Eric Kendricks og Ronnie Stanley imponerede i uge 6, mens Marcus Mariota og Atlanta skuffede nok en gang. Gul Kluds skribenter giver her en tanke til alle 28 hold i aktion.

New England Patriots – New York Giants (35-14)

Patriots: Jakobi Meyers tilspiller sig en større rolle
Før sæsonen fik Jakobi Meyers meget omtale som en spiller, der kunne gøre sig gældende for Patriots i indeværende sæson, og receiveren, der ikke blev valgt i draften i april, viste hvorfor mod Giants. Meyers var den Patriots-receiver, der greb næstflest yards, og han havde et par vigtige receptions. Mens Philip Dorsett og Josh Gordon muligvis døjer med småskader, får han efter alt at dømme muligheden for at imponere, og det gjorde han i hvert fald torsdag. 

Giants: Lorenzo Carter viste sig frem 
Giants endte med at tabe stort, og quarterback Daniel Jones spillede sin hidtil dårligste kamp mod Patriots’ frygtindgydende forsvar. Men på forsvaret var der faktisk et par lovende tegn. Specielt Lorenzo Carter, som Giants valgte i tredje runde af NFL-draften i 2018, viste sig positivt frem. Han lagde godt pres på Tom Brady kampen igennem og fik et sack, der resulterede i en fumble.  Det var positive tegn for den 23-årige pass rusher.

Victor Risager

Tampa Bay Buccaneers – Carolina Panthers (37-26)

Buccaneers: Lavonte David havde styr på Christian McCaffrey
Det var alt andet end en succesfuld tur til London for Tampa Bay, der fik ørene i maskinen efter omkring 80 turnovers fra James Winston. En ting lykkedes dog relativt godt, og det var at lukke ned for Christian McCaffrey. Her var specielt linebacker Lavonte David iøjnefaldende. Veteranen havde flere gode tacklinger på Panthers’ talentfulde runningback, og ifølge Pro Football Focus leverede den 29-årige forsvarsspiller fire såkaldte “stops”, hvor modspillerne bliver stoppet ved eller bag line of scrimmage. David var også god i opdækningen i kampen.

Panthers: Gerald McCoy straffede sit gamle mandskab
Tampa Bay Buccaneers og forsvarsveteranen Gerald McCoy skiltes ikke på bedste fod, og mon ikke den store defensive tackle havde glædet sig til de to opgør mod sin gamle klub. Første kamp i spilleuge to var en solid, men ikke prangende præstation fra McCoy, men opgøret i London havde helt anden karakter. Her gjorde den 31-årige spiller sig særdeles positivt bemærket. McCoy havde seks pressures i kampen og endte med 2,5 sacks og slog et kast fra Winston i jorden. En rigtig mandfolkepræstation fra McCoy, der ligesom resten af Panthers-forsvaret har gang i en generelt god sæson. 

Jacob Graversen

Miami Dolphins – Washington Redskins (16-17)

Dolphins: En god kamp at tabe…
En kamp, som der ikke er så meget positivt at skrive om. Måske jeg kan fremhæve anden-halvleg, hvor Dolphins pludselig så eksplosive og farlige ud i angrebet, efter Flores skiftede Fitzpatrick ind i tredje-quarter, samt aggressivt spilkald i håbet om sejren på en two-point-conversion. Men nej – Det mest positive ved kampen for Dolphins var, at de tabte. For kampen mod Redskins var en god kamp at tabe (hvor bizart det end lyder), hvis Dolphins oprigtigt går efter at latterliggøre sig resten af sæsonen med formålet at få førstevalget i næste års draft. Redskins var, ligesom Dolphins er nu, et af de få hold, som endnu ikke havde vundet en kamp. Derfor var de et af holdene, Dolphins skulle slå af pinden i konkurrencen som det værste hold i NFL. Det er forfærdeligt at påpege. Det er ikke sjovt at se på. Men det er sandt. 

Redskins: McLaurin og Peterson skaffer Redskins deres første sejr
At hovedparten af den offensive produktion skulle gå igennem en førsteårs-receiver, som blev valgt i tredje runde, og en 34-årig runningback, var formentlig ikke det redskins-fans forventede, da sæsonen begyndte. Men Adrian Peterson og Terry McLaurin spillede begge en stærk kamp imod Dolphins. Peterson havde 118 yards på jorden, og lignede en ilter veteran, som ville vise verden, at han stadig kan spille på et højt niveau. Det var fantastisk at se, at hvert løb var determineret og fremadrettet for AP. McLaurin havde ikke en god kamp imod et stærkt Patriots-defense sidste uge, men han kom stærkt tilbage imod Dolphins med 2 touchdowns og samlet 100 yards grebet. Han udnyttede de bolde, der blev kastet mod ham, og viste stærke hænder og ruter. Han er en spiller, som hurtigt har cementeret sin position som Redskins bedste receiver.

Christian Hejbøl

Minnesota Vikings – Philadelphia Eagles (38-20)

Eagles: Cornerback situationen er noget rod
Eagles er lige nu nr. 27 imod kastet og tillader i gns. 271 yards pr. kamp. Derudover har de også tilladt 15 kast, der gik for mere end 20 yards. Den statistik fik de mildest talt ikke forbedret mod Vikings, hvor især Stefon Diggs drev gæk med den bagerste del af forsvaret. Diggs og Thielen havde tilsammen i kampen hele 224 yards og fire touchdowns! Det er simpelthen ikke godt nok, hvis man vil være med i slutspillet. Derfor er Eagles nødt til at fikse den her cornerback-position. Både Rasul Douglas og Sidney Jones blev slået gang på gang af Minnesota-receiverne. Senere i kampen kom Craig James ind i stedet for Jones, hvilket ikke gjorde situationen meget bedre. Dog skal det siges at både Ronald Darby og Jalen Mills er skadet, men umiddelbart burde man ikke tro, at de to har niveauet til at løse den her krise. 

Vikings: Eric Kendricks er måske ligaens pt. bedste linebacker
Kendricks har altid været en vigtig spiller i midten af Vikings-forsvaret, men i denne sæson har han bare taget sit niveau til helt nye højder. Søndagens kamp mod Ealges var ingen undtagelse, hvor Kendricks bare var en fornøjelse at følge. Han fløj rundt på banen og lavede flere store spil, fx fik han lavet et halvt sack på en vigtig tredje down. I slutningen af kampen lavede han igen et vigtigt spil, hvor han hjalp med at forcere en fumble som Anthony Barr samlede op. I sæsonen indtil videre er Kendricks den linebacker med femte flest pres på en quarterback. Derudover har han også en fantastisk sæson i opdækningen, hvor han fører ligaen i pass-breakups.

Mikkel Nielsen 

Kansas City Chiefs – Houston Texans (24-31)

Chiefs: Holdets linebackere er et stort problem
Kampen mod Texans var Patrick Mahomes’ dårligste kamp i karrieren, men mon ikke, at han nok skal finde topniveauet igen. Derimod er jeg mere bekymret for holdets linebackere, der har været ganske dårlige hele sæsonen. Det tidligere Jets-førsterundevalg Darron Lee sejler rundt med under middel spilforståelse, og så har han misset alt for mange tacklinger i år. Kollega Damien Wilson mangler farten til at være effektiv i opdækningen, og både Lee og Wilson blev angrebet gang på gang af Texans. Normalt starter Anthony Hitchens, men han er heller ikke ret skarp i opdækningen, og deres problemer med at dække tight ends og runnignbacks op er bekymrende. 

Texans: Den offensive linje begynder at ligne noget
Efter et par skrækkelige sæsoner fra Houston Texans’ offensive linje, ser det endelig ud til, at 2019-sæsonen bliver bedre. Det er stadig ikke en decideret god offensiv linje, men den ser kompetent ud, og det klæder både angrebet som helhed og Deshaun Watsons niveau. Laremy Tunsil, som holdet betalte kassen for i en trade inden sæsonen, spiller rigtig godt, og de to rookies Max Scharping og Tytus Howard har begge været tålelige. Nu ser det ud til, at Howard vil være ude i noget tid, men Roderick Johnson har også set nogenlunde brugbar ud. Uanset hvad er kernen med Tunsil, Scharping, Howard og center Nick Martin en rigtig solid kerne at bygge videre på til fremtiden. 

Teis Joranger

Jacksonville Jaguars – New Orleans Saints (6-13)

Jacksonville: Et tamt løbeangreb gjorde holdet endimensionelt
Selvon den offensive linje blokerede fint i kastespillet, kunne den ikke flytte Saints’ defensive linje, når bolden skulle løbes. Leonard Fournette er ikke en løber, der kan skabe sine egne yards, og derfor havde han store problemer i kampen, hvor han igen og igen blev mødt af forsvarsspillere omkring line of scrimmage. Jacksonville løb kun for 75 yards, og Saints kunne i stedet fokusere på at stoppe Gardner Minshew og kasteangrebet.

Saints: Den defensive bagkæde spillede eminent
Minshew-mania blev holdt til 163 kasteyards og en interception på 29 forsøg, og det kan Saint’s bagkæde tage en stor del af æren for. Holdets cornerbacks og safeties tillod blot 75 kasteyards og holdt Jacksonville fra de store spil, selvom Gardner Minshew generelt havde fin tid i lommen. Især Cornerback Marshon Lattimore havde (endnu) en stærk kamp og tillod blot tre af ni bolde kastet mod sig for 44 yards. Og så greb han selvfølgelig også for Gardner Minshews enlige interception.

Nikolaj Sattrup

Cleveland Browns – Seattle Seahawks (28-32)

Seahawks: Mychal Kendricks bør spille mindre
De fleste eksperter vurderede inden sæsonen, at Seattles største styrke ville være holdets linebackerkæde. Med altid velspillende Bobby Wagner, den undervurderede KJ Wright og Mychal Kendricks så alt rosenrødt ud. Sådan har det ikke helt været, da sæsonen rent faktisk blev skudt i gang. Mychal Kendricks har været blandt holdets to-tre værste spillere med undtagelse af en solid kamp mod Cardinals. Det samme var tilfældet mod Browns, hvor linebackeren leverede endnu en kamp med flere missede tacklinger og mangelfuld opdækning. Kendricks har misset næstflest tacklinger af alle linebackere i NFL, og da Seahawks oftest befinder sig i basisforvaret, betyder det, at han har spillet sjetteflest defensive snaps på holdet. Det er ikke en opskrift på succes.

Browns: Myles Garrett er et bæst
Garrett har ligesom resten af Browns-mandskabet ikke haft en specielt stabil sæson. Den unge forsvarsspiller havde en dårlig kamp mod 49ers, men vendte tilbage med en rasende spillelyst mod Seahawks. Garrett var en konstant trussel, og havde quarterbacken været mindre bevægelig end Russell Wilson, så havde han endt med væsentlig flere sacks end de to, han formåede at skaffe i kampen. På et kastespil, der tog lang tid om at udvikle sig, udviste Garrett en serie af forskellige pass rush-teknikker og endte med at gøre Seattles Joey Hunt til grin. Draftens førstevalg fra 2017 er nu oppe på ni sacks for sæsonen, en del førsteplads i NFL, og han er blot 23 år gammel.

Jacob Graversen

Baltimore Ravens – Cincinnati Bengals (23-17)

Ravens: Ronnie Stanley har været en af ligaens bedste tackles i år
Baltimore Ravens’ venstre tackle, Ronnie Stanley, er nu i gang med sin fjerde sæson i NFL, og det ser ud til, at han endelig er ved at tage skridtet op blandt ligaens bedste tackles. De første tre sæsoner var solide for Stanley, men man var begyndt at tvivle på, om det kunne blive til mere end det for det tidligere top 10-valg. I år har ingen tackles tilladt færre pressures end Stanley, der kun tre gange har været skyld i pres på sin quarterback. Ingen af de tre gange er det dog blevet til sacks, og selvom Lamar Jacksons mobilitet helt sikkert hjælper den offensive linje, så har Stanley været blændende i år. 

Bengals: Auden Tate imponerer i andres fravær
Med skader til A.J. Green og John Ross må Ravens sætte deres lid til yngre kræfter på wide receiver, og en af de uprøvede spillere, der har grebet chancen er Auden Tate. Den 22-årige receiver har tilkæmpet sig mere og mere spilletid, og mod Ravens var han angrebets bedste mand. I alt blev det til fem catches for 91 yards, og der var adskillige ganske spektakulære catches imellem. Tate er en stor receiver, der ikke har meget fart i stængerne, men han virker til at have udviklet sig som ruteløber, og så bruger han sin størrelse og styrke godt til at skærme opdækningen væk fra bolden. Hans udvikling har været en af de få positive ting ved Bengals’ angreb i år. 

Teis Joranger

Los Angeles Rams – San Francisco 49ers (7-20)

Rams: Jared Goff lever ikke op til sin kontrakt
Inden sæsonen forgyldte Rams deres unge, lokale stjerne Jared Goff. Quarterbacken var blomstret op under holdets cheftræner Sean McVay, og det blev belønnet. Seks kampe inde i sæsonen, har den 25-årige quarterback dog ikke været pengene værd. Goff har kastet for en masse yards, men har fordelt touchdowns og interceptions lige, syv styks til sit eget hold, syv til modstanderne. Holdets offensive linje er blevet væsentlig værre, og det er gået ud over Goffs spil. Quarerbacken har aldrig været god, når han var under pres og det var en dårlig kombination mod en af ligaens bedste defensive linjer. Goff ramte plet på 13 af 24 kast for sølle 78 yards.

49ers: Jimmie Ward var fremragende
San Francisco har gjort det, som få troede muligt inden sæsonen gik i gang. De har udviklet sig til et af ligaens bedste forsvar. Efter endnu en fremragende præstation mod divisionsrivalerne Los Angeles Rams, er det svært ikke at være imponeret. Specielt fandt jeg den defensive back Jimmie Ward imponerende. Grunden var i særdeleshed to vigtige spil på tredje og fjerde down med mindre end ti minutter tilbage af kampen. Rams havde stadig muligheden for at komme tilbage, men med to pass breakups var Ward med til at lukke ned for den mulighed. Først nægtede han den store tight end Gerald Everett bolden, før derefter at følge vævre Cooper Kupp som var han receiverens skygge. Flot.

Jacob Graversen

Arizona Cardinals – Atlanta Falcons (34-33)

Cardinals: Arizona har en stærk backup i Chase Edmonds
David Johnson var tilbage for Cardinals, men han delte alligevel boldene med backup Chase Edmonds, som gjorde det glimrende med de berøringer, han fik. Edmonds viste fin fart i stængerne og var farlig både som løber og receiver. David Johnson er holdets ubestridte starter, men det er betryggende for Cardinals at vide, at de ikke er helt på dybt vand, hvis Johnson skulle løbe ind i endnu en skade. 

Falcons: Atlanta spildte endnu en god præstation af Matt Ryan
Mod Cardinals og Texans har Matt Ryan ramt på 75 % af sine kast for 686 yards, syv touchdowns og en enkelt interception. Det fine spil har dog været totalt forgæves, da Falcons’ forsvar – foruden Grady Jarrett – ser totalt tandløst ud med 87 points tilladt i de sidste to kampe. Hvis Falcons på et tidspunkt får stablet bare et middelmådigt forsvar på benene, kan holdet lege med de fleste. Indtil da må Matt Ryan fortsat at smide 30+ points på tavlen hver kamp, hvis Falcons skal have en chance.

Nikolaj Sattrup

New York Jets – Dallas Cowboys (24-22)

Jets: Sam Darnold er tilbage, heldigvis
Quarterbacken er den vigtigste spiller på et NFL-hold, og med Sam Darnold tilbage fra kyssesyge, lignede Jets et helt andet hold imod Cowboys sammenlignet med de forrige uger. Darnold fik kastet for 338 yards, to touchdowns og en interception, og spillede fuldstændig uforfærdet hele første halvleg med aggressive, dybe kast. Statistisk set, så har Jets formentlig været det værste angreb i NFL de sidste par uger. Derfor var det fantastisk at se Darnold give et desperat Jets-hold ny energi, som gav dem deres første sejr. Sæsonen er endnu ikke færdig for Jets, men det kan dog godt være, at Darnolds tilbagekomst alligevel kommer for sent.

Cowboys: Jason Garrett må sidde på et varmt sæde
Cowboys startede sæsonen fænomenalt og vandt de tre første kampe med et redefineret angreb, som var designet af den unge offensive-coordinator Kellen Moore. Efter nederlaget mod Jets, som var det tredje nederlag i streg, ser tingene meget anderledes ud. Skader på vigtige positioner spiller selvfølgelig ind, da der er et par store Cowboys-profiler, som ikke spillede mod Jets: La’el Collins, Tyron Smith, Amari Cooper og Randall Cobb. Men det undskylder ikke for, hvor horrible Cowboys har været i første halvleg – en periode hvor de samlet kun har scoret 1 touchdown over de sidste tre kampe. Man må spørge sig selv, hvor det Kellen Moore-angreb, som gav alle Cowboys-fans Super Bowl-forhåbninger i starten af sæsonen, er blevet af. Cowboys er ikke i en position til at tabe mod et hold som Jets. Det bliver spændende at se, om Jason Garrett kan blive siddende som headcoach resten af sæsonen, hvis han bliver ved med at lede et talentfuldt Cowboys-hold direkte ind i middelmådighedens afgrund, eller om de kan finde de takter, de havde i starten af sæsonen igen.

Christian Hejbøl

Denver Broncos – Tennessee Titans (16-0)

Broncos: DeMarcus Walker griber chancen
22 snaps fik DeMarcus Walker mod Titans, men han fik i den grad også det meste ud af de 22 snaps. Han noterede sig nemlig for to sacks og hele fire såkaldte defensive stop (spil hvor angrebet får færre yards, end de skulle) ifølge ProFootballFocus, og det lignede en gennembrudskamp for tredjeårsspilleren, der har haft et par svære sæsoner med begrænset spilletid. Og DeMarcus Walker var blot en af mange spillere på et aldeles dominerende Broncos-forsvar, hvor også linebacker Alexander Johnson – som vi fremhævede i sidste uge – havde en fuldstændig forrygende kamp igen. Det ser ud til, at cheftræner Vic Fangio har fået styr på tropperne. 

Titans: Marcus Mariota og Titans har brug for en skilsmisse
Marcus Mariota spillede sin klart værste kamp i denne sæson mod Broncos, hvor han også blev bænket i anden halvleg til fordel for Ryan Tannehill, og alt tyder på, at han er færdig i Tennessee, når han har kontraktudløb efter sæsonen. Det ligner ikke et match, der kan få succes, og begge parter vil formentlig have bedst af en skilsmisse. Titans skal starte forfra med en håndfuld nye offensive assistenttrænere og en ny quarterback, mens Mariota skal prøve at få karrieren tilbage på ret køl andetsteds – i værste fald som backup.  

Los Angeles Chargers – Pittsburgh Steelers (17-24)

Chargers: Hunter Henry med formidabel comeback-kamp
Mens Keenan Allen er forsvundet lidt ud af angrebet de sidste par uger, og Melvin Gordon virker voldsom ineffektiv, så imponerede tight end Hunter Henry i hans comeback fra en skade. Henry greb otte bolde for præcist 100 yards og to touchdowns, og hans evne til at finde plads i midten af Steelers’ forsvar var Chargers’ bedste trussel. Henry missede hele sidste sæson med en skade, og Chargers håber nu på, at han endelig kan holde sig skadesfri i en længere periode, så de kan udnytte hans åbenlyse talent.

Steelers: Cam Sutton fortjener mere spilletid
Det er lang tid siden, at Steelers har haft en kompetent backup-cornerback, men Cam Sutton har bevist sig som værende det og mere til i år. De første fem kampe har han imponeret på ganske få snaps, men mod Chargers blev det til mere spilletid pga. en skade til Joe Haden, og her fortsatte de gode takter. Sutton virker til at læse spillet helt fantastisk, og så angriber han bolden rigtig godt i luften. I år har han kun tilladt 47 yards på 13 kast i hans retning, og mod Chargers slog han to kast ned, inden han lukkede kampen med en interception. Jeg ved ikke, hvem der bør bænkes, men Sutton fortjener chancen som starter efter en imponerende start på sæsonen.

Teis Joranger

Green Bay Packers – Detroit Lions (23-22)

Packers: Kevin King imiterede brændt toast
Green Bays kasteforsvar er fortsat blandt de bedste i ligaen i denne sæson, men en af de mange unge defensive backs havde en skidt kamp mod Detroit. Andenrundevalget fra 2017 blev brændt på det groveste ved flere lejligheder og tillod hele 163 kasteyards i opgøret. 66 af disse yards kom på kampens første offensive spil, da Stafford på en flea-flicker sendte end bombe i hænderne på Kenny Golladay. Netop den dygtige Golladay gjorde størst skade på King og udstillede cornerbacken i nederlaget.

Lions: Manglende effektivitet på banens sidste fjerdedel kostede
Okay, det var i sidste ende dommerne, der spillede en stor rolle i nederlaget, men Lions var ikke uden skyld selv. Detroit havde på både angreb og forsvar flere muligheder for at score point og lukke kampen. Fejl og dårlig eksekvering hold dog holdet tilbage. Tre gange var holdet i god field position med mindre end 25 yards til scoring, hvor det blot blev til field goals for udeholdet i stedet for touchdown. Det er ikke godt nok i NFL.

– Første serie i RedZone havde en Matthew Stafford fumble, der gav en 2. down og 15
– Næste serie i RedZone havde to incompletions fra Stafford, samt en delay of game
– Sidste serie, hvor Lions startede 25 yards fra scoring bød på to incompletions og et løb på to yards.

Derudover havde Lions-forsvaret også stoppet Green Bay i RedZone, men 12 mand på banen ved field goal-forsøget gav en ny første down til hjemmeholdet. Packers scorede touchdown på den serie. Selv om dommerne bestemt fortjener alt den kritik, som de har fået, så havde Lions muligheder nok til at have bragt sig en en mere komfortabel situation i løbet af kampen.

Jacob Graversen