Kansas City Chiefs’ erfarne inside linebacker og forsvarsleder, Derrick Johnson, udgik med en skade til sin venstre akillessene i opgøret mod Oakland Raiders. Det er nu bekræftet, at han rev akillessenen over og er færdig for i år.

Derrick Johnson er en af de vigtigste spillere på et stærkt Chiefs’ forsvar. Den 34-årige linebacker har gennem de sidste 12 sæsoner været fast mand i Kansas City. Desværre blev nattens kamp en ærgelig afslutning på 2016-sæsonen for hans side.

Efter kampen bekræftede cheftræner, Andy Reid p, at Johnson havde revet sin akillessene over. Dermed er Johnson færdig for i år og står nu foran et langt genoptræningsforløb.

Skaden skete sidst i andet quarter uden kontakt fra en modspiller. Veteranen forsøgte et retningsskift og pludselig gav det venstre ben efter. Johnson tog hjelmen af og pegede på sin venstre fod. Ikke rare billeder.

Chiefs vandt kampen 21-13 og fører nu AFC West med en 10-3 record. Dermed er de så godt som sikre på slutspillet inden de tre sidste kampe mod Titans, Broncos og Chargers.