Årets draft afholdes hos Super Bowl mestrene i Kansas City

Når det hele begynder natten til fredag dansk tid d. 27. april, så er det faktisk helt tilfældigt, at det er hos de forsvarende mestre, at NFL Boss Roger Goodell skal byde velkommen.

Efter draften i årtier blev afviklet i Radio City Music Hall i New York City, så er den de senere år gået på skift, og i år er den altså havnet i Kansas City.

Læs også: Sådan ser draftrækkefølgen ud for første runde

Her har du de vigtigste ting, du skal vide om NFL draften 2023.

Hvor afholdes NFL draften 2023?

Draften afholdes i Kansas City i staten Missouri. Nærmere bestemt på den plads, der hedder The plaza udenfor Union Station.

Hvornår er NFL draften 2023?

NFL draften begynder torsdag d. 27. april og slutter lørdag d. 29. april (amerikansk tid).

Hvor mange runder er der i NFL draften?

Der er 7 runder i NFL draften fordelt på tre dage

Hvornår begynder NFL draften 2024?

NFL draften begynder torsdag d. 27. april og varer i tre dage.
1. runde: Torsdag d. 27. april kl. 02:00 dansk tid (natten til fredag)
2. + 3. runde: Fredag d. 28. april kl. 01:00 dansk tid (natten til lørdag)
4. til 7. runde: Lørdag d. 29. april kl. 18:00 dansk tid

Hvor lang tid har en klub til at drafte?

1. runde: Hvert hold har 10 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel
2. og 3. runde: Hvert hold har 7 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel
4. til 7. runde: Hvert hold har 5 minutter til at foretage et valg eller indgå en handel

Hvor mange picks (valg) er der i NFL draften?

Egentlig 256, men i år faktisk 259
– 224 normale picks (svarende til 7 runder for alle hold)
– 36 compensatory picks (se hvordan de er fordelt)
– Minus Dolphins 1.-runde pick, som de er blevet frataget for brud på NFLs kontakt-regler

Hvor mange hold drafter i første runde i NFL draften 2023?

I år er det faktisk kun 27 ud af NFLs 32 klubber, der har picks i første runde, mens fem klubber først træder ind senere.
De fem hold uden et pick i første runde er lige nu: Miami Dolphins, Los Angeles Rams, Denver Broncos, Cleveland Browns og San Francisco 49ers. De tre sidstnævnte har i skrivende stund ikke noget valg før tredje runde.
Houston Texans, Detroit Lions, Seattle Seahawks og Philadelphia Eagles har alle to picks i første runde.

Hvor mange spillere er til stede ved draften?

Efter et par år uden spillere eller ganske få spillere til stede til draften, vil der igen i 2023 være en hel del af de forventede spillere fra første runde til stede. Og selvfølgelig er NFL-boss Roger Goodell der til at give de nye NFL-stjerner et kram. NFL fortsætter samtidig successen med at have et streaming-setup hos flere af de spillere, der ikke er til stede i Las Vegas.

Er der danskere med i NFL draften 2023?

Nej desværre. Efter et par gode år med danskere i draften, har vi i 2023 ikke danske spillere tilmeldt NFL draften. Vores eneste dansker i NFL lige nu er Hjalte Froholdt hos Arizona Cardinals.

Hvem har første pick i NFL draften 2023?

Carolina Panthers har det første pick i 2023 draften. Det har de efter en stor handel med Chicago Bears, der ellers oprindeligt havde det første pick. Der er stadig stor tvivl om, hvem Panthers vælger, men vi ved, det bliver en quarterback.

Hvem har sidste pick i NFL draften 2023?

Lige nu er det Houston Texans, men de kan selvfølgelig handle det undervejs i draften. Det er dog ikke sandsynligt, da der altid er stor ståhej om den sidste spiller, der bliver draftet. Han er hvert år blot kendt som Mr. Irrelevant. I 2022 havde 49ers stor succes med Mr. Irrelevant, da quarterback Brock Purdy tog ligaen med storm.

Hvem har flest picks i NFL draften 2023?

Houston Texans og Las Vegas Raiders har begge 12 valg i løbet af de syv runder, draften varer.

Hvem har færrest picks i NFL draften 2023?

4: Miami Dolphins har kun fire valg i dette års draft, blandt andet på grund af Tyreek Hill handlen.

Hvor kan jeg se NFL Draften 2023?

Du kan se NFL draften live torsdag, fredag og lørdag på TV2 sport, NFL Network og ESPN. Du kan også følge draften live på Gul Kluds facebook-side både torsdag, fredag og lørdag.