Prøv NFL GamePass gratis
Forside 5linjer Fem linjer – Madrid, løbekamp og “Skuffelsernes opgør”

Fem linjer – Madrid, løbekamp og “Skuffelsernes opgør”

0

Vi er nået til niende spillerunde, hvilket vil sige, at vi på tirsdag er halvvejs igennem sæonen. Vi starter i Madrid og slutter på løbebanen.

Vi er nået til niende spillerunde, og NFL-sæsonen fortsætter derudaf! Slutspillet er stille og roligt ved at tage form, og for AFC er det nærmest bare et spørgsmål om seedning efterhånden. Colts fortsætter med at rive det hele ned, og spørgsmålet er, om der er andre, som snart følger trop. 

Sidste uge bød blandt andet på et lidt overraskende drama, da Bengals mødte Titans, som ellers har set håbløse ud indtil videre i år. Cardinals og Hjalte overraskede de fleste, da de tog sejren i overtiden mod Cowboys og Baltimore Ravens fik deres sæson skyllet godt og grundigt ud i toilettet.

Prøv NFL GamePass gratis

Denne søndag byder på 13 kampe, herunder endnu en tur til Europa, når Bengals og Falcons mødes i Madrid, og så er der flere interessante divisionsopgør.

Lad os komme i gang! 

Atlanta Falcons – Cincinnati Bengals kl 15.30

¡Hola Madrid!

Bengals er ikke blot en del af samtalen i forhold til AFC North-titlen og en plads i slutspillet – Joe Burrow fortsætter også sit flotte spil, som har fået ham ind i varmen på Gul Kluds MVP termometer. 

Men det var langt fra imponerende at se Bengals forsvar tillade 36 point til Titans, som inden kampen højest havde scoret 24. det må give panderynker hos defensive koordinator Al Golden, og Bengals skulle angiveligt også være på udkig efter forstærkninger til forsvaret inden fristen for handler udløber den 10. november. 

Forsvaret kommer muligvis på prøve, når Falcons kommer flyvende til Madrid. Selvom Atlante ikke kunne sætte et eneste point på tavlen i kampen mod Bucs, så skyldes det nok nærmere vejret i kampen, end det manglende talent. Bengals har ikke et af ligaens stærkeste løbeforsvar – og derfor er det heller ikke sjovt, at Falcons Runningback Bijan Robinson jagter oprejsning fra sidste runde.

Indianapolis Colts – Dallas Cowboys kl 19.00

Indianapolis er gået i gang med forårsrengøring et halvt år for tidligt, og flere profiler meldes på vej ud af døren sammen med Quenton Nelson og Deforest Buckner, der begge blev handlet i forrige uge. 

Prøv NFL Gamepass gratis

Man kunne også se på spillerne, at det er en trup, der mentalt har kastet håndklædet i ringen. 

Det kan derfor blive en hård kamp mod Dallas Cowboys, som stiller med et potent angreb, der netop har sat 30 på tavlen for tredje gang i denne sæson. Desværre for Cowboys, er deres forsvar (stadig) lige så impotent som de har været hele året, og det kostede dyrt, da de i 8. spillerunde måtte se sig slået af Arizona Cardinals.

Dallas er med tre sejre i otte kampe ved at blive hægtet en smule af i kapløbet om slutspil – og hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at komme videre, så SKAL de slå Indy. 

Washington Commanders – Los Angeles Rams kl 19.00

Rams fik sig en pligtsejr over lillebrorholdet Charges i 8. spillerunde, og er derfor kommet op på 4-4 igen. Det er lige akkurat IKKE nok til at komme med ind der, hvor det er sjovt i januar, og derfor skal der også flere sejre på bordet. I den kommende runde skal de på besøg hos Commanders i hovedstaden, og med på rejsen er Myles Garrett!

10 svar vi leder efter i 9. spillerunde

Den store defensive end ser ud til at være kommet sig over sin operation, og er nu så småt klar til at indtage den rolle, som alle Rams-fans har håbet på. 

Det er dårligt nyt for Jayden Daniels, som har set virkelig fornuftig ud, siden han vendte tilbage fra sin skade. Senest blev det til en sejr over divisionsrivalerne fra Philadelphia, og selv har højre guard Sam Cosmi sagt, at han føler, at de har en meget god plan for at holde Rams defensiv i skak – de får brug for alle tricks og kneb. 

New Orleans Saints – Cleveland Browns kl 19.00

Det er næsten definitionen af “usexet, når Saints og Browns tørner sammen. Browns sæson er stort set røget i vasken, efter at holdet blev overhalet i divisionen af Bengals og Steelers inden man mistede Deshaun Watson til en hjernerystelse. Den udskældte quarterback var i gang med lidt en oprejsningskampagne, men det ligger, at hans nok sidste sæson løber ud i sandet.

Momentumeter: Spilleuge 8, 2026

Heller ikke Saints har tur i den. De har brugt 8. Spillerunde derhjemme, efter et ydmygende nederlag til Steelers, hvor man kun løb for 18 yards. Løbe angrebet er – trods investeringer i foråret – ikke kommet i gang i år, og det har været en kæmpe akilleshæl. Saints havde for to uger siden en løbe spils koordinator i T. J. Paganetti. Han er blevet smidt på porten.

Kansas City Chiefs – New York Jets kl 19.00

Det har været to hårde uger for Chiefs, som for alvor er kommet ned på jorden efter deres flotte start på sæsonen. Efter fem sejre på stribe løb man først ind i et overbevisende nederlag til Seattle Seahawks inden man smed en 11-points føring mod divisionsrivalerne fra Denver. Det har kostet føringen i AFCWest og muligvis lidt tro på egne evner. Derfor kommer kampen mod Jets også på et godt tidspunkt.

Jets har ikke vundet i de seneste tre forsøg, og for at gøre ondt værre, så er deres største stjerne wide receiver Garrett Wilson under observation for en hjernerystelse. Måske Jets når at få running back Breece Hall klar til kampstart, men det ligner en hård kamp for Jets på Arrowhead.

Miami Dolphins – Detroit Lions kl 19.00

Detriot Lions angrebet fortsætter med at være et af ligaens bedste på flere vigtige parametre. 

Point pr kamp #3
EPA pr spil #6
yards pr kamp #1
Succesrate #3
Andel af eksplosive spil #3

Men der har været en afmatning. I de seneste to kampe mod henholdsvis Packers og Vikings, har Lionsangrebet kun sat 20 og 19 på tavlen. 

Der er sjældent nogen, der scorer meget mod Vikings, men det bliver da spændende at se, om det er det eksplosive Løve-angreb, som rejser til Miami på søndag. 

Dolphins har stadig blot en enkelt sejr i denne sæson, men deres unge gutter (otte førsteårsspillere har sammenlagt startet 45 kampe) har vist en masse gode takter. de seneste fire kampe er blevet til tre nederlag med syv point eller færre og en enkelt sejr. 

Lions er uden deres defensive kaptajn linebackeren Jack Campbell, som i søndags udgik med en slem nakkeskade. 

Carolina Panthers – Denver Broncos kl 19.00

Panthers forsvar har fået ny chef. Efter eftertrykkelige nederlag mod henholdsvis Tampa Bay og Green Bay, hvor man tilsammen tillod 70 point, har Ejiro Evero fået sparket. 

Den 45 årige engelske defensive koordinator har i flere sæsoner været en eftertragtet kandidat til rollen som cheftræner, men det ligner ikke umiddelbart, at det er næste stop på rejsen. 

Weekly Winners 2026: Uge 9

I hans sted har Todd Wash overtaget midlertidigt, og det kan betyde nye boller på suppen. Første opgave ifølge cheftræner Dave Canales: “Stop løbet”. 

Kasteangrebet bliver ikke noget problem at stoppe mod Denver. Der florerer stadig memes omkring Bo Nix og hvor kort han kaster. Broncos er også det hold i ligaen, som producerer færrest yards pr kamp i ligaen. Men hvad betyder det, når man netop har slået Kansas City chiefs med fire point fører divisionen.

Philadelphia Eagles – New York Giants kl 19.00

I de seneste 13 gange, hvor Giants har været på besøg på Lincoln Financial Field, er det endt med sejr til Philadelphia Eagles. 

Faktisk går 13 lidt igen, for vi skal tilbage til 2013 for at finde seneste Giants sejr i Philly. Dengang var Eli Manning quarterback for Giants, LeSean McCoy var runningback for Eagles.

Eagles prøver lykken med Joe Milton

Eagles har forsøgt at erstatte den skadede Jalen Hurts med Tanner McKee, men efter tre nederlag i streg er han blevet bænket, og Eagles starter med Joe Milton i stedet.

Også Giants kører med tredjevalget på quarterback. J.J. McCarthy får sin anden kamp fra start. Der venter Giants to vigtige kampe i denne og den kommende uge. Med sejre over henholdsvis Eagles og Commanders i næste uge, tager de en kommanderende føring i NFC East, hvor Dallas er nærmeste forfølger. 

læs med på næste side, hvor sæsonens to største skuffelser mødes og hvor de to bedste løbehold tørner sammen.