Køb NFL GamePass
Forside NFL Weekly Winners 2026: Uge 5

Weekly Winners 2026: Uge 5

0

De første to hold har friuge i denne uge – så fortsætter mindst ét hold da ubesejret. Her er mine forudsigelser for uge 5.

Dallas Cowboys 34 – 20 Tampa Bay Buccaneers

Det her kunne have været en fed torsdagskamp, hvis Buccaneers havde haft Baker Mayfield – og han ellers havde spillet op til niveau. Nu er det et rimelig stærkt Cowboys-hold, mod et Bucs-mandskab, der stadig leder efter sin første sejr i sæsonen. Der er ingen tvivl hos mig her. Giv mig hjemmeholdet.

Jacksonville Jaguars 27 – 17 Philadelphia Eagles

Kampen spilles i London.

Prøv NFL GamePass gratis

I tirsdags kritiserede jeg NFL for at have givet os endnu en dårlig London-kamp. Og så leverer de Jaguars-Eagles, der på papiret ligner en brandkamp. Men Eagles er begyndt at sende deres offensive linjemænd på porten (pension og trade) her midt i sæsonen, og det forstår jeg egentlig ikke helt. Jeg tror Eagles får svært ved at sætte point på tavlen her, så giv mig Jaguars.

Miami Dolphins 16 – 27 Cincinnati Bengals

Dolphins var ikke super langt fra at kunne slå Vikings i sidste uge – og så alligevel. Nu venter en stærk modstander i Bengals, og jeg har meget svært ved at se, hvordan Malik Willis og co. skal kunne hamle op med Joe Burrow og det slagkraftige Bengals-angreb. Det skulle da lige være, hvis Cincinnati er uden Jamarr Chase og Tee Higgins.

New England Patriots 24 – 26 Las Vegas Raiders

Patriots kom tilbage på sporet med en sejr over Bills i sidste uge, men de falder ned på jorden igen her. Drake Maye lavede stadig for mange fejl, selvom han var væsentligt bedre end i det første kampe, men det bliver straffet mod Raiders, hvis han dummer sig på samme måde igen. Giv mig Raiders, der ikke er langt fra at være 4-0.

New Orleans Saints 13 – 17 Minnesota Vikings

Saints får svært ved at score point her, og selvom de har været godt med i flere kampe i denne sæson, så er de stadig kun 1-3. Vikings har anderledes haft tur i den og er 4-0, men de gør det stort set uden et angreb. Her scorer de et punt return, et fumble return og et field goal.

New York Jets 15 – 20 Cleveland Browns

Jeg havde troet at de her to hold ville være på nogenlunde samme niveau. Men det virker altså til, at Browns er væsentligt bedre. Det er ganske chokerende for mig. Men jeg tror også, vi har en kamp i vente, hvor det bliver svært at score point, så det bliver lavtscorende, og Browns tager sejren til sidst.

Pittsburgh Steelers 23 – 27 Indianapolis Colts

Steelers har store problemer på både forsvar og angreb, hvor det virker til, at der slet ikke er styr på de indre linjer med skænderier og ballade. Colts kommer omvendt fra en kamp i London, som naturligvis ikke er nogen fordel. Men de har Jonathan Taylor, og det tror jeg på er nok til, at de kan få sejren her.

Tennessee Titans 20 – 23 Houston Texans

Så er det altså nu, Texans, hvis der skal være nogen som helst mulighed for at opnå noget i denne sæson. Ja, det er egentlig det samme for Titans, men for dem kommer sæsonen alligevel ikke til at bære frugt. Texans har stadig en lille bitte mulighed. Men det kræver absolut en sejr her, og den får de også og kommer på 1-4.

Washington Commanders 26 – 20 New York Giants

Det lader til, at Commanders har Jayden Daniels tilbage på quarterback, og det ændrer alt. Med Daniels er de naturligvis et langt bedre hold end med Athan Kaliakmanis, men det taler naturligvis imod dem, at de har været på tur i London i sidste uge. Når det er sagt, så har de hjemmebanen på deres side, så jeg giver dem sejren her.

Green Bay Packers 17 – 20 Chicago Bears

Bears er stadig uden Caleb Williams, men forsvaret har gjort et glimrende stykke arbejde, så jeg tror på en udesejr her. Packers har bestemt ikke været imponerende i denne sæson, og de får svært ved at score point. Spørgsmålet er så bare om Bears kan score nok til at vinde her, men det behøver ikke nødvendigvis kræve så meget.

Los Angeles Chargers 20 – 23 Denver Broncos

På papiret har Broncos haft en meget svingende sæsonstart – især på angrebet. Men faktum er også, at de har mødt fire af de bedste hold overhovedet i NFL, og de er stadig 2-2. Chargers er 0-4 og har lignet en togulykke i store dele af kampene. Jeg skal tro på, at mine Broncos tager sejren her.

Arizona Cardinals 31 – 30 Detroit Lions

Cardinals har spillet lige op med flere modstandere, men har stadig kun en enkelt sejr for deres anstrengelser. Jeg tror, at der kan komme endnu en her mod Lions. Detroit har et historisk dårligt forsvar, så der er masser af muligheder for at score point – noget Cardinals har bevist, at de kan. Spørgsmålet er så, om de kan holde Jahmyr Gibbs og co. i skak.

Seattle Seahawks 22 – 24 San Francisco 49ers

Seahawks er stadig gode, men de ser ikke lige så gode ud som det hold, der vandt Super Bowl. Især på angrebet. På den anden side står et 49ers-hold, der stadig ikke har tilladt et sack, og som er 4-0 og absolut ser ud til at være blandt ligaens allerbedste mandskaber. Det er en skøn kamp i NFC West, vi her bliver forkælet med søndag aften – på et menneskeligt tidspunkt set med danske øjne,

Atlanta Falcons 28 – 24 Baltimore Ravens

For tredje uge i træk får vi Atlanta Falcons at se i primetime. Hvad tænkte NFL dog på, da de lavede det kampprogram? Måske havde de forudset, at Michael Penix Jr.’s retur til startopstillingen ville få Falcons’ angreb til at eksplodere, eller måske er de bare heldige. Falcons selv er også heldige her, fordi meget tyder på, at Lamar Jackson ikke bliver klar til at spille. Og så er opgaven altså noget nemmere. Så jeg går med hjemmeholdet, der dermed tager en sejr for tredje uge i træk – alle kampe i bedste sendetid.

Los Angeles Rams 27 – 26 Buffalo Bills

Mandagskampen er et sandt mesterværk af et opgør. I hvert fald på papiret. Rams er godt nok noget skuffende kun 2-2, men det her er en forsmag på, hvad mange havde forudset som sæsonens Super Bowl. Om det ender sådan kan jeg have mine tvivl om. Men jeg er overbevist om, at vi har en fremragende kamp i vente.

Sidste uge: 10-6
I alt: 40-24

Byes: Chiefs, Panthers