Første halvdel af første runde bød på masser af uforudsigelighed, men bunden af første runde kan blive endnu vildere.

Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

17

Los Angeles Chargers

Zion Johnson, G, Boston College

Chargers fortsætter med at investere i Herbert og den offensive linje, og jeg synes, det er en klog beslutning. Johnson er den bedste guard i årets draft, synes jeg. Bedre end Green, så dette valg falder i god jord hos mig.


18

Tennessee Titans

Trade: WR AJ Brown til Eagles for pick 18  

Treylon Burks, WR, Arkansas

Wow! A.J. Brown til Eagles. Den havde jeg ikke set komme. Jeg er stor fan af Burks, som minder meget om Brown, så jeg kan godt lide valget. Men det er med en del malurt i bægeret, at det kommer på bagkant af en A.J. Brown-trade.

19

New Orleans Saints

Fra Philadelphia Eagles

Trevor Penning, OT, Northern Iowa

Der manglede virkelig en tackle hos Saints, så det giver mening at tage den position. Jeg er ikke Pennings største fan, men fair nok.

20

Pittsburgh Steelers

Kenny Pickett, QB, Pittsburgh

Quarterback er uden tvivl det rigtige valg, men jeg er en af de største Kenny Pickett-skeptikere. Jeg havde taget Malik Willis, og derfor er graden ikke fantastisk. Men er man fan af Pickett, er det et perfekt valg.

21

Kansas City Chiefs

Trade ⇧ fra Patriots

Trent McDuffie, CB, Washington

Fremragende valg af Chiefs. De skulle lige hoppe lidt op, men McDuffie er en fænomenal spiller, og han passer rigtig godt ind hos Chiefs, der virkelig manglede cornerbacks.

22

Green Bay Packers

Fra Las Vegas Raiders i Davante Adams-handlen

Quay Walker, LB, Georgia

Jeg kan godt se, at Walker passer godt ind, og Packers' dybde på linebacker var ikke imponerende. Men D'Vondre Campbell var strålende sidste år, og jeg synes ikke, at linebacker var det sted, de skulle sætte ind. Jeg har desuden en god sjat spillere over Walker på mit board.

23

Buffalo Bills

Trade ⇧ fra Ravens (via Cardinals)

Kaiir Elam, CB, Florida

Kaiir Elam har sine skeptikere, men jeg kan meget godt lide hans størrelse, atletiske evner og competetiveness. Jeg tror, at vil passe perfekt ind hos Bills, der manglede en cornerback. De skal nok få rettet ham ind.

24

Dallas Cowboys

Tyler Smith, OT, Tulsa

Nej. Det bliver et nej, herfra. Jeg tror ikke på Smith. Han er et teknisk rod, som laver alt for mange holdings lige nu. Derudover er jeg ikke sikker på, at han har foot speed til at være tackle i NFL. Jeg er ikke en fan, og det er bare alt for højt for mig.

25

Baltimore Ravens

Trade ⇩ fra Bills

Tyler Linderbaum, C, Iowa

Ravens manglede en center, og Linderbaum er klart årets bedste center. Det er lige, hvad den linje manglede, og at det sker efter en trade ned, må kategoriseres som et steal i min bog.

26

New York Jets

Trade ⇧ fra Tennessee Titans

Jermaine Johnson, EDGE, Florida State

Efter en trade op fik Jets endelig deres mand. Jermaine Johnson har været rygtet til Jets i top 10, så at han stadig er tilgængelig her i bunden af første, så de kan trade op, må betegnes som et ønskescenarie for dem. Jeg har stadig Karlaftis, som jeg er større fan af, men det er et solidt valg hernede.

27

Jacksonville Jaguars

Trade ⇧ fra Buccaneers

Devin Lloyd, LB, Jaguars

Jeg kan godt se, at Jaguars mangler en linebacker, men jeg er bare ikke den store fan af Devin Lloyd. Jeg synes ikke, at han læser spillet fantastisk, og han er næsten 24 år gammel allerede. Så ville jeg hellere tage et par andre linebackers før ham.

28

Green Bay Packers

Devonta Wyatt, DT, Georgia

En defensiv tackle giver mening for Packers, selvom man skriger på en receiver. Jeg er bare større fan af Logan Hall og Travis Jones. 

29

New England Patriots

Trade ⇩ fra Chiefs

Cole Strange, IOL, Tennessee-Chattanooga

Wow!!!! Årets store overraskelse. Strange var anset som et klart dag 2-valg, og jeg har ham personligt som et tredjerundevalg. Det er ikke sådan, at jeg hader valget, og jeg kan godt se potentialet. Plus Patriots mangler en guard. Dennis Cordsen La Cour fra Gul Klud er en fan, og han rammer ofte rigtigt med offensive linjefolk. Men wow et valg!

30

Kansas City Chiefs

George Karlaftis, EDGE, Purdue

Yes!! En af mine favoritspillere i draften. Jeg har Karlaftis som en top 10-spiller i draften, og Chiefs har nu taget to af dem. Genial draft af dem.

31

Cincinnati Bengals

Daxton Hill, S, Michigan

Spændende valg. Bengals har to safeties, så jeg glæder mig til at se, hvordan de de bruger Hill, der kan lidt af det hele. Måske er han afløseren for Jessie Bates, der har kontraktudløb næste år?

32

Minnesota Vikings

Trade ⇩ fra Lions

Lewis Cins, S, Georgia

Jeg havde nok taget en cornerback først, men holdet manglede også en safety, og Cine er en dygtig spiller, der er god i boksen og har atletiske evner til at blive bedre i opdækningen. Der manglede noget ungt talent på safety.

Læs også: Elming: Vindere og tabere i første runde