Så meget tjener spillerne i Super Bowl LVI

0

I slutspillet er alle spillere lige. Alle får den samme løn, og ingen er større stjerner end andre. Sådan da.

Søndag d. 13. februar afsluttes den første NFL sæson med 18. runder i grundspillet.

Cincinnati Bengals og Los Angeles Rams mødes i Super Bowl LVI, som faktisk spilles på Rams hjemmebane, SoFi Stadium i LA-forstaden Inglewood.

I forbindelse med Super Bowl skal de sidste NFL-lønninger uddeles for året, og her foregår det noget anderledes end i grundspillet.

Set ud fra et lønmæssigt perspektiv er slutspillet nemlig lidt en interessant størrelse. Her er det NFL, der aflønner spillerne, og ikke klubberne.

De 55 spillere på de 14 hold i slutspillet får det samme i løn, uanset om du kun lige er udtaget til kampen eller du er holdets største stjerne.

Sådan ser lønningerne ud for spillerne i playoffs:

Du spiller i Wild Card kampen som divisionsvinder: $42.500
Du spiller i Wild Card kampen som wild card hold: $37.500

Du spiller i Divisional Playoff kampen (kvartfinale): $42.500 (uanset udfald)

Du spiller i NFC eller AFC finalen (semifinale): $65.000 (uanset udfald)

Du vinder Super Bowl LVI: $150.000
Du taber Super Bowl LVI: $75.000

For at opnå den maksimale indtjening, skal man spille på et hold, der har vundet sin division i grundspillet, som ikke er første-seed og ende som Super Bowl mester. Det vil i alt give en check på $300.000 eller lige under 2 millioner danske kroner.

Det er den løn spillerne får af NFL, men dertil kommer bonusser som spillerne har i deres individuelle kontrakter, og her er der naturligvis kæmpe forskel på, om man er marginalspiller eller superstjerne.

F.eks. har Matthew Stafford klausuler indbygget i sin kontrakt, der giver ham over en million dollars, hvis Rams vinder Super Bowl – eller over dobbelt så meget, som han tjener på de fire kampe i slutspillet.

Super Bowl LVI
Det er som bekendt Cincinnati Bengals og Los Angeles Rams mødes i Super Bowl LVI, og de er i præcis samme båd.

Begge hold kom ind som divisionsvindere og begge har vundet både i wild card-runden, divisions-runden og hhv. AFC og NFC finalen.

Alle spillerne har indtil videre tjent nøjagtig 150.000 dollars, og dertil kan de så lægge enten 150.000 yderligere eller 75.000 dollars, alt afhængig om de taber eller vinder.

Så meget tjener spillerne i Super Bowl LV

Cincinnati BengalsLos Angeles Rams
Vinder Super Bowl LVI$300.000 (1,95 mio. kr) $300.000 (1,95 mio. kr.)
Taber Super Bowl LVI$225.000 (1,49 mio. kr.)$225.000 (1,49 mio. kr.)

For de store stjerner er det “lidt” ligegyldigt, men for rookien eller andenårsspilleren med en løn på omkring 6-700.000 dollars, er det en anseelig ekstra indtægt.

Dertil kommer som nævnt diverse bonusser, plus en Super Bowl ring til vinderne, en bil til kampens MVP, og andre sjove ekstra indtægter i form af tv-reklamer, produkt-ambassadør etc.