
…till the fat lady sings. Og det kan bruges på så mange ting, der skete i kampen mellem Jets og Texans torsdag nat.
Det er Halloween og New York Jets valgte i anden halvleg af torsdagens kamp, at klæde sig sig ud som et NFL-hold. Noget de ikke har lignet i over en måned, men endelig fik de igen en sejr, da de scorede touchdown alle tre gange de havde bolden efter pausen og vandt med 21-13 over Houston Texans.
The Adams Family
Davante Adams spillede sin tredje kamp for Jets, efter han blev tradet fra Raiders tidligere på måneden. Knapt var han kommet ind af døren i klubben, inden han påtog sig en lederrolle, og torsdag fulgte han så op med at gribe sit første touchdown for de grønblusede Jets, der i aftenens anledning var klædt helt i sort.
Rodgers ramte ham på et 36-yard kast, der gav minder om deres glade dage sammen i Green Bay, og scoringen var kniven i hjertet på Texans. I en lavscorende affære, hvor de to forsvar havde en sack-fest, kom Jets foran 21-10 med 2:56 tilbage af opgøret.
Adams spillede sin hidtil bedste kamp for Jets og sluttede med syv grebne bolde for 91 yards, men forlod også kampen kortvarigt i anden halvleg, hvor han blev checket for en hjernerystelse. It ain’t over…
The Other Guy
Rodgers ramte på 22 af 32 kast for 211 yards og tre touchdowns. Det ene til Adams og så to til Garrett Wilson. Han sluttede aftenen med ni grebne bolde for 90 yarsd. Og så et lettere kontroversielt touchdown.
Efter at have været bagud det meste af kampen, gav Wilson Jets føringen med et vanvittigt enhånds touchdown tidligt i fjerde quarter, som efter videogennemgang blev kaldt en scoring.
Hvordan og hvorfor, og hvad dommerne så det må guderne vide. Han fik ikke to fødder ned. Hans knæ var ude over baglinjen. Men angiveligt mente de, at hans skinneben ramte jorden inden. It ain’t over….
Ugens skovl
I sidste spillerunde væltede det med fjolser i NFL. Ingen større måske end Bears Tyrique Stevenson, der fejrede Bears sejr over Commanders, lige indtil the Hail Mary happened.
Også Falcons Kyle Pitts var tæt på at være en fjols, da han fejrede et touchdown for tidligt, men dommerne valgte at give ham scoringen. Så heldig var Jets’ rookie receiver Malachi Corley ikke.
Han scorede på en lækker end-around…
men han fejrede sit touchdown for tidligt og smed bolden på jorden, inden han nåede ind i end zonen:
Scoringen blev annuleret, men heldigvis for Corley og Jets endte det ikke med at få betydning. Men hey rookie… It ain’t over…
Houston we have a problem
Texans havde svært ved at flytte bolden hele kampen, og det er tydeligt, at skaderne på angrebet og en hullet offensiv linje hæmmer quarterback C.J. Stroud.
Receiver Nico Collins sidder fortsat ude (men forventes dog at komme tilbage), mens Stefon Diggs, som klubben hentede hos Bills inden sæsonen blev skadet i en eneulykke sidste weekend og er færdig for sæsonen.
Stroud, der i sin rookie-sæson sidste år førte alle quarterbacks i kasteyards pr. kamp, ramte på blot 11 af 30 kast (36,7%) i nederlaget for 191 yards og blev sacket otte gange af Jets.
En anden nytilkommer, runningback Joe Mixon, spillede igen en fin kamp og sluttede med 106 yards løb og scorede Houstons eneste touchdown. I øvrigt kampens første point med tre et halvt minut tilbage af første halvleg.
Han har scoret et touchdown og løbet over 100 yards i fem af de seks kampe han har spillet for Texans, en bedrift kun fem andre runningbacks kan prale af i deres første sæson med en ny klub.
Den ellers så stabile kicker Kaimi Fairbairn var klædt ud som Greg Zuerlein og missede to field goals i kampen, inkl. et kort spark fra bare 27 yards, der kunne have bragt Texans på 14-13, i øvrigt efter Stroud missede en helt fri John Metchie i end zonen, der kunne have givet Texans føringen.
Apropos Zuerlein, så havde Jets bænket deres kicker “formerly know as Greg the Leg” og havde i stedet taget Riley Patterson med til kampen. Han ramte på alle sine tre extra point, selvom hans første nok sendte et lille Halloween-scare gennem de fleste fremmødte fans, da den var stolpe ind. It ain’t over…
Hvad nu?
På trods af nederlaget fører Texans stadig AFC South med 6-3 og møder Lions på hjemmebane næste uge.
Jets skal til Arizona for at møde Hjalte og Cardinals. Jets er nu 3-6 og forsøger desperat at få vendt sæsonen rundt og kæmpe sig tilbage ind i kampen om en wild card plads i slutspillet. It ain’t over…
Husk du kan se hele kampen, highlights, eller alle plays på det lækre Game in 40 med NFL Gamepass.






