
Seattle Seahawks har valgt at fritstille wide receiveren Tyler Lockett, der har spillet for holdet i 10 sæsoner.
Endnu en wide receiver melder sig nu ledig på markedet efter at Seattle Seahawks har valgt at opsige Tyler Lockets kontrakt et år før den egentlig skulle udløbe.
Lockett underskrev i 2021 en kontrakt, som skulle holde ham i Seattle til og med 2025-sæsonen – en kontrakt, som han sidste år genforhandlede for at give Seahaws mere plads under lønloftet.
Lockett nåede at gribe for 8.594 yards og 61 touchdowns, hvilket kun er overgået af Steve Largent (13.089 yards og 100 touchdowns), og det er derfor ingen tilsnigelse at kalde Locett for klublegende.
Tyler Lockett blev valgt i tredje runde af 2015-draften, og blev udnævnt som holdkaptajn i 2022. Der spekuleres allerede i, at receiveren kan blive genforenet med sin tidligere cheftræner Pete Carroll, som netop er udnævnt som cheftræner hos Las Vegas Raiders.
Fyringen af Lockett kommer samtidig med, at holdets superstjerne-receiver DK Metcalf vil væk og har forlangt at blive tradet.








