2020 Draften er overstået, og det er blevet tid til at se nærmere på, hvilke spillere vi fremover skal lære at kende i NFL. Tre af AFC East-holdene scorer en høj karakter, mens et enkelt hold ikke imponerende med deres valg.

Vi kommer her med vores bud på, hvilke spillere, som blev draftet af AFC East-holdene, der udgør bedste og dårligste værdi.

Se alle gennemgangene:
NFC North NFC South | NFC East | NFC West  
AFC North | AFC South | AFC East | AFC West

Bedste værdi: A.J. Epenesa, DE, Iowa
Bills gik ind til draften med brug for forstærkning på EDGE, og så var det fremragende for dem at få A.J. Espenesa i den sidste halvdel af Espenesa. Pass rusheren fra Iowa var af mange vurderet til at blive valgt i slutningen af første runde, men han faldt uden for top 50 og lige ned i skødet på Buffalo. Espenesa er en bundsolid og stærk EDGE, der vil blive en god NFL-spiller. Han mangler dog lidt fart og eksplosivitet. Men alt i alt et rigtig godt valg for Bills på det her tidspunkt, for Espenesa kommer til at bidrage markant allerede fra første sæson. 

Dårligste værdi: Tyler Bass, K, Georgia Southern
Jeg har svært ved at finde et decideret dårligt valg blandt Bills’ syv valg i draften. Kicker Tyler Bass i sjette runde undrer jeg mig dog lidt over. Bass var generelt vurderet som den andenbedste kicker i draften, og det er ikke overraskende, at han blev valgt i slutningen af draften. To ting gør dog, at jeg ikke er specielt stor fan af valget. Først og fremmest har Buffalo ikke brug for en kicker, da de allerede har yderst erfarne Stephen Hauschka plus en konkurrent til ham i norske Kaare Vedvik. Derudover har Bass haft sine udfordringer ved at sparke under dårlige vejrforhold, hvilket han uden tvivl vil opleve i det nordøstligste USA. Bills kunne have brugt det her valg smartere. 

Samlet vurdering
Buffalos draft var rigtig god. Sean McDermott og Brandon Beane har siden 2017 fået stablet et bundsolidt mandskab på benene, og AFC East-mandskabet gik ind til draften uden store mangler. Bills havde ikke et førsterundevalg, fordi de havde brugt det på at få fingrene i en vaskeægte top-receiver i Stefon Diggs. Man kan spørge sig selv, om prisen for Diggs var for stor, men du kan næsten ikke overbetale for en klasse-receiver i hans bedste alder. Espenesa er super værdi i anden runde og tilføjer den nødvendig kvalitet og dybe på EDGE. RB Zack Moss er et fint valg i tredje runde som en reserve, der kan presse Devin Singletary.

De fleste af valgene i de senere runder var også solide. WR Gabriel Davis i fjerde runde giver mere dybde på wide receiver. Davis er ikke specielt hurtig eller atletisk, men han har gode hænder og er god til skabe plads til sig selv langs sidelinjen. QB Jake Froom i femte runde er god værdi, da han kan blive en værdifuld backup. Bills blev bedre via draften og med Diggs-traden. De er favoritten i AFC East i mine øjne. Det største spørgsmål er, om Josh Allen vil tage det næste skridt, eller om han vil holde Buffalo tilbage. 

Karakter: 10

Næste side: Miami finder franchise quarterback og vælger i alt 11 spillere