2023-draften er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. Vi er nået til tight end-gruppen, der er stærk igen efter et par magre år.

Det var ikke været de allermest spændende tight end-klasser vi har set de seneste år, men det bliver der lavet om på i år, med dét der ligner den stærkeste klasse siden i hvert fald 2019.

Der er noget for enhver smag, hvad end du vil have gode all-round spillere, dynamiske pass catchers, store red zone-mål eller superatletiske udviklingsprojekter.

Her får du en top 10-liste fra Gul Kluds Teis Joranger, som han ser tight end-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne.

RangeringSpillerCollege
1Michael MayerNotre Dame
2Dalton KincaidUtah
3Darnell WashingtonGeorgia
4Sam LaportaIowa
5Luke MusgraveOregon State
6Luke SchoonmakerMichigan
7Brenton StrangePenn State
8Tucker KraftSouth Dakota State
9Zack KuntzOld Dominion
10Will MalloryMiami

Kommentarer til årgangen

Det er en ganske stærkt tight end-årgang med en del bud på spillere, der fortjener at blive valgt på de første to dage af draften. Samtidig er det en årgang, hvor der er lidt til enhver smag, og så glæder jeg mig til at se, hvor mange der bliver valgt i første runde.

Som jeg ser det, er der tre navne i spil til første runde, og de tre er også øverst på mit board. Michael Mayer er min etter grundet god spilstyrke, blokeringsevner, sindssygt gode hænder og en naturlig feel for positionen allerede i en ung alder. Dalton Kincaid er måske en lidt mere eksplosiv og flashy tight end, men manglerne i blokeringsevnerne og størrelsen giver også bekymringer om udfordringer i nogle situationer i NFL. Darnell Washington er en atletisk freak, der dog skal udvikle sig som ruteløber og skal gribe bolden bedre. Han kan dog blokere røven ud af bukserne, mens han lærer det.

I den næste gruppe af tight ends har jeg Sam Laporta øverst. En rigtig god atlet, der kan blive et godt våben i kastespillet med fart, solide ball skills og evner med bolden i hænderne. Har ikke helt samme feel for spillet endnu som de første tre. Luke Musgrave snupper femtepladsen for mig, og det er alene pga. upside. Hans hænder er usikre, hans ruter er uskarpe, men han er en virkelig imponerende atlet med imponerende højde. Giv ham lidt tid i NFL til at arbejde på styrken.

Jeg kan egentlig rigtig godt lide Brenton Strange, som Huddle Up har en anelse højere, men han er også ganske usikker lige nu, fordi han ikke har haft en betydelig og alsidig rolle hos Penn State. Der er en spiller som Luke Schoonmaker en ret komplet tight end, der måske ikke bliver en stjerne, da han ikke er så dynamisk, men han bør kunne blive en ret solid starter med gode hænder, god størrelse og fornuftige blokeringsevner.

Herefter kommer vi ned til projekterne. Tucker Kraft har størrelse og fart, men resten er ikke ret udviklet endnu. Det samme kan egentlig siges om Zack Kuntz, der er større og endnu mere atletisk, men også endnu mindre udviklet. Sidst på min liste har jeg Will Mallory, der mangler størrelse og styrke, men har nogle evner som receiver, som måske kan bruges som TE2. Han ligger tæt foran Davis Allen, som har god højde og nogle gode hænder, men mangler en del i resten af spillet.

Angreb: Top 10 QB | Top 15 RB | Top 20 WR | Top 10 TE | Top 15 IOL | Top 10 OT |
Forsvar: Top 10 DT | Top 20 EDGE | Top 10 LB | Top 20 CB | Top 10 S |