Det blev et tæt opgør, da Detroit Lions og Los Angeles Rams stod overfor hinanden. De to hold fulgtes ad det meste af kampe, men i den sidste ende vandt Lions på et field goal kort før tid. Tre point, som Rams fravalgte kort før pausen, da de forgæves forsøgte at score touchdown.

Detroit Lions fik hurtigt hul på bylden, og Marvin Jones greb kampens første touchdown allerede efter lidt over fire minutter. Undervejs konverterede holdet en fjerde down.

L.A. Rams skulle dog kun bruge en godt varieret angrebsserie til at udligne føringen. Kenny Britt greb bolden fra Case Keenum og kom ind i end zone.

Og Case Keenum var på spil igen på gæsternes næste angreb. Efter endnu en solid gang offensiv football sluttede han af med at løbe bolden en enkelt yard ind og bragte Rams i spidsen.

Detroit Lions satsede på en fjerde down på deres første angrebsserie, og det samme gjorde de på deres tredje. Denne gang var det helt tæt på Los Angeles’ end zone, hvor Matthew Stafford flot fandt Andre Roberts.

 

Udeholdet havde muligheden for at bringe sig foran kort før pausen, men Todd Gurley missede chancen fra kun et par yards ude, og så var de to hold helt lige halvvejs. Det var en kontroversiel beslutning at gå efter et touchdown i stedet for at sparke et sikkert field goal.

I anden halvleg var Detroit Lions første hold til at score et touchdown, da Anquan Boldin bragte holdet foran.

Men Rams nægtede at give op, og på en angrebsserie, der mest vil blive husket for et vanvittigt catch af Kenny Britt sørgede tight end Lance Kendricks for, at det stod 21-21.

Kenny Britt var ikke færdig med at imponere, og den adrætte receiver viste igen sit værd i starten af fjerde quarter. Case Keenum fandt Kenny Britt til et 9-yard touchdown efter endnu en solid serie.

Men publikum var ikke færdige med at blive forkælede med fine scoringer. Med lidt over seks minutter tilbage var det Golden Tates tur til at gribe et touchdown. 23 yards fra Matthew Stafford, og så var holdene igen helt lige.

Og Detroit Lions havde også bolden mod slutningen, og med halvandet minut tilbage kom hjemmeholdet foran på et field goal.

Dermed fik gæsterne chancen for at komme tilbage. Men Rams have ingen timeouts, og det blev for stor en mundfuld. Og i stedet for en udligning blev det til en interception for Case Keenum, da Rafael Bush greb den. Dermed vandt Lions 31-28 over Rams. Dermed manglede udeholdet de tre point, de kunne have sparket kort før pausen.