Se med, når vi kommenterer og reagerer på den første runde af NFL-draften.

Når den første runde af NFL-draften afvikles natten til fredag, kan du følge med på Gul kluds Facebook-side, hvor syv af Gul kluds skribenter går live.

LIVE LINK: Vi er live. Se med nu.

Du kan følge NFL draften fra kl. 01:45 natten mellem torsdag og fredag, når Jaguars skyder draften i gang, til det sidste pick i første runde omkring kl. 06:00.

Mathias Sørensen, der også er vært på podcasten Det Ovale Kontor, styrer slagets gang hele natten, og han skal forsøge at holde styr på en flok gale og geniale draftnørder i form af Teis Joranger, Dennis Cordsen, Marc Skafte, Victor Risager, Alexander Paaske, Anders Kaltoft m.fl.

Tes Joranger
Dennis Cordsen LaCour
Marc Skafte
Victor Risager
Alexander Paaske
Anders Kaltoft

De kommenterer på alle valg, alle handler og alle de mystiske beslutninger, der bliver taget i årets draft. Gul Kluds skarpeste sidder klar fra Jaguars’ første pick til det 32. og sidste valg i første runde, som de forsvarende mestre, Buccaneers, i skrivende stund sidder på.

Der venter en uhyre spændende NFL draft.

Der bliver stor rift om årets quarterbacks. Jaguars tager Trevor Lawrence 1er, men hvad sker der så?

Hvem tager Jets på pick 2? Hvad er det 49ers vil på pick 3? Hvad med Mc Jones – er han et top 5 valg eller falder han langt ned i første runde? Og tager Patriots en quarterback?

Læs også: NFLmings mock draft
Læs også: Teis Jorangers Mock Madness

Der er masser af andre spørgsmål, der trænger sig på, inden en meget uforudsigelig draft. Hvem handler op? Hvem handler ned? Kommer der en sand blockbuster-deal? Hvem dummer sig? Og hvem laver et steal?

Nogle af svarene kender vi først om et par år, men torsdag nat får du den første vurdering fra Gul kluds skarpe panel af draft-nørder.

Cleveland er vært

Draften bliver en kombination af en normal draft og så den online-version vi så sidste år, hvor draften blev aflyst i Las Vegas.

NFL boss Roger Goodell er på plads i Cleveland, og der vil også være 13 af de bedste spillere til stede, mens 45 er med online via et video-setup i hjemmet, à la det vi så sidste år.

Vi sidder i hvert fald klar til at følge spændingen fra klokken 01.45, og vi håber, at du er med hele natten. Du kan naturligvis stille spørgsmål under hele seancen, så gør kaffe og cola klar i rigelige mængder, hav en snack parat til senere (check vores superfede madsite Eat My Sports for lidt inspiration) og sæt et par tændstikker i øjnene.

Indtil da kan du varme op til draften med Gul kluds mange draft-artikler eller Det Ovale Kontors mange fremragende podcasts.

Se ogsåGul Kluds store Draft-sektion