Dolphins’ quarterback, Ryan Tannehill, rev i uge 14 mod Cardinals sit korsbånd delvist over. Efter nogle måneder er der godt nyt, og quarterbacken slipper for en operation og længere genoptræning.


Dolphins fik vendt skuden i 2016, hvor de overraskende vandt 10 kampe. Desværre havde de ikke mange chancer i slutspillet, da de måtte undvære deres startende quarterback Ryan Tannehill.
I fjerdesidste spillerunde rev han et ledbånd og delvist sit korsbånd over. Korsbåndet betyder normalt lange pauser, da det ikke heler af sig selv og dermed skal opereres og genoptrænes.
Tannehills korsbånd var dog kun delvist overrevet, og derfor var der en chance for, at knæet ville hele og opnå stabilitet uden den helt store operation med korsbåndsrekonstruktion.
Nu melder Armando Salguaro fra Miami Herald, at Tannehills knæ er helet og har bestået en stabilitet- og funktionalitetstest. Dermed er Tannehill klar til Dolphins off-season og opstartsprogram, som begynder om nogle måneder. En operation havde formentlig betydet, at quarterbacken havde misset den del af træningslejren i august.


Selvom knæet skulle være stabilt og funktionelt, vil Tannehill i 2017 spille med en knæskinne/knæbeskytter, der skal fungere præventivt. Tannehill var i 2016 igang med hans bedste sæson i karrieren, og under ledelse af Adam Gase var Dolphins konkurrencedygtige efter flere års middelmådighed.