Lions har hentet tre nye spillere til forsvaret. Ingen af dem vil trække store overskrifter, men kommer for at forbedre dybden på Lions-forsvaret.


På den offensive side af bolden har Lions været ganske aggressive, da de sikrede sig en højre tackle ved at give Ricky Wagner en kontrakt til 9,5 mil om året.
Nu er der også hentet forstærkninger til forsvaret, men der er hentet fra en noget anden hylde. De har nemlig været på rov efter breddespillere hos Bears, Buccaneers og Falcons.
Hos rivalerne fra Bears har de hentet Cornelius Washington, der viste sig som en hæderlig indvendig pass-rusher i 2016. Han vil formentlig få en rolle som rotationsspiller hos Lions.
En af de spillere han skal rotere med bliver Akeem Spence, der er hentet hos Buccaneers. Spence agerede også rotationsspiller hos Buccaneers, men fik aldrig et reelt gennembrud.
Sidste signing er linebacker Paul Worrilow, der kommer til holdet fra Super Bowl-taberne Atlanta Falcons. Han var starter i tre år inden han i år faldt tilbage i en reserverolle. Worrilow er dog kun 26-år, og han kan være erstatning for erfarne DeAndre Levy, der blev fritstillet tidligere idag.