Arizona Cardinals – Denver Broncos Kl. 22.05
Arizona Cardinals tog fusen på alle, da de tog en divisionssejr i Los Angeles mod Rams, der inden sæsonen var udpeget som Super Bowl favoritter. Det var Cardinals og Hjalte Froholdts anden sejr i denne sæson, og begge er kommet på udebane.
Hjalte Froholdt møder Broncos i glædeligt gensyn
De kan skaffe sig deres første hjemmesejr i denne runde, hvor de møder Denver Broncos. Hesteholdet fra Denver har fundet lidt rytme og har vundet de seneste to kampe mod henholdsvis Chargers og Seahawks. Men quarterback Bo Nix har været under luppen efter en dårlig start på sæsonen, der har han placeret ham tæt på sidstepladsen i alle vigtige quarterback-kategorier. Han kæmper for ikke at blive bænket – og så skal man altså kunne føre sit hold til sejr mod Cardinals.
Detroit Lions – Green Bay Packers Kl. 22.25
Detroit Lions har fået lov at dyppe tæerne inden deres første divisionskamp i 2026. Fem kampe og en pause i sjette spilleuge skulle der gå, inden de for første gang skulle møde en modstander fra samme division, og nu venter der to divisionskampe på to uger.
Den første er en hjemmekamp mod Green Bay Packers, som har vundet tre i streg og som forventes at få lidt ekstra hjælp i form af runningback Josh Jacobs, som er vendt tilbage fra skammekrogen. Den 28-årige Jacobs har været på Roger Goddells undtagelsesliste grundet en voldsdom, og har derfor måtte sidde ude indtil nu.
Las Vegas Raiders – Los Angeles Rams Kl. 22.25
Rams tabte mere end blot kampen mod Cardinals i seneste spillerunde. Med nederlaget tabte de gevaldigt terræn i kampen om at kvalificere sig til slutspillet, og selvom de startede sæsonen som Super Bowl-favoritter, så er situationen bare sådan, at kun syv af de 36 hold, der startede sæsonen med to sejre i seks kampe har kvalificeret sig til slutspillet. Derudover tabte de også wide receiver Davante Adams til en knæskade, som holder ham ude i minimum seks uger, hvilket ikke har gjort chancen for Super Bowl større.
Raiders har tabt tre kampe i streg – men det har været mod Chiefs, Bills og Patriots. Det er tre hold, som har lidt mere tur i den, end Rams har pt.
Seattle Seahawks – Kansas City Chiefs Kl. 02.20
Det er Kenneth Walker returngame, når Chiefs runningbacken vender tilbage til Seattle hvor han sidste sæson var den helt store helt. Her vandt han en Super Bowl-ring og blev kåret som finalens bedste spiller, inden han tog til Kansas City. Og her er han bare fortsat.
Hos Seahawks kunne de godt bruge en spiller som Walker. Førsterundevalget fra i år Jadarian Price nåede at spille tre kampe inden han måtte på skadeslisten og her tilsluttede hans sig Zach Charbonnet – Den anden runningback – som har været skadet siden divisionsrunden af slutspillet i 2025. Charbonnet ser i øjeblikket ud til at blive klar til kampen, men det er ikke sikkert, at han er den samme fra dag 1.










