Baltimore Ravens’ unge cornerback, Tavon Young, kom torsdag slemt til skade ved OTAs. Han rev sit korsbånd over, hvorfor han højst sandsynligt misser 2017-sæsonen.

Torsdag aften skrev Baltimore Ravens på deres hjemmeside, at den talentfulde cornerback, Tavon Young, havde revet sit korsbånd over ved dagens OTAs.


Skaden forekom efter sigende, efter Young interceptede et kast og efterfølgende stødte ind i en holdkammerat.
At miste Young er et alvorligt tab for Ravens’ secondary, der ellers stadig ligner en af NFLs bedste. I free agency forstærkede Ravens deres secondary med safety Tony Jefferson og cornerback Brandon Carr, mens man ligeledes draftede den defensive back Marlon Humphrey i første runde af årets draft.
*** Læs også: Zach Brown vil være ‘defensive MVP’
Young spillede dog en imponerende rookie-sæson, og kunne se frem til at blive rykket til hans foretrukne position som nickel-cornerback efter tilgangene af Humphrey og Carr. I stedet forventes det, at veteranen Ladarius Webb eller sidste års sjetterundevalg, Maurice Canady, bliver holdets foretrukne nickel-cornerback.
Tavon Young blev valgt af Ravens i fjerde runde af draften sidste år. I sin første sæson spillede han alle 16 kampe, heraf 11 fra start, med to interceptions og otte forsvarede kast.