Endnu et hold har besluttet, hvem der skal være deres nye cheftræner. Los Angeles Rams har valgt at ansætte Sean McVay her til aften.
Aldrig har der været en 30-årig cheftræner, i det vi kender som NFL, før her til aften. Sean McVay, der er den nye cheftræner hos Los Angeles Rams, er nemlig blot 30 år, og han bliver 31 den 24. januar. Før NFL fandtes, valgte Art ”Pappy” Lewis at takke ja til et jobtilbud om at overtage cheftrænerposten hos Cleveland Rams som 27-årig.
Rams are now making former Washington OC Sean McVay the youngest HC in NFL history, per source. McVay turns 31 years old on Jan. 24.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) January 12, 2017
Sean McVay har været offensiv koordinator for Washington Redskins de seneste år og er kendt som en af ligaens mest lovende offensivt tænkende trænerprofiler. Valget er dermed en direkte modsætning til den tidligere cheftræner Jeff Fisher, som var kendt som en defensivt indstillet person.
”Jeg er utrolig beæret og stolt over denne mulighed. Jeg vil starte med at takke Stan Kroenke og Kevin Demoff for deres tillid til mig som cheftræner for Los Angeles Rams. Sammen skal vi bygge et mesterskabshold, og jeg er spændt på at starte den proces og gøre vores fans stolte.” – Sean McVay
Ifølge Adam Schefter fra ESPN håber McVay på at kunne ansætte Wade Phillips som holdets defensive koordinator – og dermed er det ham, der er ansvarlig for spillet på den defensive side af banen, hvis alt går efter planen. Phillips skal dog også til jobinterview omkring samme stilling i Washington.
Sean McVay has been hoping to bring former Broncos DC Wade Phillips with him wherever he lands. Phillips a prime candidate to land in LA.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) January 12, 2017
Dermed er der nu kun to hold, som endnu ikke har deres cheftræner på plads. Der er tale om det hold, vi kender som San Diego Chargers og som fremover kaldes Los Angeles Chargers, og også San Francisco 49ers.
Boom! Welcome to Los Angeles! pic.twitter.com/BpoppYtSvV
— Los Angeles Rams (@RamsNFL) January 12, 2017