Myles Garrett undskylder for hjelmslag

0

Browns’ defensive linjemand fortryder sine handlinger i nattens kamp mod Steelers, hvor han slog Steelers’ quarterback Mason Rudolph i hovedet med hans egen hjelm

OPDATERING: Garrett er blevet suspenderet resten af sæsonen. Læs her

Myles Garrett dummede sig gevaldigt i slutningen af kampen mod Pittsburgh Steelers. Og han ved det.

Den defensive linjemand undskyldte efter kampen for sine handlinger.

“Jeg lavede en fejl, jeg mistede fatningen, og jeg fortryder det. Det kommer til at skade vores hold. Flere af vores spillere kom mig til undsætning i slagsmålet, og jeg værdsætter, at mit hold har min ryg, men det skulle aldrig være gået så vidt. Det er min fejl, ” fortalte Garrett.

Garrett lavede tidligere på sæsonen en ulovlig tackling på Jets’ quarterback Trevor Siemian, som kostede Siemian resten af sæsonen og Garrett en bøde. Garrett afviste på daværende tidspunkt, at han skulle ‘spille beskidt’.

Garrett har fået bøder for 52.639 dollar denne sæson pga. ulovlige tacklinger.