
Når sæsonen er slut, er det tid til at helbrede alle de skavanker, der bliver samlet op gennem et hårdt grundspil.
Det blev ikke til den sæson som Chicago Bears eller quarterback Mitchell Trubisky havde håbet på. Den 25-årige quarterback blevet opereret for den skade, der tvang ham på bænken i uge fire og fem. Operationen blev foretaget kort tid efter sæsonen officielt var slut for Chicago Bears, der ikke formåede at kvalificere sig til slutspillet.
Jeff Dickerson fra ESPN i Chicago fortæller, at det typisk tager et par måneder at komme sig fra sådan en operation.
Trubisky fik beskadiget den brusk, der hjælper med at stabilisere skulderleddet i opgøret mod Minnesota Vikings i spilleuge fire. Selv om skaden skete i venstre skulder, og kastearmen derfor ikke var påvirket, er skaden så invaliderende, at quarterbacken udgik af opgøret og sad ude den efterfølgende kamp mod Oakland Raiders. Trubisky vendte først tilbage i spilleuge syv efter holdets bye week.
Bears-quarterbacken havde en dårlig sæson, men en offseason til at blive rask og en ny quarterbacktræner i John Defilippo kan være det, som quarterbacken har brug for, det mener den tidligere NFL-quarterback Mark Sanchez i hvert fald.
Sanchez havde selv fornøjelsen af DeFilippo som træner i sin tid for New York Jets, og havde kun rosende ord om den nye træner i Chicago.










