Clay Matthews, James Harrison, Julius Peppers og Mike Neal skal alle mødes med NFL inden for den næste uge og udspørges i en sag om præstationsfremmende stoffer.

NFL-stjerner som Clay Matthews og James Harrison risikerer karantæne, efter de i slutningen af sidste år blev nævnt i en dokumentar om præstationsfremmende stoffer på nyhedskanalen Al Jazeera.

For lidt over en uge siden truede NFL nemlig med at straffe de nævnte spillere med karantæne, hvis de ikke indvilligede i at lade sig interviewe om sagen senest den 26. august.

Nu har NFL så aftale møder med både Clay Matthews og Julius Peppers (den 24. august), Mike Neal (den 25. august) og James Harrison (den 30. august), og sidstnævntes aftale finder sted efter den oprindelige deadline.

Harrison sagde tidligere på sommeren, at han nægtede at lade sig presse af NFL, men nu er han altså gået med til et møde. NFL har under overenskomsten ret til at give karantæne til spillere, der ikke vil samarbejde, og Harrison har derfor i sidste ende ikke set en anden udvej, selvom han stadig har fået udsat mødet helt til næste tirsdag.

Nu kan vi kun vente at se, om Al Jazeera-dokumentaren virkelig har noget på sig.