Steven Nielsen får ikke kun interesse fra Gul Klud og andre danske medier. Også internationalt holdes der øje med den danske football-spiller

Sledes har sitet Europe’s Elite i denne uge fokus på den 23-årige dansker, der med stor sandsyndlighed er at finde i en NFL træningslejr til sommer (lidt afhængig af, at vi får bugt med Corona selvfølgelig, 7-9-13).

Nedenstående er oversat fra en artikel, der har skrevet om den store dansker.

Skrevet af: Matt Bressington

En ny æra af europæisk amerikansk fodbold skyller ind over os. Forrest går de atleter, der har udtjent deres værnepligt på amerikanske colleges som West Virginia, Michigan, Utah og Georgla Tech og alle er med til at udvikle spillet.

Og NFL har fået øjnene op for den europæiske invasion. NFL draften er lige rundt om hjørnet, og især én offensiv tackle har fundet vej til flere klubbers draft boards. Det er det 135 kg tunge danske bjerg af en mand Steven Nielsen, der har spillet for Eastern Michigan og har kæmpe potentiale for at klare sig på næste niveau (professionelt, red.) Gennem den sidste uge har jeg set flere timers bånd, og jeg er overbevist om, at Nielsen har det der skal til for at komme i NFL.

Steven Nielsen begyndte sin football-karriere i Danmark i en alder af 13 og spillede først for Amager Demons, inden han skiftede til Ørestaden Spartans i 2012. Efter sin store succes i Danmark, besluttede han at tage på high school i USA for at forfine sit åbenlyse talent.

Læs også: Steven Nielsen: Den næste NFL-dansker

Efter en meget lang flyvetur spillede han både sit junior- and senior-år (11. og 12. klasse) for La Lumiere High School, og så væltede det ellers ind med stipendier og tilbud fra de bedste colleges. Det blev Eastern Michigan, der fangede han opmærksomhed med fokus på familiære værdier, et talentfuldt mandskab og et godt trænerteam.

Uden tøven kom Steven ind og overtog starterjobbet på offensive tackle allerede i sit første år. Det slap han ikke på noget tidspunkt i sine fire år på holdet. I den forgangne sæson fik han endda en fornem hæder, da han blev tildelt prisen for Most Outstanding Lineman, og det fik helt sikkert flere NFL-klubber til at spærre øjnene op.

Læs også: NFL aflyser Draften i Las Vegas

2020 draften er ikke langt væk, og Europa venter på sin næste NFL-spiller. Nielsen’s måde at spille football på passer fint til det næste niveau med hans gode fod-teknik i pass protection, som man tydeligt kan se på hans film.

Yderligere lagde jeg mærke til på film, hvor meget tid han giver sin quarterback i lommen. I gennemsnit gav han quarterbacken 3,01 sekunder til at kaste bolden. Det er sammenligneligt med Riley Reiff fra Minnesota Vikings. At han samtidig er i top fem, når det kommer til højde, skader ham heller ikke.

Pass protection er helt sikkert en styrke for Nielsen, hans football-forståelse, opmærksomhed på screens, draws, designede quarterback-løb og evne til at improvisere på “broken plays” kommer helt sikkert også til at imponere NFL-hold. Det er alt sammen kvaliteter, han har raffineret til højeste niveau.

Overordnet set tror jeg, Nielsen er den næste i en lang række af danskere, der klarer springet til NFL. Han (Steven Nielsen) kan mærke, at europæiske spillere får mere opmærksomhed og flere tilbud fra college-mandskaber. Han er uden tvivl en inspiration for den yngre generation, der gerne vil opnå det samme som ham, og der vil være spillere, der kommer til at følge i hans fodspor i fremtiden. Jeg spurgte Steven, om han havde haft kontakt med nogle hold, og han svarede: “Jeg kan ikke udtale mig om specifikke klubber, men ja der har været kontakt.”

Det gør kun vores begejstring endnu større, og jeg lagde mærke til, at såvel Texans som Patriots har flere valg i de sene runder af draften og har behov for en alsidig tackle. Så når vi rammer april, håber jeg at The Great Dane får mulighed for at vise NFL-holdene, hvad Europa har at byde på.

Læs også: Steven Nielsen: To klubber har vist interesse

Vil du læse artiklen på engelsk: The New Era of American Football Players From Europe