ville rykke frem i draften efter C.J. Henderson. Derefter adresserede de deres pass rush. Det var endnu endnu en boks der kunne checkes af, og så elsker jeg valget at center Matt Hennesy. Umiddelbart kunne han ligne en arvtager til Alex Mack, men hans høje niveau gør ham også til en udfordrer på guard-positionen allerede i år. Han er atletisk og er talentfuld. Igen, rigtig fin værdi.

Herefter går det lidt af sporet for mig. Jeg har været inde på Walker, men det er lidt samme situation der gør sig gældene for safety Jaylinn Hawkins. Hawkins er tidligere receiver, som er omskolet til safety. Han har evnen til at skabe spil, men for mig rækker hans samlede talent slet ikke til fjerde runde. For mig er han, ligesom Walker, lidt mere et usikkert projekt end en reel starter. Det virker til, at Falcons lidt blev fanget med valget af Walker, og det gjorde, at der røg nogle gode spillere for næsen af dem.

Opsummeret synes jeg bare, at han blev taget alt for højt, og for mig er K’Won Wallace en mere NFL-klar spiller.

Karakter: 7

Næste side: Panthers gik rent forsvar