Inden du læser artiklen…

Så bliver jeg nødt til at slå fast:

Hvis man er cheftræner for et hold i NFL, så er man en dygtig træner.

Alle trænere skal, ligesom spillerne, dedikere det meste af deres liv til deres arbejde, og selvom at det at være cheftræner i NFL for mange ser ud til at være et drømmejob, fortjener trænerne stadig stor respekt for deres arbejde.

Når det så er sagt…

Så er der unægtelig forskel i niveauet og evnerne hos cheftrænerne, og når man skal forsøge, at rangere hvem der er bedst, så er det vigtigt at kigge på mere end blot sejre og nederlag.

Det er en cheftræners opgave at tøjle store personligheder, skabe en god kultur og sammensætte det rigtige trænerhold, der kan udnytte holdets talent bedst muligt.

Hver træner er bedømt ud fra følgende punkter:

  • Trænerens karriere
  • Holdets præstationer (statistisk)
  • Talentmassen på holdet (hvad har der været at arbejde med?)
  • Hvor længe holdet har kunne holde niveau
  • Hvordan træneren har ageret i modgang

Hos nogen af trænerne vil det være marginaler, der har afgjort deres placering, hvorimod andre trænere har et godt stykke imellem sig.

Hele syv nye cheftrænere er at finde i NFL i den kommende sæson.

Disse trænere vil ikke være rangeret, eftersom det ikke giver mening at liste de trænere, der endnu ikke har præsteret noget med deres hold.

Til gengæld vil der være et ”Klassen nye drenge”-afsnit med introduktion af de nye cheftrænere, en forventning til deres sæson samt en vurdering af deres nye situation.

Nu er der bare en ting tilbage at sige:

Velkommen til Trænerskolen 2018.

Årets årgang i rangorden (klik for at hoppe til den rangerede cheftræner):

  1. Bill Belichick (New England Patriots)
  2. Mike Tomlin (Pittsburgh Steelers)
  3. Sean Payton (New Orleans Saints)
  4. Doug Pederson (Philadelphia Eagles)
  5. Pete Carroll (Seattle Seahawks)
  6. Andy Reid (Kansas City Chiefs)
  7. Mike Zimmer (Minnesota Vikings)
  8. Dan Quinn (Atlanta Falcons)
  9. Ron Rivera (Carolina Panthers)
  10. Sean McVay (Los Angeles Rams)
  11. John Harbaugh (Baltimore Ravens)
  12. Doug Marrone (Jacksonville Jaguars)
  13. Mike McCarthy (Green Bay Packers)
  14. Bill O’Brien (Houston Texans)
  15. Anthony Lynn (Los Angeles Chargers)
  16. Marvin Lewis (Cincinnati Bengals)
  17. Kyle Shanahan (San Francisco 49ers)
  18. Jay Gruden (Washington Redskins)
  19. Sean McDermott (Buffalo Bills)
  20. Todd Bowles (New York Jets)
  21. Adam Gase (Miami Dolphins)
  22. Jason Garrett (Dallas Cowboys)
  23. Vance Joseph (Denver Broncos)
  24. Hue Jackson (Cleveland Browns)
  25. Dirk Koetter (Tampa Bay Buccaneers)

Klassens nye drenge:

 

Den bedste i klassen

1) Bill Belichick, 66 år, Record: 250-118, Aktiv klub: New England Patriots

– 18 år i New England Patriots:

  • 214 sejre mod kun 74 nederlag i den regulære sæson
  • 27 sejre i slutspillet mod kun 10 tabte
  • En 18-1 sæson
  • 5 Super Bowl ringe og 15 ACF East mesterskaber (de sidste ni i træk)

Argumentationen for at Bill Belichick er den bedste cheftræner kunne godt stoppe her, men der er langt mere til Belichick end bare hans sejre.

Der er ingen tvivl om, at mange af de trænere, som du vil læse om på denne liste, har været afhængige af, hvordan deres quarterback har præsteret igennem tiden.

Dette gælder også for Bill Belichick.

MEN Belichick har samtidig bevist, at han kan meget mere end at vinde med Tom Brady.

Som cheftræner for New England Patriots siden år 2000 har han været med til at udvikle Brady fra et syvenderundevalg til en femdobbelt Super Bowl-mester.

Og da Brady gik ned med en skade, der holdt ham ude af sæsonen i 2008, førte Belichick et Patriots hold med Matt Cassel som startende quarterback til en 11-5 sæson.

Den sæson blev startskuddet på Cassel’s NFL-karriere, og han er langt fra den eneste, der har draget fordel af at skinne i Belichicks system.

Kigger man på en af nøglerne til Belichick succes, er det den stabilitet, han har haft som cheftræner. Flere gange har han bevist, at ingen spiller er større end klubben og holdet.

Derfor er der kun få spillere, der har været med hele vejen i Patriots.

En af grundene til, at Belichick kan slippe afsted med at skille sig af med gode spillere, er hvad jeg vil beskrive som et ”plug-and-play”-system.

Belichick er konstant på forkant med tendenser, og han indhenter alsidige og ukendte spillere ind, der specifikt kan omstille sig og bruges mod forskellige modstandere hver uge.

”Deflategate”, ”spygate” og at Eli Manning har slået ham i to Super Bowls, vil blive en del af hans trænerarv, men intet af det kommer ikke til at overskygge de fantastiske præstationer, som Patriots har lavet.

For Belichick’s karriere kommer til ikke bare at stå som en af de mest imponerende i NFL’s historie, men i amerikansk sportshistorie,og man kunne for min skyld godt omdøbe ”The Lombardy Trophy” til ”The Belichick Trophy”, når han stopper sin karriere.

Valget Belichick som nr. 1 virker måske som forudsigeligt, men det er det rigtige.

Og så er der resten…

De rutinerede stræbere

2) Mike Tomlin 46 år, Record 116-60, Aktiv klub: Pittsburgh Steelers

– Mike Tomlin har i 11 år været cheftræner i byen af stål og hvilke 11 år.

Siden Tomlin som bare 35-årig overtog cheftrænerjobbet i Pittsburgh Steelers, har holdet aldrig sluttet en sæson med flere nederlag end sejre.

Derudover er det blevet til intet mindre end to AFC-mesterskaber og et enkelt Lombardi-trofæ.

Tomlin har ikke bare bevist, at han kan vinde de store kampe, men også at han kan vinde med skader, forskellige typer hold, og at han på trods af sin unge alder kan få store personligheder tæmmet og til at indgå i sin trænerfilosofi.

Der har igennem Tomlins karriere været tvivlsomme spilkald under kampe, men dele af den skyld bør også tilfalde offensive koordinatorer Todd Haley, og man kan sige hvad man vil om Tomlin, men hans spillere kæmper hårdt både for ham og holdet.

Steelers har i de sidste mange år produceret enorme mængder af talent som Antonio Brown og Le’Veon Bell, og senest er JuJu-Smith-Schuster trådt ind på scenen.

Tomlin er på trods af sin lange erfaring stadig ung i trænersammenhæng, og at han har kunne formå at beholde sit job så længe i en liga, der engang imellem skifter trænere som andre skifter undertøj, styrker yderligere fortællingen om hans enorme talent.

 

3) Sean Payton, 54år, Record: 112-76, Aktiv klub: New Orleans Saints

– Hvordan bliver man et fænomen i New Orleans? Man sikrer byen deres første Super Bowl.

Sean Payton har ligesom Tomlin kun været cheftræner for ét hold i NFL, men det er de nok glade for i New Orleans.

Siden Payton kom til holdet, har han og Drew Brees vist sig som en af de mest vindene træner/quarterback duoer i nyere tid.

Payton har yderligere ført holdet til seks slutspil, fire ACF South mesterskaber, og holdets allerførste Super Bowl i 2009.

Før Payton overtog holdet, havde Saints kun være i slutspillet én gang.

I uge ni af sidste års 2017-sæson rykkede Payton med sin 106. sejr forbi legender som Vince Lombardi og Tom Flores, og blev nr. 41 på listen over trænere med flest sejre i NFL-historien.

Det vil altid være en del af Paytons karriere, at han blev suspenderet i forbindelse med ”bountygate”, men siden da har han holdt sig ude af problemer, og Saints må igen i denne sæson tælles med i toppen af de bedste hold, der går ind til sæsonen.

Skulle man slå ned et sted ville det være, at det “kun” er blevet til én Super Bowl i hans tid i New Orleans, men igen, der er også en grund til, at Belichick er listens nummer 1.

.

Fremtidens håb

4) Doug Pederson 49 år, Record: 20-12, Aktiv klub: Philadelphia Eagles

– Nej, det er ikke Sean McVay…

Doug Pederson var i sin aktive NFL-karriere mest vant til at sidde på bænken og se til, mens de største stjerner spillede, men når man vinder en Super Bowl i sit andet år som cheftræner, så hører man ikke til på bænken på denne liste.

Og når man gør på den måde, som Doug Pederson gjorde det, så bliver man belønnet med at komme højt op på listen.

Pederson brugte én sæson på at samle stumperne op fra det forfejlede Chip Kelly-projekt, og han fik i løbet af to sæsoner sendt holdet fra bund til top.

Pederson beviste, at han som træner kan samle sit hold omkring sig og overkomme modgang og skader.

Det virkede nærmest til, at Eagles som hold blev stærkere og stærkere for hver kamp de spillede.

Doug Pederson’s rolle i at få Nick Foles til at præstere på højt niveau må heller ikke underkendes.

Han brugte efter sigende flere timer i filmrummet og fandt spil fra Foles fantastiske 2013-sæson, som han implementerede i Eagles’ spilkald. Ikke nok med, at Foles både så tryg og overlegen ud. Han fandt sin 2013-form igen og sørgede før at gøre det færdigt.

Pederson slog Bill Belichick og Tom Brady i sin første Super Bowl, og han gjorde det med en backup quarterback, en aggressiv tilgang til 4. down og friske spilkald som ”The Philly Special” – der nu er en del af Super Bowl historie.

Det fortjener at blive belønnet.

De dygtige elever

5) Pete Carroll, 66 år, Record 112-79-1, Aktiv klub: Seattle Seahawks

– Pete Carroll’s cheftrænerkarriere er længere end de fleste tror.

Den gråhårede, tyggegummignaskende-cheftræner har nemlig både stået i spidsen for New York Jets og New England Patriots.

Men selvom Carroll førte Patriots i slutspillet hele to gange over tre sæsoner, så er det først i Seattle Seahawks, at han har formået at løfte sin trænerkarriere op på et helt nyt niveau.

Siden Carroll overtog posten som cheftræner, har den ”12. mand” i Seattle nemlig haft rigeligt at juble over.

Carroll har på otte sæsoner ledt Seahawks seks gange i slutspillet, samt i to Super Bowls i træk.

I 2014 førte han Seahawks til deres første Super Bowl sejr nogensinde, og sammen med Dan Quinn har Carroll været arkitekten bag et af NFL’s bedste forsvar nogensinde.

Som det fjerde hold i NFL’s historie havde Seahawks to sæsoner i træk, hvor de førte ligaen i mindste antal point og yards tilladt, men det er ikke kun det frygtede ”Legion of Boom” der er Seattles styrke.

Carroll har også været med til en enestående udvikling af Russel Wilson, der siden har udviklet sig til at være blandt toppen af NFL-quarterbacks, og en receiver som Doug Baldwin er også blomstret op i Seahawks.

Seahawks har med Carroll ved roret i mange år været indbegrebet af konsekventhed og vilje til at vinde. Deraf kunne de præstere 85 kampe i træk, hvor de aldrig tabte med mere end 10 points. En statistik, der først endte i 2016.

Pete Carroll fortjener at være så højt på listen, fordi han i sin tid med Seahawks har skabt noget historisk godt og formået at holde sit hold relevant hvert år.

Han har været med til at udvikle nye stjerner, samt få spillere med store personligheder som Michael Bennet, Richard Sherman og Marshawn Lynch til at fungere effektivt på samme hold. Det vidner om en sund kultur i Seahawks, og det starter med cheftræneren.

I den kommende sæson står Carroll dog med et helt nyt scenarie. Det frygtede ”Legion of Boom” er blevet splittet til atomer, og sidste sæson missede Seahawks slutspillet for første gang siden 2011.

Jeg tror stadig på Carroll som en top-fem cheftræner i NFL, men han skal ud og bevise sit værd i den kommende sæson.

 

6) Andy Reid, 60 år, Record 183-120-1, Aktiv klub: Kansas City Chiefs

– Andy Reid er et NFL-ikon.

Hvis man som træner eller koordinator kan lande et job under Andy Reid, så har man en fremtid i NFL. Det gjaldt John Harbaugh, Ron Rivera, Doug Pederson, Pat Shurmur, Todd Bowles og senest Chicago Bears nye cheftræner, Matt Nagy.

Mange nye NFL-fans vil måske udelukkende forbinde Andy Reid med Kansas City Chiefs, men det er faktisk hans 14-årige lange periode som cheftræner i Philadelphia Eagles, som virkelig har været definerende for hans trænerkarriere.

Her nåede han til sin første og eneste Super Bowl.

Reid har igennem sin lange karriere bevist, at han kan udvikle spillere og skabe en vinder-mentalitet. Alex Smith er den seneste opblomstring under Reid, men spillere som Donovan McNabb, Michael Vick og især Kevin Kolb, skylder Reid meget. Nu er det blevet Patrick Mahommes tur til at lære af Reid.

Andy Reid er flere gange med rette blevet kritiseret for sin administration af time-outs og challenges på banen, men Reid har gang på gang modbevist sine kritikere ved at blive ved med at vinde kampe. I hvert fald i den regulære sæson.

For kigger man statistisk på det, så skal et hold bare hyre Andy Reid som cheftræner, så er det næsten garanteret en vindende sæson og en chance i slutspillet. Det har Reid i hvert fald haft i 13 ud af 19 sæsoner.

Kun i tre sæsoner har Reid prøvet at tabe mere end han har vundet. Og han er lige nu placeret som nr. 9 på NFL’s mest vindende trænerliste.

Reid-ledede hold har desværre haft en kedelig tendens til ikke kunne præstere i slutspillet. Reid er 11-13 i slutspilssammenhæng, og de sidste seks slutspil er det kunne blevet til én enkelt sejr sammenlagt.

Hvorfor er Andy Reid ikke højere rangeret på listen? Indrømmet, den her var virkelig svær, men selvom Reid uden tvivl er en af de trænere, som har haft mest succes i den regulære sæson, så gør hans mange skuffelser i slutspillet, at det ikke kan blive til mere.

Havde erfaring betydet mest, var Reid at finde lige under Belichick, men i det tætte løb kommer det også ned til præstationer, og der mangler Reid én vigtig ting i forhold til resten af hans kollegaer i top 5: en Super Bowl sejr.

 

7) Mike Zimmer, 61 år, Record: 64-39, Aktiv klub: Minnesota Vikings

– Hvem sagde modgang?

En god træner skal ikke kun bedømmes på sejre og fremgang, men også hvad han kan med et hold, der møder modgang.

Og at være i modgang er noget, som Minnesota Vikings’ cheftræner Mike Zimmer kender til.

Han har som cheftræner i Vikings været vidne til, at Blair Walsh i NFC-Wild Card runden i 2015 brændte et 27-yard field-goal mod Seahawks, og at holdets unge håb Teddy Bridgewater lige inden sæsonstart i 2016 gik ned med en modbydelig skade foran hele holdet.

Svaret blev at få hentet Sam Bradford til klubben, som leverede en af sine bedre sæsoner og gav håb til fanbasen. Året efter går Bradford så også ned med en mærkelig skade, og ind træder Case Keenum, som leder holdet til NFC-finalen med 13 sejre i 2017-sæsonen.

Alt imens kæmpede Zimmer med en øjenskade, der indtil videre har være skyld i operationer og har været tæt på at koste ham synet.

Sæsonen 2018 blev helller ingen undtagelse, da en tragedie i juli ramte Vikings-lejeren. Ud af det blå døde den kun 56-årige offensive-linje-træner Tony Sparano.

På trods af den forfærdelige tragedie tror jeg dog på, at Zimmer er manden, der kan lede holdet ud på den anden side.

Zimmer er som træner nok mest kendt som ”forsvars-cheftræneren”. En mand med en hård facade, lidt tør humor, og bestemt ikke en, man har lyst til at komme på tværs af.

Hans første NFL-succes kom som defensiv-koordinator i Cincinnati Bengals fra 2008-2013.

I de år var Bengals’ forsvar at finde i top 10 hvert år.

Da Mike Zimmer i 2014 overtog Vikings, overtog han samtidig ligaens næst-dårligste forsvar. Allerede sæsonen efter var der sket markante forbedringer og sidste sæson sluttede Vikings forsvar med historiske tal på 3. downs og som det forsvar, der tilladte færrest point og yards pr. kamp i hele NFL.

Det skyldes både Zimmers forsvarsstrategi, men også en fremragende udvikling af de spillere, som er kommet til klubben.

Hvad der retfærdiggør Zimmers høje placering er, at han over flere år har formået at skabe et hold med virkelig god kemi og en vindermentalitet meget lig med hvad Pete Carroll gjorde i Seattle.

Et godt tegn på at et hold har en sund kultur er, at spillerne ønsker at spille for klubben, også for færre penge end deres markedsværdi.

Fremtiden ser lys ud i Minnesota, og meget af det er Zimmers fortjeneste.

 

8) Dan Quinn, 47 år, Record 29-19, Aktiv klub: Atlanta Falcons

– Dan Quinn er en genial forsvarstræner.

Han var manden, der som defensiv-koordinator var med til skabe det ”Legion of Boom”-forsvar, som Seahawks i flere sæsoner dominerede med, og han var med til at sikre holdet deres første Super Bowl sejr i 2013.

Dan Quinn har nu været cheftræner i Atlanta Falcons i tre år, og det er allerede blevet til to slutspilsrunder, én superbowl og en MVP til holdets quarterback Matt Ryan.

Selvom Falcons måske oftest bliver fremhævet for deres giftige angreb, med profiler som Julio Jones, Mohammed Sanu, Devonte Freeman og Matt Ryan, så er det på forsvaret, at den største forandring er sket.

Quinn var allerede i sit første år som cheftræner for Falcons med til at skabe en ny forsvarskultur, og på Quinn’s tre år i Falcons er det lykkedes ham at forvandle et horribelt forsvar til et talentfuldt, ungt, eksplosivt og hårdt spillende forsvar.

Falcons har via draften nærmest kun valgt forsvarsspillere ud fra hvor hurtige og eksplosive, de kan være. Det har skabt et meget dynamisk, men også ungt forsvar.

Quinn’s forsvar har dog allerede bevist, at de kan præstere på højt niveau, som vi bl.a. så i sidste sæson i NFC-Wildcard runden. Her holdt Falcons forsvar Los Angeles Rams til kun 13 point, og var dermed en stor del af sejren.

Quinn har ikke bevist andet end fremgang siden han trådte til, og nu leder han et af de mest talentulde og unge hold i hele NFL, som endnu en gang går styrket ind, ikke bare til denne sæson, men til de næste mange sæsoner

 

9) Ron Rivera, 55 år,Record: 64-47, Aktiv klub: Carolina Panthers

– Ron Rivera har faktisk en Super Bowl ring…

Bare ikke som træner, men som spiller for Chicago Bears.

Han spillede for Bears i ni år fra 1984-1992, og siden blev han defensiv koordinator for selv samme klub. Rivera har også været linebacker-træner i Philadelphia Eagles under Andy Reid.

Og det er hans baggrund, der har været med til at skabe fundamentet for ham som cheftræner i Carolina Panthers.

Rivera er nemlig primært kendt for sine fremragende evner til at skabe klasse-forsvarsspillere.

Rivera har også haft succes på den offensive side, men han var i starten af sin karriere nok mest kendt for sine meget konservative spilkald.

Det skulle dog ændre sig, da han i 2013 transformerede sig selv til ”Riverboat Ron”. En træner som viste en utrolig aggressivitet, specielt på 4. downs. Siden har Panthers været i slutspillet i fire ud af fem mulige.

Panthers fremragende 17-1 sæson, der bød på en Super Bowl og en MVP til Cam Newton, står indtil videre som kronen på værket for Rivera.

Rivera har i Panthers på fornemmeste vis blandet ungt talent med rutinerede kræfter, og spillere som Luke Kuechly, Thomas Davis, Greg Olsen og Cam Newton har alle haft store sæsoner med Rivera som cheftræner.

Sidste sæson bød på en omstilling i Panthers angrebet, og Rivera viste, at han ikke var bange for at sende Cam Newtons favorit mål Kelvin Benjamin væk for at få mere fart i angrebet.

Der har bestemt været delte meninger om denne beslutning, men Panthers sluttede sæsonen 11-5 og nåede igen i slutspillet.

Rivera er to gange blevet kåret til årets træner, og Panthers indgik i år en aftale om at forlænge hans kontrakt frem til 2020.

 

10) Sean McVay, 31 år, Record 11-5, Aktiv klub: Los Angeles Rams clutchpoints.com

– McVay for president?

Det er muligt, at det for tidligt at hylde McVay, men den præstation, han som den yngste cheftræner nogensinde præsterede med Los Angeles Rams sidste år, var intet mindre end spektakulær.

Det viste sig, at en kombination mellem 41-års NFL-erfaring i defensive koordinator Wade Phillips og et ungt talent i den 30-årige Sean McVay var præcis den cocktail, som kunne skabe resultater i Los Angeles.

I sidste sæson vendte McVay op og ned på Rams, og skabte det mest scorende hold i sæsonen.

Det var nok til at gøre McVay til årets træner i NFL.

Før McVay overtog styringen i Los Angeles var han manden, der sammen med Jay Gruden i Washington Redskins, fik vendt Kirk Cousins karriere fra backup til franchise quarterback.

Den magi har McVay taget med sig til Los Angeles. For da han overtog klubben i sidste sæson, lignede Jared Goff bestemt ikke det førsterundevalg, som klubben havde brugt på ham.

McVay fik dog vendt skuden, og både Goff og Todd Gurleys potentiale blev maksimeret med ham i øresneglen.

For det er bogstavligt talt, hvad McVay gjorde for Goff.

Igennem et træner-til-spiller kommunikationssystem kalder McVay mange af de spil, som Goff skal køre, når han kommer frem til linjen.

Dette system bliver af NFL automatisk slået fra når spilklokken står på 15 sekunder, derfor liner Rams spillerne altid hurtigt op efter et spil, så cheftræneren kan nå at instruere sin unge quaterback.

I sidste sæson vendte McVay op og ned på Rams og skabte det mest scorende hold i sæsonen.

Hvorfor er McVay så placeret, som han er?

Primært fordi at han kun har haft én sæson i NFL som cheftræner.

McVay skal vise, at han ikke bare skinnede i det efterladte ”Jeff Fisher-mørke”, som klubben var efterladt med.

Og om selvom at Rams på papiret ser endnu stærkere ud i år, er der flere ting at være spændt på:

Kan Goff kan blive ved at udvikle sig?

Og hvordan McVay vil håndtere og bevare en vindermentalitet i et omklædningsrum med både Ndamukong Suh og Aqib Talib, skulle der komme uforudset modgang til holdet?

Det er dog svært ikke af været en smule forblændet af, hvad McVay præsterede sidste år, og derfor skyder han ind i top 10 med raketfart.

 

11) John Harbaugh, 55 år, Record: 94-66, Aktiv klub: Baltimore Ravens

 

– Man kunne helt sikkert finde argumenter, der ville skubbe John Harbaugh ind i top 10, men de sidste tre års nedture i Baltimore Ravens gør, at han ikke scorer højere i klassen.

For selvom statistikken viser, at et Harbaugh-ledet Ravens-hold er utroligt effektivt, når de først er i slutspillet, så er problemet bare, at det er længe siden, at Ravens har været slutspilsaktuelle.

Harbaugh var i 2015 nødt til at æde sin første tabende sæson som cheftræner nogensinde, og de efterfølgende sæsoner har ikke været nogen dans på roser.

Skader har været en del af holdets nedtur de sidste par sæsoner, men også manglede disciplin på holdet både på og uden for banen.

Ravens har i to af de sidste tre sæsoner haft for mange gule flag, som har skadet holdets præstationer. I 2015 og 2016 var Ravens’ angreb at finde i top fem over flest tildelte strafyards i hele NFL, og det er noget, der falder tilbage på cheftræneren.

De sidste tre sæsoner skal dog ikke endeligt definere Harbaugh som træner, for han har i sine 10 år som cheftræner i Ravens stadig haft flere succeser and skuffelser.

Da Harbaugh overtog Ravens i 2008, viste holdet et utroligt højt topniveau. Harbaugh førte dem til slutspillet fem år i streg og holdet toppede med en imponerende sæson i 2012, der bød både på Super Bowl-sejr og et MVP-trofæ til Joe Flacco.

I år får vi at se, hvordan Harbaugh vil håndtere den første reelle trussel til Joe Flaccos job i mange år.

Hungrer fanbasen i Baltimore efter at se Lamar Jackson spille, og hvordan vil holdet bruge og udvikle ham?

Det bliver Harbaughs beslutning.

 

12) Doug Marrone, 53 år, Record: 26-24, Aktiv klub: Jacksonville Jaguars

– Marrone har fået forsvaret til at brøle i Jacksonville.

Kigger man udelukkende på hans sejre og nederlag, ville man nok være fristet til at antage, at Doug Marrone er en middelmådig NFL-træner.

Men hvad han og Jacksonville Jaguars præsterede sidste sæson, var langt fra middelmådigt, og derfor sniger Marrone sig med i den øverste halvdel af NFL-trænere i 2018.

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

Som cheftræner I Buffalo Bills i 2013 og 2014 var det ikke udadtil prangede resultater som Marrone fik skabt, men kigger man mere i dybden opdager man, at rookie quarterback E.J Manuel satte Bills holdrekord for flest kastede touchdowns af en rookie, og at holdet opnåede det bedste sejrsresultat i 10 år.

Tidligere har Marrone også været offensiv-koordinator New Orleans Saints, og han var med da Drew Brees i 2008 blev den kun anden spiller i NFL til at kaste over 5.000 yards i én sæson.

Man skal altså tage Marrones sejrsresultater med et gran salt, for han kan både udvikle og skabe resultater med det talent har omkring sig, og i sidste sæson beviste han så med Jaguars, at han som cheftræner på et mere talentfuldt hold er i stand til at vinde, også i slutspillet.

Skyldes Marrones succes så udelukkende flere talentfulde spillere? Det er bestemt medvirkende, men meget af Jaguars talentmasse er meget unge spillere, som Marrone har skulle få til at præstere på meget højt niveau allerede tidligt i deres karriere.

Og det er ikke kun forsvaret, som Marrone har forbedret. Han har også forbedret den offensive linje, og skabt et angreb, der ikke bare tror på sig selv, men har bevist, at de kan rykke bolden, når det gælder.

Når man er så tæt på at vinde en slutspilskamp over Patriots på Gillette Stadium med Blake Bortless som startende quarterback – ja, så gør man noget helt rigtigt.

Klassens middelmådige

13) Mike McCarthy, 54 år, Record: 121-70-1, Aktiv klub: Green Bay Packers

– Den stædige cheftræner.

Som i så mange andre sportsgrene er det spillernes skyld, når holdet vinder, og trænerens skyld, når holdet taber. Det er bestemt ikke altid en fair præmis, men nogle gange er det dog tættere på sandheden, end man lige skulle tro.

Selvom at der er et massivt slag når en startende quarterback bliver skadet for sæsonen, går det ikke at et hold falder fuldstændigt fra hinanden.

Det var hvad der skete i Green Bay Packers sidste år, og frustrationerne i klubben var tydelige.

Kigger man bort fra, når Aaron Rodgers har været skadet, så har Mike McCarthys konservative spilkald været tæt på at koste Packers flere kampe.

McCarthy har haft svært ved at opgive at kalde de offensive-spil selv, og det har i kampe ført til gnidninger mellem ham og Rodgers.

I flere situationer har det virket til, at McCarthy har været for stædig, og stolet mere på sin egen spilleplan i stedet for at lade Rodgers afgøre kampen.

Og McCarthy har ikke haft meget succes, når han har taget bolden ud af hænderne fra Rodgers.

Snarere tværtimod.

Packers har siden 2010 kun haft en enkelt sæson med en 1000-yards runningback.

Det på trods af at McCarthy er en offensiv-cheftræner, og en god en af slagsen.

Som cheftræner har han dog nok fokuseret en anelse for meget på angrebet.

To gange på 11 år er det lykkedes et Packers forsvar at slutte i top ti.

Det er ikke godt nok, hvis man vil vinde mange Super Bowls.

Man kan dog ikke tage resultaterne væk fra McCarthy. Han har været cheftræner i Packers i 12 år, og i ni ud af de 12 år, har holdet været i slutspillet. Det er imponerende.

Man skal også holde i mente at Packers i mange år har kørt deres organisation på en anden måde end mange andre NFL-hold.

Det er utroligt få profiler, som McCarthy har fået tilføjet i sin tid som cheftræner, og han har derfor været tvunget til nærmest udelukkende, at skulle udvikle talent fra draften.

Det er lykkedes flere gange med stor succes for McCarthy, og det skal han anerkendes for.

Det er dog ikke nok til at komme i top 10, for når der selv med Rodgers på banen, af og til kommer store sprækker i lakken, og at holdet uden en nødplan falder fra hinanden på alle leder og kanter, når Rodgers er væk, er det mildest talt ikke betryggende.

For hvis hold er det så? Rodgers eller McCarthy’s?

 

14) Bill O’Brien, 48 år, Record: 31-33, Aktiv klub: Houston Texans

– Bill O’brien er til dags dato den mest succesfulde træner – der er kommet ud af Bill Belichicks ”trænerfold”.

I hvert fald hvis man kun kigger på sejre og nederlag.

O’Brien har kun været cheftræner Houston Texans, og før dette var han offensiv træner i New England Patriots. Her var han blandt andet quarterback-træner for Tom Brady i hans 2009-10 MVP-sæson.

Siden O’Brien overtog Texans i 2014, har der på trods af, hvad det samlede regnskab indikerer, faktisk været rigtigt meget succes for klubben i Houston.

Indrømmet, AFC-South har ikke været den stærkeste division, men nogen skal stadig vinde den, og det har O’Brien formået at gøre hele to gange ud af de fire sæsoner, som han har været i klubben.

O’Brien skabte en transformation i Texans, og holdet gik fra en elendig 2-14sæson til et vindene 9-7 resultat. Et resultat som Texans siden har formået at gentage hele tre gange i træk.

O’Brien har med hans tid i Texans bevist, at han kan få et hold til slutspillet selvom, at hans quarterbacks enten hedder Brian Hoyer, Tom Savage, Brock Osweiler, T.J Yates eller Brandon Weeden.

Derudover har han bevist, at man sagtens kan udvikle et receivertalent som DeAndre Hopkins, selvom at han ikke bare skifter startende quarterback hver sæson, men også flere gange i selve sæsonen.

Faktisk er Texans det kun fjerde hold siden 1950, der har formået at komme i slutspillet med hele fire forskellige startende quarterbacks i én sæson.

Selvom O’Brien nok mest er kendt for sine offensive kundskaber, så er det faktisk forsvaret i Texans, der i O’Briens tid har været mest i fokus.

I 2016 sluttede Texans som det bedste forsvar i NFL, havde en dominerende hjemmebane og avancerede til slutspillet for første gang siden 2012.

O’Brien har i tidligere sæsoner været en kende for konservativ i sine spilkald, og bør i mine øjne blive bedre til at forblive aggressiv, når holdet er foran.

Men det vil måske ændre sig med Deshaun Watson? For at se Watson i O’Briens offensive-system sidste år, var intet mindre end en fornøjelse.

Det her kan blive sæsonen, hvor at O’Brien virkelig får en opblomstring, men holdet er desværre ikke dybt på afgørende positioner, og derfor kommer skader nok til at afgøre succesen af Texans kommende sæson.

 

15) Anthony Lynn, 49 år, Record: 9-8, Aktiv klub: Los Angeles Chargers

– Da ”Lynnet” slog ned i Los Angeles.

Anthony Lynn er en af de cheftrænere, som selv har været aktiv som NFL-spiller, og han har som runningback både spillet i Denver Broncos og San Fransisco 49ers.

Det er dog ikke en prægende NFL-karriere, som Lynn kan prale af, men han var dog en del af de Broncos-hold der vandt to Super Bowl’s i streg i 1997 og 1998.

Grundet Lynn’s professionelle karriere har det ligget til højrebenet, at han skulle arbejde med runningback-positionen i NFL, og det har han gjort.

Både i Jacksonville Jaguars, Cleveland Browns, Dallas Cowboys, New York Jets og senest i Buffalo Bills hvor Lynn blev også forfremmet til offensiv koordinator, og cheftræner i sæsonens sidste kamp.

Lynn’s havde derved en andel i at Bills, både i 2015 og 2016, havde NFL’s mest effektive løbeangreb i yards pr. forsøg, løbeyards pr. kamp og flest scorede løbe-touchdowns.

I alt har Lynn som runningback-træner haft ansvaret for ni forskellige runningbacks, der har haft +1000 yards sæsoner.

Og netop Lynn’s succes og ekspertise med runningback-positionen er noget som Chargers, med garanti har lagt vægt på, da hyrede ham sidste år.

For Chargers havde bestemt brug for at få gang i deres løbespil som under Mike McCoy, havde underpræsteret.

Sidste gang at Chargers havde en +1000 yards runningback, var i 2013, og der hed runningbacken Ryan Matthews.

Har det virket at Lynn er kommet til klubben?

I Lynn’s første sæson som cheftræner løb Chargers-runningbacken Melvin Gordon for 997 yards.

Men det var ikke bare løbespillet, som Lynn fik til at være effektivt.  Han gjorde også chargers til et vindende hold, selvom at de flere gange måtte gå igennem skader og tætte nederlag.

Chargers startede nemlig deres sæson med at tabe fire kampe i streg.

Tre af disse kampe blev sammenlagt tabt med 7 point i alt.

Ikke just den start som noget hold håbe på, men herfra skal Lynn have et ton af kredit for at holde holdet samlet og få spillerne til at blive i troen på at sæsonen stadig var relevant.

Chargers endte deres sæsonen 9-7, var slutspilsrelevante længe og i sidste halvdel af sæsonen tabte de kun kampe til tophold som New England Patriots, Jacksonville Jaguars og Kansas City Chiefs.

Lynn havde en stærkt cheftræner-debut, og Chargers og Lynn er godt match for fremtiden.

 

16) Marvin Lewis, 59 år, Record: 125-122-3, Aktiv klub: Cincinnati Bengals

– Mr. Average.

Det lyder måske hårdt, men for mig er Marvin Lewis det stærkeste symbol i NFL på middelmådighed.

Men det vel også en præstation i sig selv?

Der må dog sidde en enkelt frustreret Bengals-fan eller to ude i landet.

For hvordan skal en Bengals-fan egentlig følge omkring sit hold?

Havde sæsonen kun været 16 kampe lang havde Lewis nærmest haft ”Bill Belichick-status”, men grundspillet er desværre bare kun et nødvendigt unde, for at komme dertil hvor man skaber de rigtige resultater. Der har Lewis aldrig formået at vinde en kamp.

Det på trods af at Bengals har været i slutspillet hele syv gange ud af Lewis’s 15-årige lange karriere Cheftræner, og at holdet fra 2011-2015 var at finde i slutspillet hvert år.

Det er jo isoleret set en flot præstationen, men det nytter bare ikke noget, hvis ikke kan man kan bevise, at man kan avancere.

Lewis er dog af mange anset som en respekteret træner, og flere aktive cheftrænere er kommet fra hans stab. Ud af ”Lewis-Skolen” er kommet trænere som Mike Zimmer, Jay Gruden, Vance Joseph og Hue Jackson.

Lewis har på grund af sin utroligt lange karriere med Bengals sat en masse holdrekorder, men for mig og se har deres ”lige-ved-og-næsten”-sæsoner nærmest hvilet over holdet som en forbandelse.

For hvordan fyrer man en træner, der bliver ved med at føre holdet i slutspillet?

Både Lewis og quarterback Andy Dalton har i mange år været lige akkurat gode nok til, at man har været i tvivl om en bedre afløser var på markedet, men de har samtidigt heller ikke været gode nok til at lede holdet videre. Så sidder man fast.

De sidste to sæsoner har Bengals dog ikke været i slutspillet, og det virkede til, at dette ville få Lewis til at opgive hans job, men i stedet blev hans kontrakt forlænget med yderligere to år.

Selvom Lewis er en af kongerne af grundspillet, så er det bare ikke godt nok i længden, og indtil videre står Andy Dalton og Marvin Lewis stadig som kransekagefigurer på toppen af “middelmådighedens-kage”.

 

17) Kyle Shanahan, 38 år, Record: 6-10, Aktiv klub: San Fransisco 49ers

– Den nye Sean McVay?

Lige efter Sean McVay er Kyle Shanahan den næstyngste cheftræner i NFL, og på samme måde som McVay, kan Shanahan for alvor være på vej til at tage ligaen med storm.

Privat er Kyle Shanahan og Sean McVay tætte venner, og deres vej ind og i NFL har været utroligt lig hinanden. De har faktisk, over en fire-årig periode, arbejdet med det samme angreb Washington Redskins.

Shanahan har faktisk været i NFL siden, at han var 25 år, og han har blandt andet været offensiv-koordinator i Houston Texans, under sin far i Washington Redskins, i Cleveland Browns og senest to år i Atlanta Falcons hvor han som offensiv-koordinator var med til at orkestrere Matt Ryans MVP-sæson.

Shanahans offensive talent er ikke til at tage fejl af, og i seks ud af de ni sæsoner som han har været offensiv-koordinator, har han stået bag et top 10 angreb i NFL.

Hvorfor er Shanahan placeret som han er?

Jeg tror på, at Shanahan er en fremtidens store cheftrænerstjerner.

Jeg mangler bare at se mere fra ham.

Sidste år var San Fransisco 49ers horrible de første 11 kampe, indtil der blev vendt op og ned på holdets skæbne, og quarterbacken Jimmy Garoppolo fik sin debut.

Siden da har holdet ikke tabt en kamp. Det er derfor lidt som at sammenligne æbler og pærer, når man kigger på første og sidste halvdel af 49ers sæson.

Men man kan se tilføjelsen af Garoppolo som en investering ikke bare i holdets fremtid, men også i Shanahan.

Angrebet begyndte nemlig at finde sin rytme, og fordi at Garoppolo kunne læse forsvaret meget bedre end tidligere quarterback C.J Beathard, blev Shanahans genialiteter tydlige.

På baggrund af en enkelt sæson med utroligt blandet resultater kan jeg ikke placere Shanahan højere i år, men det er min forventning, at han er at finde højere oppe listen allerede næste år.

Dem med tvivlsom fremtid

18) Jay Gruden, 50 år, Record: 28 – 35 – 1, Aktiv klub: Washington Redskins Flickr.com // Keith Allison
– NFL er vel bare en stor familie?

Det gælder i hvert fald bogstavligt talt for nogle spillere og trænere, og Jay Gruden har i mange år, måtte leve med, at være i skyggen af hans bror Jon Gruden’s meget store personlighed.

Men Jay Gruden er på trods af, at det er hans bror der ofte løber med opmærksomheden, en dygtig og respekteret offensiv-træner.

Gruden har både som offensiv-koordinator i Cincinnati Bengals, og som cheftræner i Washington Redskins haft succes med et aggressivt angreb, og i 2015 lykkedes det også Gruden at vende en 4-12 sæson, til et NFC East mesterskab med et 9-7 resultat.

Efter at Sean McVay forlod Redskins som offensiv-koordinator, vendte Gruden tilbage til selv at kalde de offensive spil i løbet kampen.

På trods af den periodiske succes med angrebet, er der er dog mange spørgsmålstegn ved hele kulturen i Redskins.

Gruden blev bragt ind i organisationen for at fikse et hold, som under Mike Shanahan ikke fungerede.

Grudens West Coast-angreb, med hurtigt kastede bolde, skulle tage noget af presset væk fra holdets daværende stjerne Robert Griffin III.

Det lykkedes dog ikke Grunden at gøre Griffin til den ”pocket-passer” han ønskede sig, og både quarterback Colt McCoy og senest Kirk Cousins har forsøgt sig i Gruden’s angreb.

Det har bare ikke rigtigt fungeret for Gruden, og i det hele taget har der været en manglede identitet på holdet. Der dog noget ved hele Redskins-ledelsen som jeg også tror skal tillægges noget af nedturen for klubben.

Skiftende cheftrænere samt ødelagte og skiftende quarterbacks, er ikke ligefrem med til at tilføre stabilitet.

Derfor er tilføjelsen af Alex Smith vigtig.

For Smith er en quarterback der på mange måder bør passe perfekt ind i Gruden’s angreb.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg faktisk at Gruden er en bedre træner, end denne placering viser, men jeg må også bare sige ,at der mangler nogle resultater til at bakke det op.

I år er der dog efter min mening ingen undskyldning for Gruden.

Han har et godt hold der både har erfaring og ungt talent. Nu skal han bare vise, at han kan få holdet tilbage i slutspillet.

 

19) Sean McDermott, 43 år, Record: 9-7, Aktiv klub: Buffalo Bills

–  En førsteårs-cheftræner der tager et hold i slutspillet for første gang siden 1999.

Hvorfor er han placeret så lavt?

Der er én simpel grund, som jeg simpelthen ikke kan se udover. For i sidste sæson var Sean McDermott bag en af de mest hovedrystende trænerbeslutninger, som jeg i min tid som NFL-fan, har være vidne til.

Jeg er godt klar over at det hverken var Drew Bress eller Aaron Rodgers, som McDermott valgte at sende på bænken, men at man midt i sæsonen giver op på ens startende quarterback, når man ovenikøbet har en reel chance for at nå slutspillet, er mig en gåde.

At quarterback Nathan Petermans debut ville være så katastrofal som den var, havde ingen nok kunne forudse, men den kamp er nu blevet et symbol på en af de hårdeste lektioner, som en cheftræner længe har fået.

Bills havde startet sæsonen med et 5-2 resultat, før de så tabte to i træk til henholdvis New York Jets og New Orleans Saints, men i stedet for at kigge på forsvarets præstationer eller anderkende styrken af et hold som New Orleans Saints, så røg startende quarterback Tyrod Taylor ind under “bussen”, og mistede sin starter rolle.

Dog kun for en kort periode.

For efter kun to quarters af kampen mod Los Angeles Chargers måtte McDermott se sig selv vende tilbage til Taylor, efter at havde bevist overfor ham og holdets fans, at han egentlig ikke troede på hans evner.

Det var en speciel situation, og nok en hovedgrund til at Taylor ikke længere er i klubben.

Om Taylor så var svaret for Bills i længden, er jeg ikke sikker på, men det virkede dog tydeligt for de fleste, at han med sine evner til at selv at skabe store spil gav Bills-angreb en identitet og en vinderchance.

Der har været en del overeaktioner på McDermott bænkning af Taylor, og jeg forsøger ikke dømme hele hans fremtidige karriere på den ene beslutning.

Den var tæt på at koste holdet dyrt, men de nåede i slutspillet, og nu er tavlen visket ren.

Og man skal huske på at McDermott i sin karriere som defensiv-koordinator, har haft stor succes i både Philadelphia Eagles, men specielt i Carolina Panthers, hvor forsvaret virkelig til tider dominerede under McDermott.

I Panthers blev det til tre divisionstitler og en tur i Super Bowl, med et forsvar der kunne tage en stor del af æren for succesen.

Jeg tror på at McDermott laver næppe den samme fejl igen, lad os kalde det en ”rookie-mistake”.

Nu skal han bevise at han har lært af fejlen, og at han kan opbygge et solidt fundament i Bills.

 

20) Todd Bowles, 54 år, Record: 22-29, Aktiv klub: New York Jets

– Det hele startede ellers så godt..

Todd Bowles var manden, der ledte et ellers på papiret, mindre talentfuldt New York Jets-hold til en 10-6 sæson.

Man kan anskue den sæson på mange måder, for at Bowles fik Jets til at overpræstere, til en sådan grad som de gjorde, var både underholdene, imponerende men måske også den mest ”jets-agtige”-ting længe.

For havde Jets spillet på det niveau, som mange havde regnet med at de ville, så havde holdet højst sandsynligt haft et top fem draft pick i 2016.

En draft hvis top fem bød på: Jared Goff, Carson Wentz, Joey Bosa, Ezikiel Elliot og Jaylen Ramsey.

Jeg siger ikke at man skal tabe med vilje. Man skal i mine øjne spille for at vinde, så derfor får Bowles alt den kredit, som jeg kan give ham for at få et hold ledet af Ryan Fitzpatrick, til at præstere på den måde som de gjorde.

Dog udmøntede succesen sig ikke til en slutspilsplads, da holdet blev slået ud af slutspils relevans af et underpræsterende Buffalo Bills hold ledet af tidligere cheftræner Rex Ryan.

Kan det blive mere ”Jets-agtigt”?

”Fitzmagic”-eventyret sluttede derefter i den efterfølgende sæson, og siden har fansene i New York måtte følge et hold der i to sæsoner er gået 5-11.

I flere kampe sidste år virkede holdet uinspireret, og Bowles lavede flere beslutninger i løbet af kampene, som mildest talt var tvivlsomme.

Specielt i kampen i december 2017 mod Denver Broncos, som Jets tabte 0-23.

Det virkede til at holdet på forhånd, havde tabt al gejst og Bowles virkede mest til at være en mand, der kom ud til kampen med en mission om at få kampen overstået i stedet for at vinde den.

Jets har under Bowles også haft et store problemer med at vinde på udebane. Sidste sæson tabte Jets fem ud af seks kampe på udebane. Så bliver det svært at komme i slutspillet.

Bowles har ledet to slags hold, og de har spillet som nat og dag, men den slags inkonsekventhed falder i mine øjne tilbage på cheftræneren, og derfor bliver han bedømt ud fra det.

Selvom at Bowles virker til at have opbakning i ledelsen i Jets, ville det ikke overaske hvis Jets efter denne sæson, fandt en anden cheftræner til at starte Darnold-epoken med.

 

21) Adam Gase, 39 år, Record: 16-16, Aktiv klub: Miami Dolphins

– Flygter spillerne fra Miami?

Når man bedømmer trænere, så er det vigtigt at se på, om de viser noget konsekventhed, får deres hold til at holde niveau og om de kan lede holdet igennem modstand.

Adam Gase har ”kun” haft to sæsoner som cheftræner for Miami Dolphins, og i hans første sæson vendte han holdet, og ledte dem til deres bedste sæson og første slutspil siden 2008.

I den sæson viste både Gase og Tannehill gode takter, og det lykkedes at vende en 1-4 start på sæsonen til en 10-6 slutspils-sæson.

Sidste år sluttede Tannehills sæson dog før, at den var begyndt, og det kunne mærkes på holdets succes.

Når sådan en så alvorlig skade, til en startende quarterback sker, så hviler alles øjne på cheftræneren. Hvordan vil han lede holdet igennem denne krise?

Gase’s svar var at hente Jay Cutler ud af pension.

Man kan mene hvad man vil om den beslutning, skulle Gase havde gået med Matt More?

Forsøgt at hente Colin Kaepernick? Eller noget helt tredje?

Jeg ved godt, at Cutler og Gase sammen har skabt gode resultater, men for mig var en speciel beslutning, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal mene om den.

Det er det dog hovedrystende, at man ikke kan formå at få en spiller som Jay Ajayi mere implementeret i spillet, og at man endda ender med at sende ham væk for næsten ingenting?

Kenyan Drake løftede resten sæsonen imponerende, men når man alligevel i år har valgt at hive en aldrende Frank Gore ind, så er det mig gåde hvorfor at runningback-duoen i 2018 ikke kunne havde heddet Ajayi/Drake?

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden flere gange har måtte ryste på hovedet, af nogle af de beslutninger der er blevet taget i Miami, men Gase får nu sin startende quarterback tilbage, og starter med en ren tavle efter at store personligheder som Ndamukong Suh, Jarvis Landry, og Jay Ajayi er alle væk.

Vi må se om det var den rigtige beslutning for Dolphins.

 

22) Jason Garrett, 51 år, Record: 67-53, Aktiv klub: Dallas Cowboys

– Er det nok for et hold som Dallas Cowboys kun at været i slutspillet i to ud af otte år? Åbenbart.

Efter at Jason Garrett havde tre sæsoner med 8-8 resultater, var det mig en gåde, hvorfor at Dallas Cowboys valgte at forlænge med Garrett, men der findes måske et simpelt svar på det spørgsmål.

For har Cowboys nogensinde været Garretts hold?

Dallas Cowboys har en speciel plads i NFL-sammenhæng, historisk har de haft succes, lavet store spil og ikke mindst været kendt for store personligheder.

I den kategori lander ejeren Jerry Jones i toppen som den mest kulørte af dem alle.

Det kræver derfor en vis type træner at lede Jones’s Cowboys-hold. For det er vitterligt hans hold.

Jones er en football-fan, der ejer sit eget hold, og han kører det præcis som han vil.

Jones sidder altid for bordenden under draften, udtaler sig bramfrit om spillet på banen og i 2013 fratog han offentligt Garrett retten til at kalde de offensive-spil i kampene.

Men det er måske den afgørende grund, til at Garrett stadig er cheftræner i Dallas?

Han kan leve med at Jones tager alt rampelyset.

Garrett har i USA fået til det lidt hånende tilnavn ”The Clapper”.

Det skyldes, at han tit ses gående på sidelinjen og klappe ivrigt ad sine spiller, om de gør det godt eller dårligt. Der er i det øgenavn en undertone af, at Garrett har fået en rolle som cheerleader på sit eget hold, og det er måske ikke helt forkert.

For jeg har også svært ved at se Garrett gøre en positiv forskel i kampene.

Cowboys taber kampe som de ikke bør tabe, og de udnytter ikke det talent, som de har på holdet.

Det skal dog nævnes at Garret har trænet Cowboys hold der er gået både 12-4 og 13-3, og at han i 2016 overaskende vandt prisen som årets træner, men har man set Amazons ”All or Nothing”-dokumentar om Dallas Cowboys, så får man hurtigt et indtryk at Garrett agerer mere som en ven af spillerene, og at der er langt imellem de store genialiteter.

Jeg er dog ikke sikker på, at Garretts job er i fare, for Jones får nemlig rigtigt svært ved at finde en ny cheftræner, der vil arbejde under de vilkår det kræver at være cheftræner på “Amerikas hold”.

 

23) Vance Joseph, 45 år, Record: 5-11, Aktiv klub: Denver Broncos

– Det var ikke just en perfekt start for Vance Joseph.

Denver Broncos havde fra 2011-2016 præsteret et sæsonresultat på +.500, fem slutspil og en Super Bowl-sejr. Denne stime stoppede brat i sidste sæson, da Vance Jospeh’s Broncos endte sæsonen med resultat på 5-11 og en fjerdeplads i AFC-West.

Det var specielt på udebane, at Broncos havde svært ved at præstere.

Faktisk blev det kun til én udebane sejr i 2017.

Men det er ikke den eneste alarmklokke, som der bør ringe.

Broncos startede nemlig sæsonen med at 3-1, men tabte derefter otte kampe i træk!

I den periode kørte ”quarterback-karruselen” også med høj fart, og både Trevor Siemian, Paxton Lynch og Brock Osweilier fik muligheden for at vende Broncos sæson, men det lykkedes aldrig.

Styrken i Broncos har, siden Peyton Mannigs rekord sættende år, har været et utroligt stærkt forsvar ledet af profilen Von Miller, men sidste år kom også forsvaret i en noget uvant situation.

Der var flere gange i sæsonen, hvor der var tydelige problemer med kommunikationen i den bagerste del af forsvaret, det resulterede i, at modstanderen kunne lave flere lange eksplosive spil end tidligere set mod Broncos.

Selvom at Broncos forsvar sluttede i top fem, over både mindst tilladte kaste og løbe yards pr. kamp, så tillod forsvaret knap 24 point pr. kamp.

Det er et problem, når angrebet kun kan præstere 18 point pr. kamp i gennemsnit.

General Manager John Elway har i år hentet Case Keenum til klubben, og det bliver Jospehs opgave at sørge for at få Keenum til at fortsætte sin udvikling fra hans gennembruds-sæson i Minnesota Vikings sidste år.

Denver er en by, der forventer at vinde og være relevante i slutspilsammenhæng, og Jospeh har af John Elway fået en chance i 2018, til at fikse de problemer der var i 2017, men lykkedes dette ikke, er jeg ikke sikker på, at Elway har flere chancer at give af.

 

24) Hue Jackson, 52 år, 9-31, Aktiv klub: Cleveland Browns

– Hvem end der i Cleveland Browns-organisationen har haft til opgave, at skulle opstøve gode resultater til deres cheftræners biografi, har været på en svær opgave.

For selvom at der står 9-31 ud fra hans navn, og at Jackson nok helst, vil huskes for sin succes som offensiv-koordinator i Cincinnati Bengals, så er det hans aktive to-årige karriere i Cleveland Browns der står tydeligst, og det er vitterligt svært at finde noget godt og sige om et 1-31 resultat.

Det skulle da lige være at fansene i Cleveland i år, d. 31 januar, kan fejre ”Hue Jackson-dag” (1-31-2018).

Jeg bliver dog nødt til at sige, på trods af historisk dårlige resultater, kan jeg personligt godt lide, at Browns har holdt fast i Hue Jackson.

For selvom at sidste års 0-16 sæson var et nyt lavmål for Browns, så skal vi tilbage faktisk helt tilbage til 2007 for at finde en sæson, hvor Browns havde flere sejre end nederlag.

I periode siden 2007 har holdet haft seks forskellige cheftrænere, syv general managers og ikke mindre end 21 forskellige startende quarterbacks.

Browns har alså i 11 år fungeret som en svingdør for dårlige lappeløsninger og spildte førsterundevalg. Organisationen har måtte erkende, at der skulle erklæres undtagelsestilstand, og at en solid en lang genopbygning var svaret.

Dertil hører også at skabe en stærk grundstamme.

I den kommende sæson er det så Jacksons opgave at bevise, at han også få Browns til at vinde kampe.

Han har allerede taget et første skridt ved at fjerne sig selv som offensiv-spilkalder, og overlade det job til tidligere den offensive-koordinator fra Pittsburgh Steelers, Todd Haley.

I 2016 havde Browns det yngste hold i NFL med hele 17 førsteårsspillere på holdet, og sidste år begyndte Browns forsvar at røre på sig.

Holdet præsterede nemlig sin bedste sæson mod løbet siden 1992, og er man Browns fan må man tage hver positiv tendens med kyshånd.

Jeg må dog konkludere til sidst, at hvis man slutter en sæson 0-16, Browns eller ej, så kan man ikke komme højere op på listen, og kigger man på de beslutninger, som Jackson har lavet i kampene, så bliver man ikke sønderligt imponeret. Snarere tværtimod.

Han har haft for vane at glemme sit løbeangreb, og man må stille spørgsmålstegn, ved den plan og udvikling han havde af holdets tidligere quarterback DeShone Kizer.

Men skal man se tingene på den lyse side, så skulle det blive en del nemmere for Jackson at imponere 2018, for medmindre at Browns igen går 0-16, så kan den kommende sæson kun byde på fremgang.

Så der er vel lidt at se frem til som Brown fan? (Hvis I stadig er derude..?)

 

25) Dirk Koetter, 58 år, Record 14-18, Aktiv klub: Tampa Bay Buccaneers

– Kan det blive meget værre?

Indrømmet, det var tæt løb mellem de to sidste trænere, og jeg skal være ærlig og sige, at der er et stykke mellem de sidste to trænere og resten af listen.

Valget som den ringest placeret træner på listen er dog faldet på Tampa Bay Buccaneers cheftræner Dirk Koetter.

En af de store forskelle på ham og Browns cheftræner Hue Jackson, er at jeg personligt syntes, at det er værre at tabe med talent, end at tabe med et hold der i årtier har haft så meget ustabilitet på dets nøglepositioner, som Browns har haft.

At quarterback Jamies Winston ikke har udviklet sig, siden at han spillede i college, er også gået alt for langt under radaren.

Koetter fastholder dog, at han i den kommende sæson, vil blive ved at kalde angrebet for Buccaneers.

En rolle der har været hans primære i NFL siden 2007, hvor han startede som offensiv-koordinator for Jacksonville Jaguars, senere i Atlanta Falcons og derefter i Buccaneers hvor han i 2016 blev forfremmet til cheftræner.

Forfremmelsen virkede dengang naturlig, da han og Winston så ud til at være perfekt match.

Det var bare ikke være tilfældet.

Kigger man isoleret set på Winstons udvikling, så har den være stillestående. I sidste sæson præsterede Winston, dog kun på 13 kampe, at kaste 19 touchdowns, havde 4 tabte fumbles og kaste 11 interceptions.

Det var ikke tal man havde forventet af Winston, og slet ikke med det talent har omkring sig.

Desuden har den seneste tids dårlige presse og karantæne til Winston, også bevist at han ikke har rykket sig som leder.

Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget skyld Koetter kan have i, hvordan hans quarterback agerer i sin fritid, men det er bare vigtigt, at cheftræneren leder holdet og får skabt en mentalitet, der gør at man holder sin sti ren, også for holdets skyld.

Selvom at Buccaneers i 2017 havde niende flest yards pr. kamp, så lykkedes det dem kun at konvertere 20,9 point pr. kamp. Det er ikke godt nok med så stærke angrebsspillere på banen.

Forsvaret var sidste år elendigt, og tillod hele 378 yards i gennemsnit pr. kamp.

Det var rigeligt til få dem placeret som det dårligste forsvar i hele NFL.

Men hvorfor præstere Buccaneers ikke bedre?

Nu nævner jeg bare lidt i flæng: Jameis Winston, Mike Evans, Gerald McCoy, Lavonte David, Brent Grimes og DeSean Jackson.

Det er bare noget af det talent som Koetter har til rådighed.

En god kombination af unge spillere og erfarne profiler, hvilken træner ville ikke gerne have ansvaret for hold? Jeg tror faktisk, at langt fleste kunne havde gjort et bedre job, end Koetter har gjort.

Nu starter Buccaneers deres sæson uden Winston i de første fire kampe, og jeg er oprigtigt nervøs for, hvordan det hele vil udvikle sig Tampa.

Kan Koetter ledet holdet igennem denne svære tid?

Han har talentet på holdet, men jeg skal godt nok grave dybt for bare at få snerten af tiltro til, at Koetter er den rigtige mand for Buccaneers.

De nye drenge i klassen (uden for kategori):

Jon Gruden, 55 år, Record: 95-81, Aktiv klub: Oakland Raiders
– “Heeeere’s Chucky!”

Jon Gruden kan erfaringsmæssigt, næppe betegnes som en ny dreng i klassen, men det er nødvendigt at huske p,å at det er 10 år siden, at Gruden sidst var træner i NFL.

Tiden er gået, alt er blevet digitalt, de data man bruger til at analysere spil og spillere er med, er blevet mere avancerede. Spillet på banen har ændret sig, så selvom at det er en på papiret erfaren Gruden, der vender tilbage til Oakland Raiders, så kræver hans tilbagevenden en omstilling.

Gruden er måske af mange nye NFL-seere mest kendt den energiske ”Chucky”-klon, der har været ansigtet for Monday Night Football på NBC i flere år, men Gruden gemmer på 11-årig lang karriere som cheftræner i både Oakland Raiders og Tampa Bay Buccaneers.

Der havde længe været spekulationer om hvornår, at Gruden ville vende tilbage til NFL, men det blev først i år, at Oakland Raiders lykkedes med at hive den tidligere cheftræner væk fra NBC og tilbage i trænersædet.

På en af de mest opsigtsvækkende kontrakter i NFL’s historie, fik Gruden en 10-årig aftale til en værdi af 100 millioner dollars, og beviste dermed, at det godt kan betale sig at stoppe i tide og vente længe nok til, at folk har glemt hvordan de sidste seks år af hans trænerkarriere gik.

For kigger man på de sidste år af Gruden karriere, så var det ikke prangede resultater, hans hold leverede.

Efter Buccaneers Super Bowl triumf i 2002 lykkedes det nemlig ikke Gruden at vinde så meget som én slutspilskamp, og i kun tre af de sidste seks sæsoner lykkedes det Buccaneers, at vinde flere kampe end de tabte.

Kigger man på den Super Bowl som Buccaneers vandt, lå meget af skylden for sejren på et enormt stærkt forsvar, som Gruden havde arvet fra Tony Dungy.

Er der så grund til frygt eller jubel i Raiders-lejren?

Det kan godt være, at jeg har været hård ved Gruden, men han er i mine øjne også tit blevet fremstillet lidt bedre end han måske i virkeligheden er.

Gruden har selvfølgelig fulgt med i NFL på forreste række,, og hans evner til at studere kampe har nok ikke ændret sig.

Jeg mangler bare at se, hvad Gruden kan med et NFL-hold anno 2018.

For selvom at Gruden har en kærlighed til, den måde man spillede football i 1990’erne, så har trænere som Bill Belichick og senest Doug Pederson, bevist hvor vigtigt det er konstant at udvikle sig, være på forkant, og at dem der er mest innovative og aggressive, vinder de store kampe.

Der er dog ingen tvivl om, at Gruden har været et offensivt geni, og at han i 1990erne med til at stable et virkelig solidt Raiders-hold. Et hold der kæmpede med blandt de bedste i flere sæsoner.

Gruden har også i samarbejde med flere quarterbacks skabt gode resultater, og det er nok lige præcis, hvad Raiders håber på, at Gruden kan gøre med Derek Carr.

Carr har nemlig brug for en mentor, for at kunne udvikle sig til et højere niveau, og der kan Gruden meget vel være svaret.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænkte, at Raiders har tilbagebragt deres sidste symbol på en storhedstids der var engang, i et forsøg på at lave en god overgang fra Oakland til Las Vegas.

Tiden må dog komme Gruden til gode, og vi må se, om han har en plan med sine hyringer og fyringer.

Raiders har i hvert fald med Grudens kæmpe kontrakt sendt et meget klart signal:

Holdet har investeret i fremtiden, og det er ikke Carr’s eller Mack’s hold, nej det er Grudens.

 

Matt Nagy, 40 år, Aktiv klub: Chicago Bears

– Da Matt Nagy overtog sit første job som cheftræner i Chicago Bears, var det ikke kun jobbet som cheftræner der var nyt, men også at han for første gang i sin NFL-træner karriere, ikke skulle arbejde under Andy Reid.

Nagy har siden 2008 arbejdet som en del af Reid’s trænerstab, først i Philadelphia Eagles og siden i Kansas City Chiefs.

Derfor er det forventet, at Nagy vil føre meget af Reids West Coast-angreb videre i Bears, og det kan meget vel være lige det, som klubben har brug for.

Nagy har allerede fundet sin nye partner i den offensive-koordinator Mark Helfrich..

Helfrich er et utroligt spændene valg. Som tidligere college-cheftræner i Oregon, har Bears taget en chance, men også fulgt en spændene tendens hvor NFL-hold hyrer innovative trænere fra collegerækken.

Kigger man på, hvad der karakteriserede, det angreb som Nagy og Reid sammen skabte i Chiefs, så finder man tre vigtige ting: Et balanceret løbe/kaste-spil, boldsikkerhed og konsekventhed.

I modsætning til Bears under John Fox, så bringer Nagy en balance til angrebet.

Kigger man på tallene fra Chiefs, så stod løbeangrebet for mellem 41% og 45% af angrebet over de fem sæsoner som Nagy var i Chiefs.

Det er nok sød musik for fans af Jordan Howard og Tarik Cohen, der kan se frem til et mere stabilt og balanceret angreb.

Cohen kan måske se frem til at få en ”Tyreek Hill-rolle”, i Bears angreb. Hill fik utrolig meget succes under Nagy, da både han og Reid forstod, at sætte ham i situationer hvor han fik mest ud af sine evner.

Det helt store navn i Bears er dog den unge quarterback Mitch Trubisky, og netop hans udvikling er essentiel for ikke bare klubbens fremtid, men nu også Nagys.

Mange Bears fans håber nok på at Nagy kan blive dette års nye Sean McVay.

En quarterbackvenlig cheftræner der kan udvikle Trubisky som McVay gjorde med Goff.

Kigger man på, hvad Nagy gjorde med Alex Smith i Chiefs, så var boldsikkerhed og præcision nøgleordene, og det er lige præcis hvad en spiller som Trubisky, vil nyde rigtigt godt af.

Han skal have opbygget en masse selvtillid med en cheftræner, og offensiv koordinator, der har erfaring med at udnytte deres quarterbacks talenter, og kører et West Coast-system der minimerer turnovers og sacks.

Om Nagy kan gøre McVay stykket efter, ja det kan kun tiden vise, men Chicago er et spændene hold i en svær division.

 

Matt Patricia, 44 år, Aktiv klub: Detroit Lions

– Matt Patricia har, siden sin indtræden i NFL, nærmest aldrig prøvet andet end at være på et hold med succes.

Det er der nok mange i Patricias nye klub Detroit Lions, som håber på, at det kan smitte af på dem.

Patricia var i flere år et varmt navn som potentiel cheftræner i flere klubber, men han har været tilbageholden, og ville vente på den rigtige situation.

Så hvad man kan forvente at Patricia i Lions?

Kigger man på Patricias forsvar i den årerække, hvor han havde ansvaret som defensiv-koordinator i New England Patriots, så er det lidt en blandet landhandel.

Patricia har været med til at skabe karrierer for spillere som Malcolm Butler, Kyle Van Noy og Rob Ninkovich, som alle har nydt godt Patriots ”plug-and-play”-stil.

Det er dog ikke de mest prægende statistikker, som Patricias forsvar kan prale af.

Tit har Patriots forsvar tilladt så mange yards, at det har været af finde i den nedre halvdel af NFL-hierarkiet, til gengæld har de været effektive i ikke at tillade point.

I seks år har Patricias forsvar været af finde i NFL’s top 10, over mindst tilladte point pr. kamp. Og netop ikke at tillade point, når man har Tom Brady på anden side, er en kombination der betyder, at man vinder kampe.

Lions har i flere år været et ”lige-ved-og-næsten”-hold, men med spændene profiler.

Angrebet har dog til tider være svingenede.

Men siden at Jim Bob Cooter overtog rollen som offensiv-koordinator i klubben, har det virket til at Matthew Stafford for alvor har fundet formen. Derfor bliver det særligt afgørende hvordan forsvaret kommer til at præstere.

Derfor er Patricia et spændene valg som cheftræner. Hans opgave bliver nemlig at løse problemerne, med et forsvar som sidste år sluttede som det 27ende bedste forsvar i ligaen.

Men Patricia kan fortsætte sin tendens og få Lions op i top 10 i mindst point tilladt pr. kamp, så begynder det at ligne noget.

Det ville nemlig kunne give Stafford og Lions angreb noget få mere arbejdsro, og minimere de vilde comeback-forsøg, som vi så tit har set Lions være kastet ud i.

De sidste to gange at Lions var i slutspillet var i 2014 og 2016.

I begge de sæsoner var de i top 13, over mindst tilladte point i hele NFL.

 

Frank Reich, 56 år, Aktiv klub: Indianapolis Coltsnj.com

– Man kan vel sige at tidligere cheftræner for Indianapolis Colts, Chuck Pagano, i meget af sin tid i Colts var ”out of Luck”.

Det er deres nye cheftræner Frank Reich dog ikke. Tværtimod, ikke nok med at holdets stjerne quarterback Andrew Luck vender tilbage til holdet, så var Reich også mere end heldig, da han landede jobbet som cheftræner i klubben.

I en af de mere bizarre historier nåede Colts offentligt at lykønske New England Patriots offensive-koordinator Josh McDaniels med jobbet som deres ny cheftræner, hvorefter at han valgte at takke nej til jobbet.

Men så stod den tidligere offensive-koordinator i Philadelphia Eagles klar i kulissen til at overtage styring med Colts.

Frank Reich havde han i sidste sæson enorm succes med at udvikle Carson Wentz som quarterback, og indtil Wentz blev skadet var han en seriøs kandidat til at blive MVP.

Nu skal Reich fortsætte med at udvikle en anden stjerne quarterback, og skulle jeg vælge en anden quarterback, som der kunne sammenlignes medCarson Wentz, så ville det være Andrew Luck.

En spilskaber der kan få vendt en tilsyneladende umulig situation til noget positivt, sætte point på tavlen og vinde kampe.

Det har dog til tider virket til at Luck var meget ”alene” på banen, og han har i mine øjne manglet en kreativ spilkalder, der fuldt ud forstår at udnytte hans talent og potentiale.

For personligt tror jeg, at Luck har et endnu højere loft, end hvad vi hidtil at har set.

Det er dog kun ud fra den formodning om, at Luck kan komme sig fuldt fra sin lange skadesperiode, og det er derfor lidt et spørgsmålstegn, som Reich overtager på quarterback-positionen.

Heldigvis har Luck i år en af de bedste offensive-linjer, som han har haft i sin tid i Colt.

Både den og Reich kommer på en simpel opgave. Beskyt og hold Luck skadesfri.

Allerede tidligt i træningslejer-forløbet, er Reich i gang med at implementere et nyt hurtigt kastespil-system. Reich adresserer her et af de største problemer ved Luck’s tidligere spil. Han har været utroligt kølig, men alt for stædig til at holde på bolden og det har skabt meget unødig kontakt på flere spil.

Tidligere har Luck holdt fast i sin spillestil, men hans lange skadespause, og skift i cheftræner virker til at have haft en positiv indflydelse.

Hvis Luck er skadesfri, så er han i mine øjne en ”en-ud-af-en-generation”-spiller, som har bevist, at han kan vende hele holdet på hovedet fra den ene dag til den anden. En skadefri Luck er derfor Colts bedste chance for en Super Bowl i den nærmeste fremtid.

Derfor bliver han også omdrejningspunktet for Reich, ikke bare i år, men for hans fremtid i Colts.

 

Pat Shurmur, 53 år, Record: 10-33, Aktiv klub: New York Giants

– Hvor mange troede sidste år, at Case Keenum ville blive solgt som en startende quarterback året efter?

Ud over Keenum’s egen mor, kan det vel næppe være mange?

Men som NFL gang på gang har bevist, så står der altid en talentfuldspiller i skyggen, når en starter går ned med skade. Kan den spiller så også ramme den perfekte trænerstab, så kan han lige pludselig skabe sig en ny karriere.

Pat Shurmur er som Jon Gruden ikke ny i cheftræner-verdenen, men det er dog som offensiv-koordinator, at han har oplevet størst succes. Senest i Minnesota Vikings.

På baggrund af den succes har Shurmur igen fået ansvaret som cheftræner, denne gang i New York Giants og der venter Shurmur en spændende, men hård opgave.

For ikke nok med at Shurmur skal kæmpe med en intensiv presse i New York, og forsøge at tøjle Odell Beckham Jr. så skal ham samtidigt også forsøge at samle stumperne op efter tidligere cheftræner Ben McAdoo’s rod. Specielt på quarterback-positionen.

Det er dog også arbejdet med quarterback-positionen, som Shurmur i det sidste stykke tid, har haft mest succes med. Han arbejdede med Nick Foles i Philadelphia, medvirkede til Sam Bradford’s bedste sæson i Vikings samt Keenum’s indtil videre bedste sæson.

Hvad har så været nøglen til Shurmurs succes?

Det kan sige ret kort:

Hurtige, men præcise afleveringer der mindsker antallet af interceptions, samt at få involveret runningbacken på screens.

Det sidste kræver en atletisk offensivlinje, samt en runningback der kan være en trussel i kastespillet. Her spiller det unge nye håb runningback Saquon Barkley formentlig en kæmpe rolle, og han kan i Shurmurs angreb godt forvente at få rigeligt at lave. Både i løbespillet, men også i kastespillet.

Hvis Shurmur så samtidig kan mindske Mannings tendens til interecptions, så kan Giants blive et spændene og højt scorende angreb i den kommende sæson.

Man kunne dog godt have Giants mistænkt for at have hyret Shurmur, ikke for at vende Mannings karriere, men for at være med til at udvikle den næste quarterback, som der skal overtage holdet efter Manning.

Om det så bliver Davis Webb eller en anden quarterback, vil tiden vise, men de sidste par sæsoners succes med ”Shumur-quarterbacks” skal nok ses som en investering fra Giants side.

Og hvis man i fremtiden er interesseret i at holde på en spiller Beckham Jr., så kræver det at holdet hele tiden, har en quarterback, der kan vinde kampe.

Det bliver Shurmurs opgave, at sørge for at det sker.

 

Steve Wilks, 48 år, Aktiv klub: Arizona Cardinals

– Det bliver ikke en dans på roser..

Steve Wilks har faktisk 13 års erfaring i NFL, men jobbet i Arizona Cardinals, er faktisk hans første chance som cheftræner.

Wilks har senest brugt seks år i Carolina Panthers.

Senest som defensiv-koordinator, men ellers som træner for cornerback-positionen.

Wilks var altså med til, at udvikle en spiller som Josh Normann, og har været positions-træner for et forsvar der i fem ud af seks sæsoner, har været med i top 10 over de bedste forsvar i NFL.

Af alle de nye cheftrænere har Wilks i mine øjne dog overtaget den sværeste situation.

Cardinals har flere spørgsmålstegn. Specielt på den offensive linje.

Sidste sæson rangerede Cardinals forsvar som det 19. bedste i ligaen, og forsvaret lukkede i gennemsnit 22,6 points ind pr. kamp. Det kunne bestemt have været værre, men når angrebet kun kan score omkring 18 point pr. kamp, så bliver det svært at producere sejre.

Det er altså både med problemer i angrebet og på forsvaret, at Wilks går ind til denne sæson.

Cardinals har forsøgt at løse deres quarterback problemer ved at hente Sam Bradford fra Minnesota Vikings, samt ved at drafte Josh Rosen.

Begge er faktisk rigtigt interessante på hver deres måde.

Bradford har et enormt højt loft, hvis først han rammer dagen, men der er dog altid et meget stort spørgsmål forbundet ved Bradford, og det er hans helbred. Han har i meget af sin NFL-karriere været plaget af langvarige og alvorlige skader. Derfor kan Wilks ikke regne med at have Bradford for en hel sæson.

Så står Josh Rosen dog klar i kulissen, men som med de fleste førsterunde-quarterbacks, så er holdets fans tit utålmodige for at se hvad deres nye investering kan. Det bliver derfor Wilks opgave, at få styr på quarterback situationen, og at samle holdet under den quarterback som han mener bør starte uge 1.

I forsvaret sagde Cardinals farvel til Safetyen Tyrann Mathieu, men til gengæld viste sidste års draftvalg Budda Baker gode takter, og han er en af de spillere, som der nok vil få meget af glæde af Wilks træner talenter.

Ser man positivt på det, så vender holdets største stjerne David Johnson tilbage fra en skade, Patrick Peterson er stadig en af de bedste cornerbacks i ligaen, og Larry Fitzgerald nægter at blive ældre.

Jeg ville dog oprigtigt blive overrasket, hvis det skulle lykkes Wilks, at få Cardinals til at være med i kampen om en slutspilsplads, men til gengæld ser fremtiden lys ud, hvis Rosen viser sig at havde det talent som mange håber på.

 

Mike Vrabel, 43 år, Aktiv klub: Tennessee Titans

– Fra linebacker til cheftræner.

Mike Vrabel er den nyeste cheftræner hos Tennessee Titans, men før at Vrabels trænerkarriere overhovedet begyndte, så spillede han 14 sæsoner i NFL som startende linebacker.

Otte af hans 14 sæsoner blev tilbragt i New England Patriots, og det indbragte ham tre Super Bowl-ringe.

I følge Bill Belichick var Vrabel så respekteret af sine medspillere, at han vidste, at Vrabel var forudbestemt til at blive træner, når hans aktive spiller-karriere var forbi. Og det var det der skete.

Vrabels første NFL-træner gerning var i Houston Texans.

Her træende Vrabel linebackerne fra 2014-2016, hvorefter han overtog jobbet som defensiv-koordinator. Vrabel har altså været med til, at skabe det dominerende Texans forsvar, som der i flere sæsoner hærgede modstanderne.

Det er med alt den erfaring, at Vrabel nu overtager et Titans hold, som der er på vej frem i ligaen.

Holdets quarterback Marcus Mariota er stadig kun 24 år, og selvom at han ikke spillede sin bedste regulære sæson sidste år, var han nærmest en ”en-mands”-hær, da Titians overraskende slog Kansas City Chiefs ud af slutspillet, og avancerede til Divisionsrunden.

Vrabels opgave bliver at løftet Titans-forsvar til det næste niveau, og forsvaret ser på papiret stærkt ud.

Titans forsvar var sidste år suveræne mod løbeangrebet, og forsvaret formåede at dele femtepladsen med Los Angeles Rams over de hold med flest sacks i sæsonen.

Den store akilleshæl var dog kasteangrebet, og Titans sluttede sæsonen som det ottende dårligste hold i NFL.

Der skal altså langt mere balance i forsvaret, og det bliver Vrabels opgave.

Titans brugte deres tre første valg i draften på at vælge tre forsvarsspillere: to linebackers og en cornerback.

Jeg er personligt spændt på at se ham udvikle holdets førsterundevalg Rashaan Evans, som allerede i den kommende sæson, kan få en afgørende rolle som startende linebacker.

Vrabel virker på mange måder til at være et godt match for Titans, og det bliver spændene og følge ham.

Kan han fortsætte sin succesfulde NFL-karriere som cheftræner?

 

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her