NFL har de seneste år set et skifte i den typiske quarterback-profil.
Hvor man før oftest så høj, immobil QB, der kunne lave præcise kast fra en beskyttet og veldefineret lomme, så har bl.a. regelændringer ændret den typiske NFL-styrmand.
Den mobile QB er måske ikke noget nyt fænomen, men NFL-holdene foretrækker stadig flere mobile QBs end hidtil. Men hvad er årsagen egentlig?
Kastevenligt NFL
I løbet af de sidste to årtier er NFL blevet langt mere kastevenligt. Reglerne for opdækning har ændret sig til fordel for angrebet, quarterbacks må nærmest ikke røres, receivers må ikke rammes osv.
Udviklinger som disse har betydet, at kastespillet er blevet tilgodeset i en sådan grad, at det for mange hold ikke giver mening at investere i løbespillet – både i forhold til løn til runningbacks, men også brugen af dem.
Dét, at QBs ikke længere må rammes som før, betyder at mindre og derfor mere skrøbelige spillere nu kan spille QB i NFL. Atletiske spillere har i lang tid været dygtige QBs i college-rækkerne, men har haft svært ved at finde sig til rette på NFL-rosters.
Mens man stadig ser college-QBs som Julian Edelman, Logan Thomas, Joe Webb, Braxton Miller og Terrelle Pryor blive omskolet i andre roller for at kunne bide sig fast i NFL, er bestanden af mobile QBs voksende.
Når løbespillet spiller en markant mindre rolle, behøver den defensive linje ikke være så stor, da den ikke i samme grad skal kunne modstå løbe-blokeringer fra en stor offensiv linje. Det altoverskyggende mål og egenskab for en EDGE rusher er derfor blevet at komme efter quarterbacken, der nu kaster mange flere gange end tidligere, og derfor har endnu højere værdi for et velfungerende angreb.
Pludselig er der nu reel og enorm værdi i, at (om)skole mange af de bedste atleter til at stoppe de fleste holds primære angrebsform og største aktiv, kastespillet og quarterbacken.
EDGE rushere er stærkere og hurtigere end nogensinde, og det øger kravet til QBs evner til at undvig presset. At QBs nu foretrækkes at være gode, mobile og adrætte atleter kan derfor ses som en reaktion af at EDGE rusher er blevet det.
I den forgangne sæson slog Lamar Jackson rekorden for flest løbeyards af en QB i en sæson (1206 yards), hvilket også var med til at sikre ham MVP-hæder.
Det er muligt, at flere hold vil bringe deres QBs løbeevner i højere fokus i 2020, men på trods af den forøgede standard af mobile QBs i NFL, er det reelt få hold, der bruger dem som aktiv i løbespillet.
Selvom atletiske generaler som Russell Wilson, Patrick Mahomes, Dak Prescott, Deshaun Watson, Ryan Tannehill, Daniel Jones osv. nok har evnerne til at være dygtige rushers, er det som udgangspunkt ikke tænkt som andet end et sjældent supplement til løbeangrebet.
Dels skyldes dette, at man ønsker at mindske sandsynligheden for skader til sit største aktiv. For mange hold skyldes det måske også, at kastespillet generelt er blevet så effektivt, at det rent statistisk set ikke kan betale sig at løbe bolden særligt meget – hverken med sin RB eller QB.
Man skal ydermere forme en stor del af sit angreb efter dette, hvilket mange offensive coordinators ikke er parate til. Ligeledes kan det skyldes den vedvarende tvivl, mange stadig har ved løbende quarterbacks succes. Man har I hvertfald set flere eksempler på løbende QBs opstå og præstere godt, for så at blive stoppet kort efter, hvor modstanderne for alvor har haft tid til at gennemskue og forberede sig på dem.
At have en mobil QB giver holdene mulighed for at drage fordel af en bredere pallet af angrebsspil, hvilket gør forholdene for modstanderenes forsvar vanskeligere.
Næste side: We’re talking about practice, man
