Når Atlanta Falcons løber på banen til den kommende sæson, så ved defensive end Takkarist McKinley, at det bliver hans sidste sæson for klubben.

Falcons valgte defensive end Takk McKinley i første runde i 2017, of derfor har de muligheden for at forlænge hans kontrakt fra de oprindelige fire år til fem år.

Det ekstra år hedder “5th year option” og gælder for alle spillere, der er draftet i første runde. NFL-klubberne har indtil 3. maj til at beslutte, om de vil forlænge de spillere, der er draftet i første runde af 2017 med et ekstra år i 2021.

Mens flere hold har meldt ud, at de forlænger med deres tidligere første-runde-valg, så er Atlanta Falcons den første klub, der ikke indfrier optionen. Dermed er Takk McKinley fritstillet efter den kommende sæson.

Se hele listen: Disse hold har indløst deres 5th year option

Det er den 24-årige pass rusher ikke synderligt skuffet over, som man kunne se på hans twitter-konto onsdag:

Det betyder nemlig, at han efter sin fjerde sæson for Falcons er fri til at søge nye græsgange og måske sikre sig en langvarig kontrakt med en anden klub. McKinley stod til at få lige over 10 millioner dollars for sit femte år hos Falcons, eller små 70 millioner kr.

I en meget kort pressemeddelelse skrev Falcons onsdag, at de ikke havde tænkt sig at forlænge med McKinley, men glædede sig til at se ham på banen i 2020.

Takk McKinley blev valgt af Falcons med pick nr. 27 i 2017-draften, efter klubben havde tradetop for at få ham. Efter en udmærket rookie-sæson og et fint andet år i ligaen, havde han et skuffende 2019 med kun 3,5 sacks.

I sine tre sæsoner i NFL har han spillet i 45 af 48 mulige kampe med blot 16,5 sacks.

Se hele listen: Disse hold har indløst deres 5th year option