Jacksonville Jaguars har fyret kickeren Jason Myers og erstattet ham med Josh Lambo.

Efter et par skuffende præstationer har Jaguars valgt at fritstille den 26-årige kicker, Jason Myers. Samtidig har de hentet den tidligere Chargers-kicker, Josh Lambo.


I weekendens nederlag til Los Angeles Rams missede Myers to spark, der kunne have sat gang i et Jaguars-comeback. Også i den forrige spillerunde mod Jets missede han et field goal-forsøg.
*** Læs også: Kaepernick og Spillerforeningen går efter at ophæve overenskomsten
Myers har i alt ramt forbi på fire af hans 15 field goal-forsøg i denne sæson, mens han også har forspildt to ekstra point-forsøg.
Josh Lambo blev inden sæsonstarten fyret af Chargers, der gik med den unge sydkoreaner, Younghoe Koo, der siden er blevet fyret. 26-årige Lambo var Chargers’ kicker i 2015 og 2016, hvor han ramte på 52 ud af 64 (81,2%) field goal-forsøg.