Atlanta Falcons havde ingen problemer, da de her til aften tog imod San Francisco 49ers. Efter en pauseføring på 28-13 vandt Falcons til sidst 41-13.

Matt Ryan og Falcons gik med det samme ud og dominerede kampen. På deres første to boldbesiddelser fik de scoret touchdown, hvor henholdsvis Devonta Freeman og Tyler Gabriel havde bolden i hænderne til sidst.

San Francisco 49ers havde til tider succes med, at skaffe plads rent offensivt. Især running back Carlos Hyde leverede et godt indtryk, hvor han bidrog med 71 yards på 13 løb. 49ers kunne blot ikke stille meget op, mod det stærke Falcons-mandskab.

For hjemmeholdet var det Devonta Freeman som løber med de fleste overskrifter. Freeman bidrog med 139 yards på 20 løb, og blev samtidig noteret for tre touchdowns. Det var klart bedre, end når kollegaen Tevin Coleman var på banen. Coleman leverede ingen touchdown og fik 58 yards på 14 forsøg.

Med den klar sejr i dag, så er Atlanta Falcons nu 9-5, og er snublende tæt på playoff. Samtidig er San Francisco 49ers efter nederlaget 1-13.