Baltimore Ravens’ skadeshelvede fortsætter. Den defensive linjemand Brent Urban er blevet ramt af en fodskade, der vil holde ham på sidelinjen i lang tid.

Ravens har været alvorligt ramt af skader, og skadeshelvedet fortsætter. I weekendens nederlag til Jaguars forlod defensiv end Brent Urban kampen i 2. quarter, og det er nu kommet frem, at han blev ramt af en alvorlig fod skade.


Cheftræner Harbaugh har sagt, at skaden vil holde forsvarsspilleren ude i lang tid. Det forventes derfor, at Urban vil blive placeret på den såkaldte ’injured reserve’-liste, hvilket gør ham utilgængelig indtil 8. spillerunde.
Han vil være den 16. spiller, Ravens placerer på skadeslisten, som Danny Woodhead og Marshal Yanda også er røget på for nylig.
Urban blev valgt i fjerde runde i 2014, men har siden døjet med skader. Han missede hele sin rookiesæson, og han har siden optrådt i 22 kampe, hvoraf ingen var fra start. Han startede alle tre kampe i indeværende sæson og har stået fire tacklinger.