Runningback Melvin Gordon kan komme på banen for Chargers mod Miami Dolphins
Melvin Gordon har ikke haft brug for meget tid til at blive kampklar. Få dage efter Gordon endte sin strejke og vendte tilbage til Chargers, er han blevet aktiveret til aftenens kamp mod Miami Dolphins.
We've activated Melvin Gordon, signed Andre Patton to our active roster, waived Chris Peace and released Dontae Johnson. pic.twitter.com/pM4nPbS5LG
— Los Angeles Chargers (@Chargers) September 28, 2019
At Gordon er aktiv betyder ikke nødvendigvis, at han også får spilletid. Ifølge NFL Networks Tom Pelissero kommer Gordon kun på banen, hvis der opstår en “nødsituation”. Oversat: Chargers satser på at kunne vinde kampen mod et sejrsløst Dolphins-mandskab uden de store problemer, og derfor vil de gerne give deres stjernerunningback endnu en uge til at blive helt klar.
Skulle den nuværende starter Austin Ekeler blive skadet, eller skulle Chargers få problemer mod Dolphins, kan det være at vi får Melvin Gordon at se igen. Men hvis du har ham på dit fantasy football-hold, vil vi nok anbefale, at du lader ham sidde på bænken. Chargers gør sandsynligvis det samme.