New York Giants har haft problemer nok i denne sæson, men i søndagens sene kamp ude mod Denver Broncos spillede forsvaret med musklerne. Det defensive storspil kulminerede og gav de undertippede gæster 7 point lige før pausen, da Janoris Jenkins læste Trevor Siemian, brød ind foran bolden til Bennie Fowler og returnerede den 43 yards til touchdown.


Han bragte dermed Giants i front 17-3 efter et Evan Engram touchdown i første quarter.
Broncos reducerede til 20-10 med knap fem minutter igen, da Siemian fandt tight end Jeff Heuerman i endzone, men kom aldrig tættere på. Giants vandt overraskende opgøret 23-10.