Den dygtige kicker, Justin Tucker, har efter fire flotte år hos Ravens fået en ny kontrakt, der gør ham til en af ligaens to bedst betalte kickere.

Von Miller sparkede kontraktforlængelser her til aften, og nu følger Baltimore Ravenso og kicker Justin Tucker trop. Ligesom Von Miller blev Tucker franchise tagget i foråret, så han ikke blev free-agent.

Deadlinen for at blive enige om en ny langsigtet aftale var her til aften, og derfor fandt Ravens og Tucker også endelig fælles fodfæste. Aftalen giver ham $16,8 millioner over 4 år, hvilket er et det næsthøjeste årlige gennemsnit i ligaen kun efter Stephen Gostkowski fra Patriots. 

Ravens and Justin Tucker agree on 4-year, $16.8 million deal that includes $10.8 million guaranteed, per source.

— Adam Schefter (@AdamSchefter) July 15, 2016

Justin Tucker er en af ligaens allerbedste kickere og har et utal af gange sikret Ravens vigtige sejre. Han har spillet fire år hos Ravens siden han kom ind i ligaen og var med til at vinde Super bowl i sin første sæson. Han er også blevet valgt til all-pro og Pro Bowl 1 gang hver.

Hvad er et franchise tag?

Justin Tucker havde egentlig kontraktudløb efter sidste sæson, men Ravens forhindrede, at han ramte det åbne marked ved at bruge det såkaldte franchise tag. Dermed kan kun Ravens forhandle med spilleren, og  tagget giver ham reelt en 1-årig aftale, i dette tilfælde til en værdi på $4,57 millioner.

Hvis man skriver under på den aftale bliver alle pengene garanterede, men spilleren er også tvunget til at spille sæsonen, hvis han ikke vil have bøder for fravær. Hvis spilleren ikke skriver under, er han ikke tvunget til noget, men eneste håb er, at holdet trækker tagget tilbage, da du ikke må forhandle med andre hold. Holdene kan trække tagget tilbage helt indtil, du skriver under.

Hvis en spiller dog ikke ønsker at spille under franchise-tagget, som ikke har den ønskede langtidssikring, stjerner typisk ønsker, så har spilleren og holdene indtil d. 15 juli (i dag) kl. 22 dansk tid til at blive enige om en ny lang kontrakt. Hvis ikke de blive enige, er den 1 årige aftale, der følger med franchise-tagget, eneste mulighed. Man kan forhandle en ny langtidsaftale både, hvis man har, og hvis man ikke har skrevet under på sit franchise-tag.