Sam Darnold spiller måske sin sidste sæson i Jets, Giants ser håbløse ud, og skifter Washington snart quarterback? Det er nogle af tankerne fra en tredje spillerunde med mange underholdende kampe.
Der var gang i den i tredje spillerunde, og vi så flere overraskende resultater og topkampe mellem gode hold. Omvendt ser det miserabelt ud i New York, og flere quarterbacks kan allerede mærke presset. Både på kort og lang sigt.
En række af Gul Kluds skribenter giver her en tanke til alle 32 holds præstationer i tredje spillerunde.
Jacksonville Jaguars – Miami Dolphins (13-31)
Dolphins: Shaq Lawson var rødglødende
Jeg var en af dem, der undrede mig over kontrakten, som Dolphins smed i hovedet på Shaq Lawson, der er en okay spiller, men måske ikke tidligere har bevist, at han var 10 millioner dollars om året værd. Mod Jaguars’ suspekte offensive linje fik han dog stemplet sig ind på et Dolphins-mandskab, der sidste år var desperate efter pass rush. Lawson spillede det mindste antal snaps i den fortsat unge sæson, blot 64% af de defensive spil, men måske var det opskriften. Den 26-årige forsvarsspiller så i hvert fald enormt eksplosiv ud, og det virkede til tider som om, at venstre tackle Cam Robinson spillede i kviksand, når Lawson eksploderede ved snappet. Han endte uden sacks, men fik genereret seks pressures, ramte Minshew to gange og var en af de få defensive spillere, der sprang én i øjnene for noget positivt i torsdags-opgøret.
Jaguars: Chris Conley var værst på en elendig dag for angrebet
Det var en mareridtskamp for en Jaguars-offensiv, der ellers havde vist godt spil i årets to første kampe. Minshew var uskarp og under pres ofte, så han havde brug fra godt spil fra sine receivere, Chris Conley gav ham præcis det modsatte. Minshew kastede i Conleys retning otte gange, men receiveren fik kun hevet tre bolde ind. Med sine to drops formåede han at tabe næsten lige så mange bolde, som han greb, og derudover havde veteranen også en dum fejl i blokeringsspillet. Den 27-årige receivere har været det mest eftertragtede mål i kastespillet set over de sidste to opgør, men DJ Chark, Keelan Cole og rookie Lavishka Shenault har alle vist bedre spil. Med Dede Westbrook tilbage fra skade, skal Conley ikke have mange kampe som den i torsdags, før han kan ryge ud i kulden.
– Jacob Graversen
Houston Texans – Pittsburgh Steelers (21-28)
Texans: Forsøget på at balancere angrebet kostede kampen
Houston Texans har en af ligaens bedste quarterbacks, og han var virkelig velspillende mod Steelers. Deshaun Watson flyttede bolden problemfrit gennem luften i første halvleg, og det burde Texans’ trænerstab have set og udnyttet bedre. Texans’ løbeangreb var nemlig ineffektivt gennem hele kampen, og alligevel insisterede Texans på at forsøge være balancerede på angrebet. Selvom kasteangrebet også faldt i effektivitet i anden halvleg, så er det dårlig trænerarbejde at blive ved mede at løbe bolden, når Watson, Cobb og Fuller flyttede bolden godt i store dele af kampen. Texans’ bedste våben hver uge er Watson. Brug ham, Texans.
Steelers: Eric Ebron giver Steelers en ekstra dimension
Det er ved at være nogle år siden, at Steelers har haft et stærkt våben på tight end, men tilgangen af Eric Ebron ser ud til at have givet Steelers en ekstra offensiv dimension. Den store, atletiske tight end viste i weekenden, at han giver Ben Roethlisberger et våben, han kan gå efter henover midten og i redzone. Ebrons evne til at stille op i slotten og reelt være en stor receiver giver et missmatch, som Steelers har savnet i flere år, og Ebron ser ud til at komplementere Steelers’ wide receivere rigtig fint.
– Teis Joranger
Cincinnati Bengals – Philadelphia Eagles (23-23)
Bengals: Boyd og Higgins er fremtiden på receiver
AJ Green har set gammel ud i de første par uger, og i tredje spillerunde så det ud til, at Bengals også er ved at anerkende det. Mod Eagles var Tyler Boyd og rookie Tee Higgins kraftigt involveret, og det så ud til at være den rigtige retning for Bengals. Boyd er virkelig en dygtig slotreceiver, og han ligner Burrows mest pålidelige mand resten af året. Higgins kom ind og greb to touchdowns, og hans størrelse giver Bengals et våben på ydersiden i redzone, hvor Boyd er mindre effektiv. Det ligner den fremtidige receiver-duo i Cincinnati. Så skal de bare have fikses den miserable offensive linje.
Eagles: Er Greg Ward virkelig Eagles’ bedste receiver?
Alt ser svært ud for Eagles lige nu, men Greg Ward virkede næsten som den eneste receiver, der havde lidt kemi med Carson Wentz. Ward, der er en omskolet college-quarterback, virker til at have rigtig fin forståelse for at arbejde i midten af banen, og han lignede kort sagt Eagles’ bedste receiver mod Bengals. Det er selvfølgelig med Jalen Reagor og Alshon Jeffery skadet, men det er lidt bekymrende, at spillere som DeSean Jackson, rookie John Hightower og andenrundefloppet J.J. Arcega-Whiteside alle ser så markant mindre brugbare ud end upåagtede Greg Ward. Det er hårde tider i Philadelphia.
– Teis Joranger
San Francisco 49ers – New York Giants (36-9)
New York Giants: Der er lang vej endnu for Joe Judges tropper
Joe Judge må græmme sig efter det ydmygende nederlag til San Francisco 49ers’ reserver. Giants’ angreb var uinspirerende uden Saquon Barkley, mens Daniel Jones lavede alle de fejl, som man på forhånd kunne have forventet, at den urutinerede modstander Nick Mullens ville lave. Således ramte Daniel Jones kun på 17 af 32 kast, mens han mistede en fumble og kastede en interception. Denne fadæse lærte os, hvor langt New York Giants stadigvæk er fra fordums styrke.
San Francisco 49ers: Nick Mullens kontrollerede kampen fra start
Selv med 10 normale startere på skadeslisten var San Francisco 49ers øjensynligt bedre end New York Giants i søndagens opgør. Upåagtede Nick Mullens startede for første gang siden 2018, men han eksekverede Kyle Shanahans kampplan til UG. Mullens ramte på 25 af 36 kast for 343 yards, et touchdown og – vigtigst af alt – nul interceptions. Dermed kontrollerede 49ers kampen fra det første fløjt, hvortil angrebet havde boldbesiddelse i knap 40 af kampens 60 minutter.
– Nicholas Jørgensen
Las Vegas Raiders – New England Patriots (20-36)
Raiders: Skød – gentagende gange – sig selv i foden
Raiders fumblede bolden i Redzone i første quarter. De fik en “1st & Goal”, der blev kaldt tilbage pga et flag i første quarter (førte til et field goal i stedet for TD). Carr fumblede bolden på første boldbesiddelse i andet quarter. Kicker Carlson brændte det udlignende field goal i tredje quarter, hvorefter Pats scorer TD på det efterfølgende drive. Carr fumbler i endzone for et Pats-TD i fjerde quarter. Jon Gruden må være meget skuffet over alle de mange point, som de mistede/tillod pga individuelle fejl i afgørende momenter. Belichicks hold slår aldrig sig selv, men det gjorde Grudens mandskab i denne kamp, og det gjorde forskellen i en ellers lige kamp.
Patriots: Løbeangrebet er særdeles skræmmende
Belichick har inkorporeret et gammeldags angreb, hvor løbespillet er i fokus. De fører NFL med 534 yards på jorden efter tre kampe, og 250 af de yards kom i søndags. Vi havde alle håbet, at Hjalte Froholdt ville få chancen fra start efter startende center David Andrews ikke var klar til kampen. Men desværre var Hjalte på bænken ved kampstart, og han fik ingen offensive snaps. Det var der heller ikke nogen grund til, da den offensive linje fik skubbet stort set al modstand til side, og Sony Michel/Rex Burkhead/Cam Newton gjorde som det passede dem.
– Victor Ostenfeld
Tennessee Titans – Minnesota Vikings (31-30)
Tennessee Titans: Vikings får mareridt om Jeffery Simmons
Titans brugte et førsterundevalg i 2019 på Jeffery Simmons, der dengang var skadet, og han fik allerede i slutningen af sidste sæson vist, at han skulle være valgt tidligere. Det fortsætter han med at bevise. Mod Vikings var Simmons ustoppelig, og det er forståeligt, hvis Kirk Cousins og højre guard Dru Samia fra Vikings har mareridt, om den store defensive tackle. Simmons levede stort set i Vikings’ backfield, hvor han gentagne gange lagde pres på Kirk Cousins, mens han også var solid imod løbet. Det afspejler statistikkerne også, da han sluttede med syv pressures og ét sack.
Minnesota Vikings: Jamen halløjsa, Justin Jefferson
Justin Jefferson var fin i Vikings’ to første kampe, men mod Titans fik rookien sit endelige gennembrud. Han greb syv bolde for hele 175 yards og et touchdown, og alle syv receptions resulterede i første downs. Det var i sandhed en dominerende præstation, hvor han konstant løb om hjørner med Malcolm Butler og Johnathan Joseph. Det var bekymrende for Titans, men Vikings har skaffet sig en sand playmaker i Justin Jefferson, der kan blive et af Kirk Cousins farligste og mest betroede våben.
– Victor Risager
Los Angeles Rams – Buffalo Bills (32-35)
Rams: Der er ikke råd til dårlige kampe fra Troy Hill
Sikke en kamp mellem Los Angeles og Buffalo, men trods massiv underholdning for neutrale fans, så tror jeg, at cornerback Tro Hill helst vil glemme. Cornerbacken var en stor del af et forsvar, der længe så skidt ud i opgøret. Inden sæsonen var der store spørgsmålstegn ved Rams-forsvarets midte, linebackerne har som forventet været elendige i opdækning, og så er der ikke råd til, at en solid spiller som Troy Hill underpræsterer groft. Cornerbacken så flere gange skidt ud, når angrebsspillere let rystede forsvarsspilleren af sig eller fik ham til at falde på enden med vævre bevægelser. Ifølge Pro Football Focus missede Hill hele syv tacklinger i kampen. Derudover blev han flere gange udnyttet i opdækning, hvor både Cole Beasley og Gabriel Davis havde store spil med cornerbacken som deres direkte mand. Det er der simpelthen ikke råd til i Los Angeles.
Bills: Tyler Kroft spillede karrierens bedste kamp på et vigtigt tidspunkt
Det endte med at blive nervepirrende tæt for Bills, der længe så ud til at være på vej mod en sikker sejr. Josh Allen så mod slutningen af opgøret utroligt usikker ud, men heldigvis var den ganske ukendte Tyler Kroft på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt flere gange. Den 27-årige angrebsspiller greb to touchdowns i kampen, heriblandt den afgørende scoring, men var også garant for en vigtig første down. Derudover blev tight enden også brugt i løbespillet som blokeringsspiller, og her kan han bestemt også være sin indsats bekendt. Devin Singletary havde en fin dag, Kroft var en stor del af den succes.
– Jacob Graversen
Washington Football Team – Cleveland Browns (20-34)
Washington: Lurer Alex Smith i kulissen?
Dwayne Haskins så ikke super godt ud i søndags med hele fire turnovers (3 INT, 1 Fumble). Han har ikke set skarp ud igennem de første tre kampe i sæsonen, og hans bolde bliver kun grebet 56% af gangene. Det er på trods af, at Washington faktisk har et fint hold med et godt forsvar, der kan komme efter QB’en. Der bliver lige nu ikke produceret nok, og spørgsmålet er om Ron Rivera tror nok på Haskins evner og potentiale til at blive ved med at starte ham. Ellers ved vi, at der sidder en meget effektiv QB på bænken, der før har gået langt med et godt hold omkring ham. Det ville være noget af en historie at se Alex Smith på banen igen, men det er også en stor beslutning at bænke sin første-runde QB kort inde i hans anden sæson.
Browns: Det er det talentfulde mandskab – ikke Baker Mayfield – der bærer Browns
Browns er 2-1 og styrer mod slutspillet! Det er ikke ofte, man har kunne sige det efter NFLs tre første spilleuger, når man snakker om Cleveland Browns. Ikke desto mindre har de fået to sejre de to sidste uger. Mayfield kastede 23 gange i de to sejre, hvilket jeg vil betegne som optimalt. Der er ingen grund til at bede ham slynge bolden afsted efter hvert snap, når du har Nick Chubb og Kareem Hunt til at løbe bolden. Derudover er forsvaret også ganske farligt anført af Myles Garrett. Jeg tror ikke, at Mayfield er god nok til decideret at bære Browns, som i stedet skal sætte deres lid til holdets store talentmasse hvis de vil i slutspillet.
– Victor Ostenfeld
Chicago Bears – Atlanta Falcons (30-26)
Bears: Trubisky’s tid i Chicago burde være ovre i 2021
Mitch Trubisky fik 2,5 kampe til at bevise, at han stadig var fremtidens mand i The Windy City, men det formåede han ikke. Han viste ellers tegn på liv efter hans præstation i fjerde quarter mod Lions, der dog har vist sig at være et ganske skidt mandskab. Det siger meget om hvor lidt Nagy tror på Trubisky, når han bænker sin startende QB på et tidspunkt, hvor holdet er 3-0. Man kan derfor undre sig over, hvorfor Trubisky overhovedet startede i uge 1, men en gang imellem går der politik i den, og organisationen ville nok ikke indrømme den fejl, de begik ved at trade op og drafte ham i 2017. Foles har dog nu officielt fået starter-jobbet, og Trubisky kan godt starte med at lede efter en ejendomsmægler, der kan sælge hans hjem i Chicago.
Falcons: Falcons spilder de sidste gode år af Matt Ryan’s karriere
Det er umuligt at sige, hvad pokker der foregår i Atlanta i øjeblikket. Men en ting er sikkert. Matt Ryan er 35 år og spiller stadig på sit vanlige høje niveau. Det har han faktisk gjort gennem hele sin karriere på trods af nogle dårlige sæsoner resultatmæssigt. Matt Ryan er ikke en kæmpestjerne som Mahomes eller Wilson, men han har spillet og vundet en del slutspilskampe samt vundet en MVP. Havde han vundet den infamøse Super Bowl mod Pats, ville han endda være en kandidat til Hall of Fame. Det hold og den trænerstab, der omringer Ryan lige nu, er pinlig. De seneste to sæsoner har Falcons tilladt 10. og 8. flest point i NFL, og i år ligger de sidst med hele 36 tilladte point per kamp! Falcons skal skynde sig og udnytte tiden inden den bedste QB i klubbens historie lige pludselig ikke kan mere.
– Victor Ostenfeld
Carolina Panthers – Los Angeles Chargers (21-16)
Carolina Panthers: Store problemer i red zone skal stoppe
Panthers vandt kampen mod Chargers, og det kan de mest af alt takke forsvaret for. For selvom angrebet ofte var i positioner, hvor de kunne score touchdowns, lykkedes det sjældent. Kun én af deres seks (6!) ture til red zone sluttede med et touchdown, og det var et kast til runningback Mike Davis. Det var desuden den første spiller fra Panthers til at score touchdown udover Christian McCaffrey i denne sæson. Teddy Bridgewater og co. skal have mere ud af spillere som DJ Moore og Robby Anderson, og det kræver formentlig, at Bridgewater skal kaste nogle tage lidt større risici. I hvert fald er det ikke holdbart, at Panthers er tredjeværst til at score touchdowns, når de kommer i red zone.
Los Angeles Chargers: Den offensive linje falder fra hinanden
Justin Herbert blev godt nok “kun” sacket to gange i kampen, men den offensive linje er ikke god. Og den er ved at falde fra hinanden. Til kampen var Chargers uden guard Trai Turner, mens tackle Bryan Bulaga også måtte udgå med en skade, og det er skidt nyt. Det betød spilletid til Ryan Groy og Trey Pipkins, og det er ikke just betryggende beskyttelse til Justin Herbert. Det var også til at se mod Panthers, at linjen ikke er god. I hvert fald havde Panthers’ defensive linje et brag af en kamp, efter at de ellers har skuffet i sæsonstarten, og i alt havde Panthers 25 pressures og 17 hurries på Justin Herbert. Chargers må håbe, at Bulaga og Turner snart kan spille igen.
– Victor Risager
New York Jets – Indianapolis Colts (7-36)
New York Jets: Sam Darnold er færdig i Jets efter 2020
Sam Darnold har aldrig fundet sit fodfæste i NFL, og det ligner begyndelsen på enden for den tidligere USC-stjerne. I opgøret mod Indianapolis kastede Darnold tre interceptions og ramte kun på 17 af 29 kast. Sam Darnold bliver ikke hjulpet af hverken medspillere eller trænernes kvalitet (eller mangel på samme), men i takt med at Jets fortsætter med at tabe kampe, vil de også positionere sig til at vælge enten Trevor Lawrence eller Justin Fields i den kommende draft. Det vil i sidste ende koste Sam Darnold jobbet i New York.
Indianapolis Colts: Forsvarets veteraner strålede
Bevares, det var intet offensivt festfyrværkeri, som mødte Indianapolis Colts i denne uges opgør, men alligevel var det opløftende at se flere af forsvarets veteraner bidrage til den overbevisende sejr. Den udskældte Xavier Rhodes var pålidelig i sin opdækning og kronede indsatsen med to interceptions og en defensiv scoring. Den rutinerede cornerback T.J. Carrie kom ligeledes på scoringstavlen, mens Justin Houston fremtvang en safety. Indianapolis Colts begynder at ligne det komplette hold, som mange havde høje forventninger til inden sæsonen.
– Nicholas Jørgensen
Dallas Cowboys – Seattle Seahawks (31-38)
Cowboys: Aldon Smith er årets comeback-historie og det er vigtigt for Dallas
Det blev til fem år uden for football grundet karantæne, dum opførsel og kriminelle handlinger, men Aldon Smith er tilbage, og han ser fortrinlig ud, når den lange pausen tages in mente. Den nu 31-årige spiller endte dagen med hele tre sacks, og formåede hele kampen igennem at lægge pres på Seattles Russell Wilson. Det blev til otte presures på quarterbacken, der løb mere rundt bag sin offensive linje end han har gjort tidligere i sæsonen. Et af Cowboys’ vigtigste opgaver i offseason var at forbedre holdets pass rush med tabet af Robert Quinn til Bears. Hvis Aldon Smith kan bygge på sit niveau de kommende uger og få banket det sidste rust af, så er det vigtigt for et middelmådigt forsvar i Dallas.
Seahawks: Legion of Boom? Nærmere Legion of Room
For anden uge i træk spillede Russell Wilson som ligaens klar bedste spiller og kastede fem touchdowns, for anden uge i træk blev kampen afgjort i de døende sekunder fordi forsvaret tillod for mange point. Inden sæsonen var der store forventninger til holdets bagkæde, men de er så langt fra at blive indfriet, som de kan være. Seattle har tilladt mere end 1200 kasteyards i de første tre kampe, det er simpelthen utilgiveligt med talentfulde spillere som Quandre Diggs, Jamal Adams og Shaquill Griffin i bagkæden. Ganske vist har de mødt talentfulde angreb som Atlanta og Dallas, men det har været alt for let at kaste mod Seahawks. Mod Dallas var den manglende kvalitet i opdækningen endnu engang problematisk, og med en skade til Quinton Dunbar efterfulgt af en exit fra Jamal Adams, så Shaquill Griffin og Tre Flowers uheldige ud på mange spil. Ligesom problemet med pass rushet blev fremhævet i sidste uge, så skal de defensive backs også have en del af skylden for de mange point, der bliver sat ind mod Seattle uge efter uge.
-Jacob Graversen
Tampa Bay Buccaneers – Denver Broncos (28-10)
Buccaneers: Det secondary, oh my, det er sjovt
Der kan ikke gives nok kredit til Todd Bowles for det, han har gjort for det forsvar, og jeg kunne snakke om hele enheden, for den er underholdende. Men den bagerste kæde ser utroligt stærk ud. Jeg har været efter GM Jason Licht i en årrække for at bruge spandevis af høje picks på cornerbacks og safeties, men det begynder at bære frugt. Opdækningen er stærk, men variationen i Bowles’ brug af talentmassen er herlig, og gruppen stod for tre tacklinger med tab og to sacks. Særligt rookien Antoine Winfield Jr. viser takter på det, der gjorde, at jeg forelskede mig i football – fantastisk safety-spil. Han er her, der og alle vegne, en sacker, en sikker tackler og altid en trussel, når bolden er luften. Men også Carlton Davis skal have ros, for han har været en af ligaens bedre cornerbacks i år. Bowles har virkelig fået formet den bagkæde, som en delikat kanelsnegl. Jeg glæder mig allerede til uge 12, hvor vi virkelig får at se, hvad den bagkæde kan, når Buccaneers møder Chiefs.
Broncos: Der går ikke længe før vi ser Bortles i Denver Der er ikke meget, der går Denvers vej i år. Skader har sat deres sæson helt i stå og deres quarterback-position ser ud til at blive en forvirrende snestorm. Jeff Driskel gjorde det egentlig fint ift. forventningerne til ham, men han er en begrænset starter og Denver vinder ikke mange kampe med ham bag center. Brett Rypien fik noget tid mod slutningen af kampen og så fin ud, men det var korte kast mod et forsvar, der på det tidspunkt bare skulle have tiden til at køre. Han får dog chancen på torsdag og burde starte kampen igennem, da modstanderen er Jets. Meeeeen der går næppe længe før vi får et velkendt ansigt at se igen. Broncos hentede for nyligt Blake Bortles og med et akut behov for at sætte gang i et anæmisk angreb, der snitter sølle 15 point per kamp, tror jeg, at Elway/Fangio kommer til at rotere på quarterback. Nu tror jeg ikke på, at Bortles er svaret på de offensive problemer, men Denver hentede ham af en årsag og jeg tror ikke, at der går længe før vi får ham at se i orange. Det er måske en kende unuanceret at lægge Denvers problemer på quarterbacken, da den offensive linje har sine problemer, men det er den position, hvor der er størst mulighed for umiddelbar forbedring. Denver er midt i en tabt sæson, så der bør og bliver nok eksperimenteret med quarterback rotationen. Jeg har ondt af Broncos-fans, men de får nok snart Bortles at se i deres traditionsrige uniformer.
– Anders Kaltoft
Detroit Lions – Arizona Cardinals (26-23)
Detroit Lions: TJ Hockenson ligner et våben
Da TJ Hockenson blev draftet, mente nogle, at cheftræner Matt Patricia havde fundet sin “Gronk”. Sådan så det ikke ud i Hockensons første sæson, men i år har den unge tight end lignet et reelt våben for Lions – omend han stadig er langt fra Rob Gronkowskis topniveau. I hver af de tre første kampe har han grebet for mere end 50 yards, og mod Cardinals var han et godt kastevåben over midten, hvor Cardinals’ safetyer og linebackere ikke kunne dække ham op. TJ Hockenson har stadig ikke haft en rigtig “breakout”-kamp, men han ligner en rigtig solid tight end, som Matt Stafford og Lions nok skal få en hel del glad i de kommende år.
Arizona Cardinals: Andy Isabella fortjener en større rolle
Kyler Murray havde sin værste kamp i denne sæson og viste, at han stadig kan blive bedre på visse punkter, men der var også et lille lyspunkt i søndagens nederlag: Andy Isabella. Den vævre receiver gjorde ikke meget væsen af sig i sin første sæson, men mod Detroit Lions havde han sin nok bedste kamp i karrieren hidtil med fire receptions for 47 yards og med to touchdowns til følge. Han løb skarpe ruter, hvor Darryl Roberts ikke kunne følge med, og han fortjener i den grad flere snaps end de 26, han fik mod Lions – selv når Christian Kirk er klar igen.
– Victor Risager
Green Bay Packers – New Orleans Saints (37-30)
Packers: Gruppeindsats blandt holdets tight ends gav den nødvendige stabilitet
Med Devante Adams ude var der endnu større pres på Green Bays angrebs, der ikke ligefrem kan prale med at have imponerende dybde på receiverpladsen. Alan Lazard leverede fint spil som en dyb trussel, men havde også et skidt drop og virker ikke helt som en mand, man kan stole på. Holdets tre tight ends derimod spillede alle en flot kamp, og som gruppeindsats kan de tage stor ære med fra Sunday Night-sejren. Mercedes Lewis er fortsat en af ligaens bedste tight ends i blokeringsspillet og greb sit 35. touchdown i sin 15 år lange karriere. Jace Sternberger er i en helt anden boldgade, som en ung, talentfuld tight end i sin blot anden professionelle sæson. Den 24-årige spiller greb sine første tre bolde i grundspillet, og to af disse resulterede i en ny første down. Bedst var dog den ukendte, udraftede 26-årige Robert Tonyan, der er i gang med sin tredje NFL-sæson. Tonyan var en vigtig faktor i blokeringsspillet, både for kastet og for løbet. Derudover scorede han touchdown for anden uge i træk og greb alle fem bolde kastet sin vej, fire af disse resulterede i en ny første down. Packers har længe forsøgt at finde en tight end til Aaron Rodgers, spiller denne trio på dette niveau resten af sæsonen, så kan de for alvor løfte angrebets bundniveau i flok.
Saints: Alvin Kamara er en offensiv enmandshær, men det er ikke nok
Der er grund til krise i New Orleans. Super Bowl-favoritterne så for anden uge i træk meget sårbare ud, og specielt Drew Brees er en skygge af sig selv. Alligevel var de i spil til en sejr i Sunday Night-kampen mod Packers, primært på grund af Alvin Kamara, der bar hele angrebet på sin ryg. Runningbacken havde en fremragende aften med to scoringer, men skaffede også beskedne 197 yards på egen hånd, det var halvdelen af New Orleans’ yards i opgøret. Med fokus på små korte kast så det øjensynligt ud til, at Packers var forberedte på hver gang Kamara fik bolden, men han formåede gang på gang at ryste forsvarsspillere af sig. Da Saints akut skulle bruge point fik vi dog at se, at den strategi kan give yards og point, men kun fantasy-spillere kan glæde sig over de tal. Saints kunne simpelthen ikke kaste dybt, og én mand er ikke nok til at vinde over et godt hold som Green Bay.
– Jacob Graversen
Kansas City Chiefs – Baltimore Ravens (34-20)
Baltimore Ravens: Kasteangrebet blev neutraliseret
Kansas City Chiefs fik kastet grus i Baltimore Ravens’ ellers velsmurte angrebsmaskine og særligt kastespillet blev neutraliseret. Lamar Jackson var konstant under pres, hvilket førte til flere upræcise kast, mens receiverkorpset var en non-faktor i hele opgøret med adskillige tabte bolde og tvivlsomme rutemønstre. I sidste ende blev kasteangrebet begrænset til sølle 97 yards. Vi skal naturligvis passe på med at drage forhastede konklusioner, men Lamar Jackson og Baltimore Ravens har tidligere haft svært ved at præstere, når de er kommet langt bagud – fx i de seneste sæsoners slutspilskampe. Nederlaget til Chiefs vil puste liv til de kritiske røster, som mener, at Lamar Jackson ikke kan vinde fra bagkant, når det virkelig gælder.
Kansas City Chiefs: Andy Reid havde modsvaret til Ravens’ presspil
Andy Reid styrede slagets gang med en perlerække af suveræne spilkald, da Kansas City Chiefs leverede en overbevisende sejr i Baltimore. Chiefs’ angreb formåede at passivisere Ravens-forsvarets talrige, maskerede blitzes med veltimede screen-spil og kreative spilkald, der bl.a. resulterede i spektakulære scoringer af både fullback Anthony Sherman og den offensive tackle (!) Eric Fisher. Andy Reids begavelse stressede Ravens’ forsvar i en sådan grad, at forsvarsspillernes kommunikation fejlede igen og igen, hvilket gjorde, at Patrick Mahomes kunne boltre sig. Det er sjældent, at John Harbaughs hold bliver udstillet taktisk, men det var tilfældet i mandagskampen.
-Nicholas Jørgensen
