Mange trænere, spillere og særligt fans fra Jacksonville holder vejret i de kommende dage: for andet år i træk er deres førsterundevalg blevet skadet. Denne gang gælder det Jalen Ramsey, som torsdag delvist rev sin menisk over.

Da defensive end Dante Fowler sidste år blev valgt med det 3. valg i første runde af 2015-draften af Jaguars, var der ikke mange, der havde forudset at han en måned senere skulle blive dømt ude resten af sæsonen. Det var til en alvorlig knæskade, og således må mange i øjeblikket føle et deja vú, idet endnu et førsterunde-valg nu meldes ude med en knæskade; denne i menisken.

Det er NFL insider, Ian Rapoport, der først rapporterede nyheden om Ramseys knæskade på Twitter:

#Jaguars 1st-round pick Jalen Ramsey has suffered a knee injury, source said. Characterized now as a small meniscus tear. 2nd opinion coming

— Ian Rapoport (@RapSheet) 19. maj 2016

Jaguars bekræftede senere nyheden. Skaden skulle dog efter sigende ikke være så alvorlig som Fowlers sidste år og beskrives således som ”en lille flænge” i menisken. Da skaden ikke er så omfattende, vil et positivt udfald betyde, at Ramsey kan være tilbage på banen ved starten af holdets træningslejr om en måneds tid. Status er i øjeblikket, at holdet venter på en såkaldt ”second opinion”, som skal afgøre alvoren. Afgørelsen vil falde i starten af næste uge. På Twitter rapporterer en læge for netop et footballhold – dog i high school – at der kan være to udfald i næste uge: enten skal den skadede menisk fjernes eller også skal den repareres. Sidstnævnte vil for Jaguars være værste udfald, da Ramsey i så fald vil være ude i op til 4 måneder, sammenlignet med blot 3-4 uger, hvis menisken skal fjernes.

Second opinion on Jalen Ramsey likely information gathering on whether to remove injured meniscus (3-4 wks) or repair (3-4 mos).

— Jene Bramel (@JeneBramel) 19. maj 2016

Jaguars havde ellers, som resultat af sidste års katastrofe på Fower nedskaleret aktiviteterne på den tidlige træningslejr for rookies, men skulderskaden hos Shaq Lawson fra Buffalo Bills og nu hos Jalen Ramsey viser blot, at sådanne ting kan forekomme under omtrent alle omstændigheder.

Det er igen i år ærgerligt for Jaguars, da mange eksperter havde vurderet Ramsey til at være draftens bedste spiller og et kup gjort af Jags. Kombineret med Prince Amukamura, som i offseason blev hentet til Jacksonville, ville de to skabe en ond defensiv, men det sættes nu i alvorligt perspektiv.