
Kun to hold er på bye week i denne uge. Og så slår NFL vejen forbi Madrid. Her er mine forudsigelser for uge 9.
Baltimore Ravens 13 – 23 Jacksonville Jaguars
Vi starter uge 9 med en torsdagskamp, hvor Ravens starter tredjevalget på quarterback, den undraftede rookie Joe Fagnano. Eller gør de? Sent onsdag har Ravens handlet sig til Jacoby Brissett fra Baltimore Ravens, meeeen han når nok ikke at blive klar til kamp. Jacksonville bør vinde nemt her.
Atlanta Falcons 27 – 30 Cincinnati Bengals
Kampen spilles i Madrid.
Heldigvis for Michael Penix Jr. spilles kampen på Bernabeu under tag. Det så i hvert fald ikke for godt ud i regnen i Tampa i sidste uge, hvor Penix kastede fire interceptions. Men på den anden side, hans modstander i denne kamp, Joe Burrow, kastede tre mod Titans. Masser af turnovers på vej i Madrid?
Carolina Panthers 20 – 24 Denver Broncos
Panthers har haft ekstra tid til at forberede sig her, og det er naturligvis en fordel. Men de har også skiftet defensiv koordinator, mens Broncos’ angreb langsomt er ved at komme op i gear. Og Denver er på papiret bare et bedre hold, så giv mig udeholdet her.
Indianapolis Colts 17 – 27 Dallas Cowboys
Er Jonathan Taylor tradet endnu? Nej? Nå, men det gør ikke den store forskel her. Taylor er en enmandshær, og han får svært ved at gøre hele forskellen mod Cowboys, der på stort set alle positioner bortset fra runningback er et bedre hold. Men så igen, det ville jeg også have sagt mod Cardinals i sidste uge.
Kansas City Chiefs 26 – 17 New York Jets
Chiefs kommer tilbage på sporet efter det skuffende nederlag til Broncos i sidste uge. Det er ellers ved at være sidste udkald for Jets, hvis de skal have noget ud af sæsonen, men Chiefs på hjemmebane bliver for stor en mundfuld for Aaron Glenns tropper. Men Braelon Allen får nok en god kamp igen.
Miami Dolphins 27 – 31 Detroit Lions
Jeg er fristet til at tage Dolphins her, for de har faktisk oppet deres spil meget i løbet af sæsonen. Men Lions har masser af momentum efter sejren over Vikings i sidste uge og har nok også lidt motivation for at gå ud og vinde for linebacker Jack Campbell.
New Orleans Saints 19 – 16 Cleveland Browns
Saints kommer tilbage fra friuge, mens Browns fik noget af en afklapsning mod Steelers i sidste uge. Og nu er quarterback Deshaun Watson røget i ligaens protokol for hjernerystelser, så ham får vi måske ikke at se. Det giver Saints muligheden.
Philadelphia Eagles 20 – 17 New York Giants
I forhold til odds er dette faktisk den eneste overraskelse, jeg har valgt i denne uge. Eagles skifter quarterback til Joe Milton, og det synes jeg er spændende. Manden har en regulær bazooka der, hvor vi andre har en arm, og Eagles har noget de skal bevise. Læg dertil, at det er et divisionsopgør, og Philadelphia er på hjemmebane.
Washington Commanders 17 – 24 Los Angeles Rams
Rams fortsætter med at spille sig tilbage i varmen og med en sejr her kommer de tilbage på en positiv rekord for første gang i sæsonen. Commanders havde let spil mod Eagles i sidste uge, men her venter en helt anden modstander, og jeg tror på udeholdet.
Los Angeles Chargers 24 – 30 Houston Texans
Bliver det her kampen, hvor Chargers får sin første sejr? Det kunne det godt være. Men det bliver det ikke. Los Angeles-mandskabet er simpelthen så dysfunktionelt, og Texans kommer direkte fra en friuge, så de har haft godt tid til at dissekere, hvordan Chargers skal besejres.
San Francisco 49ers 27 – 20 Las Vegas Raiders
Raiders kom endelig tilbage på sejrskurs i sidste uge – lige i tide til at tabe igen, når turen går til den gamle hjemegn San Francisco. 49ers havde friuge i sidste uge, og med alle deres skader faldt den på et tørt sted. Hjemmeholdet vinder her.
New England Patriots 28 – 24 Green Bay Packers
En af rundens sværeste kampe at spå om – og et af de bedste matchups. I sidste ende går jeg med hjemmeholdet her, fordi Packers ikke kan løbe bolden om så deres liv afhang af det. Og så er det altså svært at blive ved med at vinde footballkampe. Især når modstanderen er et ganske glimrende mandskab.
Seattle Seahawks 26 – 16 Arizona Cardinals
Seahawks kommer tilbage på sporet her, men det bliver uden Sam Darnold, der brækkede et ribben mod Bears i mandagskampen og sidder ud denne søndag. I stedet bliver det igen Drew Lock, der skal styre løjerne for Seahawks, men det bliver i sidste ende Seattles fremragende forsvar, der bliver afgørende.
Chicago Bears 29 – 20 Tampa Bay Buccaneers
Sådan som Bears spiller lige nu kan jeg ikke vælge imod dem. Og kan Baker Mayfield overhovedet huske, hvordan det er at kaste bolden? Det er ikke meget, han har gjort det de seneste to uger. Caleb Williams og co. klarer ærterne her.
Minnesota Vikings 13 – 23 Buffalo Bills
I sidste uge faldt Vikings endelig som det sidste ubesejrede mandskab i NFL. Og så kan det gå hurtigt nedad. Det hjælper ikke, at de her skal op imod ligaens måske bedste hold i form af Buffalo Bills, men det er en god test både for Vikings-forsvaret og Bills-angrebet. Sidstnævnte trækker sig ud med sejren, tror jeg.
Sidste uge: 11-3
I alt: 75-45-1
Byes: Steelers, Titans










