Aftenens slag blev en kamp med to halvlege, præget af hver sit hold. Og så sørgede holdene for, at publikum fik masser af scoringer.

Det var to af NFLs ringeste offensive linier, der i dag trådte på banen på CenturyLink Field i Seattle, og det kunne ses med det samme. Begge quarterbacks måtte bruge fødderne for at undgå rushet. Bedre blev det ikke for Colts, da de mistede Ryan Kellys stedfortræder tidligt i kampen, hvilket sendte backup guard Adam Redmond ind på pladsen som startende center. Seattle lykkedes med at flytte bolden efter at have modtaget et punt fra Colts, og ender med at sende 3 point på tavlen efter et drive, hvor Russell Wilson bl.a. ramte Doug Baldwin på et 27 yard kast.
Selvom skiftet på center havde sin effekt i starten, mærkede man en klar dominans fra Colts’ side i et quarter, hvor specielt Russell Wilson ikke havde meget tid i lommen. Jacoby Brissett og Co. havde et blandet første quarter med et fint drive, der dog strandede udenfor field goal range, efterfulgt af en tre of ud. Det var derimod Colts’ defensive enhed, der først bed fra sig, da Jabaal Sheard i slutningen af første quarter fældede Wilson i endzone for en safety.
Colts formåede dog ikke at udnytte den ellers gode field position, og efter et par tre og ud, startede Colts et drive fra deres egen 15 yard linie. Efter et 2 yard løb af Frank Gore og et 4 yard kast til tight end Jack Doyle havde Paganos tropper 3 og 4 på egen 21 yardline. På det efterfølgende spil falder kampens hidtil største spil. Brissett nedstirrer sin receiver, og Justin Coleman napper interceptionen og løber den til huset til en 10-2 føring.
https://twitter.com/MySportsUpdate/status/914661573733572608
Nu kunne man måske forvente, at en ung QB som Brissett ville miste modet efter et pick 6, men han fulgte det op med et 7 minutter langt drive, der bl.a. inkluderede et 25 yard løb af Lucks erstatning, og endte i et 1-yard Robert Turbin touchdownløb. Derefter gik der ikke længe før Colts igen havde bolden på offense. På tredje spil efter scoringen kaster Wilson en interception, og Colts begynder angrebet på deres egen 45 yardline, hvilket var starten på en bitter afslutning på første halvleg for Seattle. Colts førte langsomt bolden ned ad banen, og Donte Montcriel afsluttede angrebet med et lækkert 18 yard toucdown-catch.


 
Med kun 24 sekunder tilbage af halvlegen satte Carroll og Co. sig for at forsøge at komme i field goal range, hvilket lykkedes efter bl.a. et 37 yard kast til Paul Richardson. Men forbandelsen, der kostede Walsh jobbet i Minnesota, ser ud til at være draget med til det nordvestlige USA, da kickeren brænder fra 37 yards. Det virkede dog som om, at Seattle havde formået at få momentum tilbage på sin side, selvom de gik til pause nede med 10-15.

Dominansen vender

Hvor Colts havde domineret første halvleg, dog uden at det for alvor udmøntede sig i point, udspillede der sig i tredje quarter en helt anden historie. Allerede på første boldbesiddelse sætter Wilson point på tavlen efter han på et fikst 23-yard touchdown scramble, og efterfølgende succesfuld 2 pt. conversion, gjorde stillinge til 18-15. Som så ofte før kunne man mærke, at Seattles tolvte mand havde taget over, og udover en enkelt interception fremtvunget af Colts’ førsterundevalg fra i år, Malik Hooker, og et field goal mere af den aldersløse Adam Vinitieri, dominerede Seahawks fuldstændig. Da tiden rendte ud for tredje quarter havde Seattle udbygget føringen til 32-18 efter et 30 yard touchdown løb af J.D. McKissic og et fumble return for touchdown af Bobby Wagner.


Seattle fortsatte de gode takter, og Luke Wilson greb et 6 yard touchdown kast på det første drive i fjerde quarter. Russell Wilson spillede en klassisk kamp efter hans standarder, og måtte gang på gang bruge sine ben for at holde spil i gang, og så straks, at Seattle kunne lugte blod, slog holdet til og tog luften af et Colts hold, der dog dominerede i første halvleg, men faldt helt igennem efter pausefløjtet. Den ellers ukendte McKissic sluttede kampen af med et 27 yard touchdown catch, hvorefter Colts lod tiden rende ud. Seattle forbedrer sin rekord til 2-2, og er nu nummer 2 i NFC West, mens Colts med en rekord på 1-3 med en suspekt offensiv linie og en backup quarterback nok går nogle knap så sjove måneder i møde.
Kampen endte med en sejr på hele 46-18 til Seahawks hjemme over Colts.