Earl Thomas fortsætter sin hårde linje over for Seattle Seahawks i forsøget på at få en ny kontrakt eller, mere sandsynligt, en ny arbejdsgiver.

Siden All-Pro safetien sidste år jagtede Cowboys’ cheftræner, Jason Garrett, i Texas Stadiums katakomber og bad ham hente ham, er rygterne om spillerens exit fra NFC-West-mandskabet kun taget til.

Spilleren udsendte også tidligere i denne måned en meddelse via Instagram. Her pointerede han, at Seattle skulle give ham en ny kontrakt eller handle ham til et hold, der vil give ham én, hvis de ville have ham til at dukke op.

Læs også: Earl Thomas på Instagram: Forlæng min kontrakt eller trade mig

Da Carroll og kompagni endnu ikke udtrykt vilje til at forlænge med spilleren, kommer det ikke som den store overraskelse, at Thomas ikke har tænkt sig at møde op til træningslejren.

Ud over Cowboys forlyder det nu også, at Thomas har haft kontakt med ejeren af Oakland Raiders, Mark Davis. Her skulle Thomas have sagt, at også Davis skulle “hente ham”.

https://twitter.com/newyscruggs/status/1021804795642957826

Thomas, der står til at tjene $8.5 millioner i det sidste år af den kontrakt, som han underskrev i 2014, har også planer om at sælge sit hjem i Seattle. Alt tyder derfor på en uharmonisk skilsmisse mellem stjernespilleren og holdet i det nordvestlige USA, der samme skabte et af historiens mest frygtede forsvar.

Hvis det dog skulle lykkes Thomas at presse en handel igennem, vil der kun være to startere tilbage fra det berømte og berygtede Super Bowl XLVIII-forsvar – de to linebackere, Bobby Wagner og K.J. Wright.

Selvom det ligner et klart farvel til Thomas, så er denne historie langt fra slut, og trade-rygterne vil fortsætte indtil en løsning er fundet.