Når Rams og Falcons brager sammen i Wild Card-runden lørdag nat dansk tid, bliver det med fuldt arsenal hos begge mandskaber, da Falcons-runningback Devonta Freeman er ‘good to go.’

Atlanta Falcons går ind til lørdagens slutspilskamp mod Los Angeles Rams som klar underdog, men holdet kan glæde sig over at have alle mand i truppen klar. Runningback Devonta Freeman er nemlig blevet fjernet fra skadeslisten efter ikke at have trænet med tirsdag og kun i begrænset omfang onsdag. Dermed har holdet ingen mand i tvivl til opgøret.

Hos hjemmeholdet ser det også godt ud. Wide receiver Mike Thomas, der er holdets fjerde- eller femtevalg på position, er stærkt tvivlsom, men ellers er alle mand klar. Linebacker Mark Barron, der har misset de seneste to kampe med en akillesskade, trænede fuldt med i dag (torsdag) og er helt klar.

Det samme gælder naturligvis Todd Gurley, Jared Goff og Aaron Donald, der blev sparet i uge 17.